Sygdom og skærm

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.332 visninger
9 svar
11 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
2. januar 2020

fehår

Vi har allesammen (far, mor, storesøster på 2,5 og lillesøster på 6 måneder) været syge herhjemme næsten hele julen. Det har været en virkelig kedelig jul, hvor det lykkedes os at fejre med familien juleaften, og ellers har vi ikke lavet en pind, fordi alle har haft det så skidt. 

Vi plejer ellers at komme en del ud i weekender og i ferier, men den ældste har endt med at se rigtig meget tv, fordi hun ikke har orket andet, eller fordi vi ikke har orket andet. 

Har I nogen gode forslag til, hvordan man kan gribe det an i fremtiden? Vi har læst lidt bøger, tegnet, leget Duplo, men ærligt har den stået på overlevelse herhjemme  Eller er det bare sådan det er i den slags situationer? Vi har aldrig før været så syge allesammen samtidig, så vi skal lige lære det at kende.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. januar 2020

Soonmom

Her må man se ubegrænset tv når man er syg. 

Personligt så orker jeg kun at sove eller se tv når jeg er syg (altså i den optimale verden før man fik børn ), så derfor må mine børn det self også (selvfølgelig ikke hvis de bare er forkølet, men vi snakker rigtig syg) 

Anmeld Citér

2. januar 2020

HapsHapsHaps

Jeg har faktisk "gode" minder fra da jeg var barn og syg hjemme med min mor eller far. Vi hyggede under dynen og så den ene Disney film efter den anden - simpelthen så dejligt og hyggeligt, og bestemt det der er brug for når man er sådan rigtig skidt. Jeg ville bare lade ungerne se en masse skærm og komme sig, og så selv se med så meget det kan lade sig gøre ����

Anmeld Citér

2. januar 2020

StineW79

Profilbillede for StineW79

Øv at i alle har lagt syge, og håber i er ved at være ovenpå igen. 

Her er der ubegrænset tv, salt chips og sodavand, når man er syg. Hvilket vi 7 9 13, heldigvis sjældent er. 

Men vi prøver også på, hvis energien er til det, lige at komme ud og gå en lille tur, eller frisk luft i haven, bare lige for at klare hovedet. 

Men ja når energien er væk, er børnefilm vejen frem herhjemme. Vh Stine 

Anmeld Citér

3. januar 2020

Øboen

 

Bare fordi børn er børn, så kan man ikke forvente at de kan klare alt muligt eller gide alt muligt når de er syge. 

Som en anden også nævner, så er det eneste jeg orker under sygdom at sove og ligge og glo tv. Og jeg kan ikke forstå hvorfor man forventer at ens små børn skulle kunne alt muligt. Er selv i mødregruppe med en som mente at nu de var hjemme og barnet var syg, SÅ skulle de bygge briotogbane og hvad ved jeg.. Og det kunne hun ikke forstå at barnet ikke gad. Men selvfølgelig orker man ikke det hvis man har feber og er syg. 

Så jeg synes egentligt bare at du skal pakke den dårlige samvittighed væk Og så synes jeg egentligt at det samme gælder når begge voksne også er syge, altså.. bestil en pizza og se en film med god samvittighed og bare klar jer gennem dagene. 

Anmeld Citér

3. januar 2020

fehår

Tak for jeres svar! 

Jeg har ikke så dårlig samvittighed over, at den stod på konstant tv, de dage den ældste også selv havde feber og opkast, men her til sidst var hun kun småforkølet, imens vi voksne var ret elendige - og der stod den desværre også på meget skærm 

Men jeg vil forsøge at pakke den dårlige samvittighed væk 

Anmeld Citér

3. januar 2020

MinC

Her har vi heldigvis ikke været syge i år, men der er faktisk blevet set en del fjernsyn alligevel. Vi har også været en del ude, men min den ældste på næsten 3 år, har sådan trængt til fred og ro. Der er så meget drøn på hverdagene og ofte skal vi også noget i weekenderne. Da vi kom til juleferien kunne vi mærke at han trængte til et minimum af krav og forventninger og bare nulstilling. Her greb vi det an med en tur i skov og park, leg i haven, tegne og fjernsyn. 

Der er så mange holdninger til skærm i dag, at vi nærmest kun ser det som noget skidt, der giver os dårlig samvittighed og vi prøver hele tiden at sætte gang i andre ting, som holder børnene i gang hele dagen lang. Men jeg er altså af den holdning, at børn ikke tager skade af at se en tegnefilm og en ferie med masser af tid til bare at tøffe rundt. Min søn ville ikke sidde bænket foran fjernsynet hvis han fik lov. Han ville helt naturligt gå til og fra og lege indimellem. 

Jeg tror ikke på, at meget IPad eller fjernsyn i en relativt kort periode skader. Jeg tror faktisk at forældrenes skærmforbrug skader mest. Hvis vi vil passe på vores børn på den måde, så skal vi ligge vores telefoner væk, se den tegnefilm med dem og være nærværende i det. Have et fælles tredje, som vi kan tale om og grine over. Så de ikke oplever bare at sidde der overladt til sig selv hele tiden. 

Altså - selvom det er træls at være syg, så lyder det som om, at I har givet jeres børn maksimum af hygge og mulighed for restitution, så de er klar til en ny og ofte krævende hverdag. Det er helt perfekt!

Anmeld Citér

3. januar 2020

Hck

Profilbillede for Hck
fehår skriver:

Tak for jeres svar! 

Jeg har ikke så dårlig samvittighed over, at den stod på konstant tv, de dage den ældste også selv havde feber og opkast, men her til sidst var hun kun småforkølet, imens vi voksne var ret elendige - og der stod den desværre også på meget skærm 

Men jeg vil forsøge at pakke den dårlige samvittighed væk 



Pak den dårlige samvittighed rigtig langt væk, det er helt i orden at man som forældre ikke aktivere ungerne altid. Børn tager altså ikke skade af at mor og far er syge i nogle dage og at deres overskud er meget lille i den sammenhæng . Hvem ved, måske at de nydt den ekstra hygge/skærm tid på sofanen i stor stil 

Anmeld Citér

3. januar 2020

JC2014

Profilbillede for JC2014

Nu har vi et ret afslappet forhold til skærmforbrug herhjemme, og fjernsynet kører tit i baggrunden når de tuller rundt og leger... vi hører nemlig også musik på tv'et. Når nogen er syge, er der ingen begrænsninger på skærm herhjemme. Som de andre skriver, er det ofte det eneste vi alligevel har lyst og overskud til, når vi er dårlige. Det gælder også når mor og far er syge, og ikke lige har energi til at underholde en helt masse, eller skulle nogen steder hen...  

Anmeld Citér

4. januar 2020

Janet1989

Du skal ikke skamme dig over det!  

det er fuldstændig lovligt med ubegrænset tv, når hele huset er ramt af sygdom (eller hvis børnene er). Det skal jo helst heller ikke være en straf at være syg  

så på med flimmerkassen, dynen og ellers bare hygge og blive rask ����

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.