Hvordan opdrager i???

Emmaskatten skriver:

Havde igår en samtale en gravid veninde der var helt i vildrede om hvordan hun ville opdrage sit barn til den tid....
Har så tænkt meget over om man måske selv skal ændre den måde man opdrager sit barn på!!!!
Har helt klart lige fra starten ikke været i tvivl om at sige nej til Emma på en bestemt måde....
Men hvordan opdrager i andre????Og hvornår begynder i at opdrage???
Kom lige til at fundere lidt over tingene og må da lige høre hvordan i andre gør tingene!!!
Knus herfra

Hejsa:0)

Jeg vil sige at da jeg var gravid havde jeg forestillinger om hvordan jeg ville være som mor, hvad jeg ville acceptere og ikke. hvordan jeg vill opdrage osv:0)

Men et er hvad man har af tanker og ideer og et andet er hvad der sker når man så skal udføre det i praksis:0)

Så hvis jeg var dig vil jeg faktisk sige til din veninde, bare tag det roligt, det kommer til dig,når du er blevet mor:0)

Jeg vil sige at jeg selv startede med at opdrage fra den dag hun blev født. Med mine ord, bevægelser, kærlighed, bestemthed, daglige rutiner osv:0)

Hvis jeg skulel skrive hvordan, vil det blive en roman, så slutter her:0)

Christina

19+3

Hjemme har vi Familie-seng, det vil sige at alle i familien er velkomne, både hele og halve nætter, og vi synes bare det er dejligt at vi også kan dele søvnen med vores børn. Det er rigeligt at de er væk i mange vågne timer i løbet af dagen, så synes vi det ville være trist også at være adskilt fra dem om natten. Hvor længe de skal ligge der,.....tja det vil tiden vise.

Jeg kunne ikke forestille mig at have en 13årige liggende i min seng, men nu er min den ældste også kun 5 år.

Vores børn har altid sovet i vores soveværelse og de har indtil videre selv bedt om at få deres eget værelse da de nåede 2 -2½års alderen, og det har de selvfølgelig fået!!! Så jeg er sikker på at de en dag også bliver trætte af at komme ind til os om natten. Det er jeg slet slet ikke bange for.

-og så er det iøvrigt noget af det bedste der er sket for vores sex-liv at vi har fået små børn der sover i soverværelset. Efter at have kendt i hindanden i over 10 år, trængte vi til at der skulle ske noget nyt, og ikke bare den der, med at nu er klokken blevet mange og nu ligger vi under dynen og så kan vi jo lige have lidt sex. Da der pludsellig lå små børn i soveværelset, så var det jo ikke lige der vi kunne dyrke hinanden, og så galdt det bare om at være kreativ, og hold da op hvor er alting blevet meget sjovere!!! Nu har vi både  fået indført den hurtige, med en tur på toilettet når vi er på besøg hos svigerforældren og så den lidt mere sjove med køkkenbordet osv. Vi har simpelthen ikke kedelig sex mere!!! SKØNT!!!! Så for os, har det været super godt at få børn i soveværelset! Derfor har jeg nok meget svært ved at se det som principielt noget negativt og en dårlig vane.

Altså nu læste jeg lige hurtigt at nogen snakker om det med at sove i forældernes seng og der vil jeg sige at uanset hvor dårlig vane eller ej så må Daniella ALTID komme ind i vores seng uanset alder, vi er født som mennsker der har brug for tryghed og jo mere vi giver dem det jo beder er det, hvis de giver udtryk for at de har brug for forælderne så er der vil ikke nogen siskution uanset alder, så skal vi vel for f.... da bare give dem det, det er jo os der har valgt at sætte dem i verden og så må vi da også gøre hvad vores børn kræver...

Vi opdrager helst ikke med nej, men heller et det re ikke så godt lille skat, vi skælder helst ikke ud og råber faktisk ikke, kan dog godt hæve stemmen men så får hun det også at vide eller også er det for at overdøve hende når hun skriger helt vildt (hvilket sjælen sker) Vi lytter til vores barn som det første for hvis de skriger så vil jeg også mene der er en grund til det, det er jo deres måde at give udtryk på...

jeg vil heller føre en dialog med mit barn end at skælde ud og råbe og skrige, og jeg vil tag mit barns meninger for noget da det er vigtigt at vise at jeg lytter til hende og tager hende seriøst mm. og en dag skal hun stå og selv tag sine beslutninger og derfor syntes jeg det er vigtigt at vejlede dem på bedste vis uden dirkete at bestemme 24/7 over dem...

Vi har det godt med måden vi opdrager på, og for os er det den rigtige måde, dog er manden og jeg ikke altid enige da han nok er lidt mere streng på nogen punkter end jeg er og omvendt men vil generalt ikke sige nogen af os er strenge... 

Hvad er din definition på opdragelse?

For mig er alt hvad du gør, alt dit barn ser og oplever en del af opdragelsen til at blive et voksent menneske som kan begå sig i vores kultur, i vores samfund udfra de normer og krav der nu er.

