Vil bestemme selv

Dreng på 7 år. Blevet skoleudsat og er født for tidlig (30+5) 

han kan ikke forstå at folk vil hjælpe ham. 
han mener alle modarbejder ham. 
hvis man vil hjælpe ham, siger han. Du bestemmer ikke over mig. 
det kan være hvad som helst. 

hvis man siger prøv at tage kniven i den anden hånd, så bliver det nemmere at skærer maden. 
flipper han lidt ud og siger. Du skal bestemme det hele. Dumme mor. Og det bliver ved op til 10-15 min. Hvor alt går i stå. Og man kan ikke kalde ham op.

de bruger meget tid på det samme i skolen, og han får ikke lavet noget i timerne fordi halvdelen af tiden bruger han på at skælde ud. 

det er selvfølgelig fordi han er usikker på det som han skal lave, der bliver stilt krav til ham, som han er usikker på.
vi forstår godt at han er usikker, men hvorfor skal han blive så vred over det.  

man kan ikke forklare ham, at vi prøver at hjælpe ham, at vi ikke bestemmer, men hjælper, men han lytter ikke. 

ved ikke om det har noget med hans for tidlige fødsel at gøre. 
Nogen som har nogle gode ideer, nogen som har oplevet det samme. 

Diduu skriver:

Dreng på 7 år. Blevet skoleudsat og er født for tidlig (30+5) 

han kan ikke forstå at folk vil hjælpe ham. 
han mener alle modarbejder ham. 
hvis man vil hjælpe ham, siger han. Du bestemmer ikke over mig. 
det kan være hvad som helst. 

hvis man siger prøv at tage kniven i den anden hånd, så bliver det nemmere at skærer maden. 
flipper han lidt ud og siger. Du skal bestemme det hele. Dumme mor. Og det bliver ved op til 10-15 min. Hvor alt går i stå. Og man kan ikke kalde ham op.

de bruger meget tid på det samme i skolen, og han får ikke lavet noget i timerne fordi halvdelen af tiden bruger han på at skælde ud. 

det er selvfølgelig fordi han er usikker på det som han skal lave, der bliver stilt krav til ham, som han er usikker på.
vi forstår godt at han er usikker, men hvorfor skal han blive så vred over det.  

man kan ikke forklare ham, at vi prøver at hjælpe ham, at vi ikke bestemmer, men hjælper, men han lytter ikke. 

ved ikke om det har noget med hans for tidlige fødsel at gøre. 
Nogen som har nogle gode ideer, nogen som har oplevet det samme. 

Ved ikke om det hjælper, men har i prøvet bare at lade ham gøre tingene på sin måde? Hvis der bliver kommenteret på hvad han gør hele tiden, bliver han nok irriteret... Lad ham holde kniven i den hånd, han skal nok finde ud af det ikke virker.

Hvad retter de på i skolen? 

Ros ham, når det lykkedes ham på hans måde.

BAE skriver:

Ved ikke om det hjælper, men har i prøvet bare at lade ham gøre tingene på sin måde? Hvis der bliver kommenteret på hvad han gør hele tiden, bliver han nok irriteret... Lad ham holde kniven i den hånd, han skal nok finde ud af det ikke virker.

Hvad retter de på i skolen? 

Ros ham, når det lykkedes ham på hans måde.

Det er ikke så meget det der er problemet, men mere at han bliver så vred når nogen prøver at hjælpe ham. 
han forstår ikke at lærer, pædagoger er til for at hjælpe. 
han ser dem, som nogen der er onde og bare vil bestemme over ham hele tiden. 
sørger gode råd til, hvordan man får ham til at forstå at vi prøver at hjælpe ham. 

Diduu skriver:

Det er ikke så meget det der er problemet, men mere at han bliver så vred når nogen prøver at hjælpe ham. 
han forstår ikke at lærer, pædagoger er til for at hjælpe. 
han ser dem, som nogen der er onde og bare vil bestemme over ham hele tiden. 
sørger gode råd til, hvordan man får ham til at forstå at vi prøver at hjælpe ham. 

Har jeg forstået. Men måske prøve at lade vær med at forsøge at rette på ham hele tiden. Gi ham lidt fred. Så kan det jo være at han selv ber om hjælp. 

Eller brug billeder; hvilken hånd kniven skal være i. 

Ros og anerkend i stedet for at rette. Eksempelvis: hvor er du bare sej til at skære maden selv. Jeg synes ellers godt det kan være svært - men så synes jeg det er nemmere, når jeg holder kniven i den her hånd. 

Hvor er du god til at øve dig i matematik. Hvor er det flot, at du ved hvad 2+2 er. Nogle gange laver jeg fejl, når jeg skal regne, men så siger jeg bare pyt og prøver igen....

Noget der har hjulpet hos os har været at snakke om tingene. 

Fx har vi ting derhjemme som børnene må bestemme og ting som voksne bestemmer. Børn må selv vælge tøj (med tanke på årstiden) de vælger selv frisure og selv hvad de vil bruge deres lommepenge på.

Og så bruger jeg enhver lejlighed til at understrege alle små og store tilfælde af selvbestemmelse. 

Jeg taler også jævnligt med ungerne om, at jeg jo er ældre og har mere erfaring, så når jeg gerne vil hjælpe dem, er det fordi jeg i nogle tilfælde har lært mere. Jeg spørger også regelmæssigt ind til, hvordan de gerne vil have hjælp. Skal de fx prøve først selv? Eller skal jeg vise en først, og så kan de selv? Det er aldrig en mulighed ikke at få hjælp, fx til læsning, men mit ene barn ville gerne at jeg bare stoppede hende og lod hende prøve selv igen, hvor det andet ville have at jeg læste ordet korrekt osv...

Men alting drejer sig om timing og at føle man har medbestemmelse. Bliv enige på forhånd og lad være med at tage konflikter når tingene går skævt, men fx over en bolle og en brikjuice efter skoletid.