Hej folkens
Jeg har en dreng der lige er blevet 3 år som stadig bruger ble, dog vil han ofte gerne have underbukser på. Og vi vil selvfølgelig gerne have at han bliver blefri inden længe.
Men min mand og jeg er meget uenig i tilgangen til at få ham blefri. Min mand er meget neatfreak og så helst at der inden uheld var i bleen før han skiftede til underbukser.
Jeg vil gerne støtte min søn i at smide bleen, og når der er uheld så rydder vi op, og snakker om at vi skal huske at komme på toilettet.
Men min mands reaktion er mere “så skal du ikke have underbukser på - det er du ikke stor nok til”, og det smitter af på drengen.
Vi var lige kommet ind i en god stime hvor min søn havde underbukser på nogle gange i løbet af ugen. Gerne efter toilettet om morgen og indtil han skulle i børnehave. Men et enkelt uheld(tis) efter de havde leget (og forældrene ikke havde hjulpet ham med at huske på at komme på toilet), så blev far sur, og nu vil sønnen ikke længere have underbukser på.
Jeg synes at det er så ærgerligt at der ikke er plads til fejl og uheld, og det er så tydeligt at min mand tager modet fra vores søn. Hvis han ikke er 100 % uheldsfri så er det ikke godt nok. Og det synes jeg er et kæmpe problem når sønnen nu ser så meget op til sin far.
Hvad har I andre gjort? Og kan man forvente at der slet ikke er nogen uheld?
Anmeld
Citér