Inden jeg fik børn og inden de blev store tror jeg at jeg var lidt firkantet, men altså, det jeg gør, gør de...så jeg tror på det at være en god rollemodel, at have tid til at lytte til sine børn, at rumme dem og anerkende dem, at være sammen med dem...jeg er ikke en politimand i mine børns liv, men en medspiller som sammen med den finder den rigtige vej og den bedste måde...de respekterer mig og jeg respekterer dem og det tror jeg på er det bedste grundlag ofr at få succes som mor.

Jeg synes egentlig ikke det er en stor videnskab og jeg tror på at skældud og straf ikke medfører noget positivt.

Knus Eva. som har en seng hvor vi alle sover, men det ser jeg nu ikke som noget der har med opdragelse at gøre, det er bare det de synes er rart...

suanne85 skriver:

Jeg har opdraget fra starten af med nej og ja osv. Emil var ikke ret gammel før han vidste at nej betød at han f.eks skulle slippe en ting, eller hvis han gjorde noget det gjorde ondt de kan jo godt finde på at nive eller sådan nogen gange.

Men jeg er ikke den der råber højt, jeg kommer med et bestemt nej, nogen gange kan jeg nøjes med bare at sige hans navn da han tit ved han ikke må det og så ryster han selv på hovedet.

Hvis han leger med maden tager jeg hans tallerken i lidt tid og så får han den igen lidt efter så spiser han pænt igen, er bare sådan nogle små ting syntes jeg der er vigtig at holde fast i. Man skal ikke sige oki til at lege med maden den ene dag og så nej den anden dag for så bliver de forvirret.

Senge tid er vi f.eks også skrappe med, han kommer i seng omkring kl 7 og gider han ikke sove så kommer han altså ikke op igen, så må han ligge og snakke/lege i en halv time hvis det er det der skal til, vågner han om natten er  det en sut og lidt vand og så ned i sengen igen, han kommer ikke ind til os da han ikke skal have dårlige vaner som mange desværre giver deres børn.

Simpel og rolig opdragelse, er det der skal til efter min mening

er det en dårlig vane at lade ens barn komme ind til en om natten?

min datter kommer ind til mig hver nat/meget tidlig morgen. hun kravler selv op i sengen og putter. men det er kun i perioder. og vi lader hende gøre det da hun måske har brug for det i perioder. det kender jeg mange små børn der gør jeg sys ikke det er en dårlig vane.. det er osse dejligt at vågne op med sådan en lille purk om morgnen.

tanja

frk andreasen skriver:

er det en dårlig vane at lade ens barn komme ind til en om natten?

min datter kommer ind til mig hver nat/meget tidlig morgen. hun kravler selv op i sengen og putter. men det er kun i perioder. og vi lader hende gøre det da hun måske har brug for det i perioder. det kender jeg mange små børn der gør jeg sys ikke det er en dårlig vane.. det er osse dejligt at vågne op med sådan en lille purk om morgnen.

tanja

men jeg kan godt se at det måske kan udvikle sig til en dårlig vane når jeg læser nogle af de andre indlæg.. men sys bare ikke det har gjort det her. det er som sagt kun i perioder.

kram tanja

NoOne skriver:

Jeg kan godt se hvad Susanne mener .. Jeg vil også sige det er en dårlig vane, for pludselig kommer der en aften, hvor DE ikke må komme ind i forældrenes seng, og så forstår de ikke hvorfor.
Jeg har en kammerat der sov hos hans mor som lille - Men stoppede først med det da han blev konfirmeret !
Og får mig, er soveværelset der hvor forældrene har deres privatliv, præcis som børnene kan gøre hvad DE vil inde på deres værelser.

Nemlig

frk andreasen skriver:

er det en dårlig vane at lade ens barn komme ind til en om natten?

min datter kommer ind til mig hver nat/meget tidlig morgen. hun kravler selv op i sengen og putter. men det er kun i perioder. og vi lader hende gøre det da hun måske har brug for det i perioder. det kender jeg mange små børn der gør jeg sys ikke det er en dårlig vane.. det er osse dejligt at vågne op med sådan en lille purk om morgnen.

tanja

Hmm som jeg har skrevet til en anden er det efter min mening som jeg ikke ændre at det er en dårlig vane. Han sover ikke inde ved os, men kommer ind om morgen når han vågner og så ligger vi der lidt og hygger ellers har han sin egen seng.

 så først at du havde svaret da jeg havde sendt afsted men efter jeg har læst de andre inlæg om dårlig vane. er jeg begyndt at tænke over om det måske er en dårlig vane hun er kommet ind i for perioden har varet længe nu..

Jeg har en ide om at mine børn hellere end gere må komme ind til os og sove om natten.  Er selv blevet "opdraget" med det.  

Vi var fire børn og de to mindste har sovet ved mine forældre i mange år igennem perioder. Men som min mor sagde: ! jeg har aldrig hørt om nogle teenager som synes det er fedt at sove i mellem deres forældre"

Jeg synes det må være hyggeligt. Men grunden er også at jeg ikke selv kan lide at sove alene. Jeg kan næsten ikke undvære min kæreste ved min side, uden at jeg bliver let til tåre og bange, så tanken om at mit barn skal have det lige sådan har jeg det ikke godt med..

Men det er meget individuelt og folk skal da opdrage børnene med det som de synes er rigtigt