Min dreng på 14 måneder får hysteriske anfald

Hej,

Jeg er mor til en dreng på 14 måneder. Han har altid været en glad dreng med godt humør, men den seneste uge oplever både hans far og jeg, at han får nogle raserianfald som vi aldrig har set før. Det kommer som ofte ud af det blå fx når jeg tager ham ud af klapvognen, når vi kommer hjem fra dagpleje. Så brænder det helt sammen for ham og han ligger nede på jorden og skriger og græder. Det hjælper ikke at tage ham op og trøste ham – det gør det nærmest bare værre. Så jeg sætter mig egentlig bare ned ved siden af ham og lader ham vide at jeg er her for ham, når han er klar til en krammer. Men i øjeblikket gider han ikke rigtig mig. Han plejer at være meget morsyg og meget nussesyg. Elsker at sidde hos mig og blive trøstet af mig og kramme og kysse, men det gider han slet ikke i øjeblikket. Han foretrækker klart hans far, hvilket er helt OK med mig. Men jeg kan bare slet ikke kende min lille glade dreng og jeg savner ham ekstremt meget.

Er der andre der oplever noget lignende med jeres små i samme alder og hvad gør I ved det? Jeg kan mærke, at jeg er lidt nervøs for om der er noget galt med ham eller om vi håndtere ham forkert.

Mvh en lidt frustreret og meget bekymret mor.

ja..

og jeg kiggede rundt og fandt ud af det er fordi de er i gang med et følelses-spring..

følelserne er der men de mangler jo sproget og den dæmper vi andre har pga erfaring og guidning om hvordan man bør te sig..

min søde dreng har udover hysteri også fået at han (hvis han føler han ikke bliver hørt eller set nok) kaster med det han lige har i nærheden eller slår eller bider.. det kan være at vi lige i 2 minutter snakker til den store ved aftensmaden så kommer hans kop flyvende over bordet... uanset om jeg stadig kigger på ham og mader ham eller ej..

han er næsten 18 måneder og man kan mærke han er ved at være igennem det og bedre kan regulere det... men puha det har været hårdt..

specielt for storebror der er sensitiv og har det svært med skole for tiden oven i.. ikke nemt at komme hjem til en lillebror der vender på en tallerken og kaster med Duplo..

som du har jeg gjort meget ud af at rumme uden at pylre, men også sørget for at vise ham at jeg ikke helt forstår hvorfor han bliver ked af det.. ved f.eks. at spørge: hov, hvad skete der lige der? eller: Kan du vise mig hvad der er galt?..

Jeg tror på at det at sætte ord på og stille spørgsmål hjælper ham med at tænke over hvorfor det sker og lære at (i mangel af et bedre ord) kontrollere det bedre og måske finde en måde hvor han kan kommunikere hvad han vil uden at det sker..

Nogen gange kan man høre at det er hysteri på vej og så siger jeg bare roligt- slap af, træk vejret og fortæl mig hvad du vil.. så puster han (lyder så supersødt at det er svært ikke at smile lidt) og så med hans lyde og fagter får vist mig hvad han vil fremfor at skrige og hyle og kaste med ting..

det er ikke altid vi når at fange det i opløbet men vi bliver også bedre til at læse ham og lære hans signaler for hvornår det hele er ved at være for meget inden i..