Anonym skriver:
super tak for svar. Håbet er anklagemyndigheden (jeg har en baggrund som politibetjent) dog er andre jobs også fint. Jeg er pt i gang med andet enkeltfag på jurastudiet. Jeg fik kun 2 (gennemsnittet var 3) i et 20 pointsfag sidste år. Og er derfor nervøs for om jeg allerede har spændt ben for en fremtidig karriere! Jeg har ingen ambition om at skulle gøre kæmpe karriere, vil blot gerne have et stabilt job, uden at skulle tænke i nedskæringer (som f.eks det offentlige). Kan man mon formode at finde det, hvis ens gennemsnit på bacheloren ligger på omkring 4?
Ro på, at du har fået 02 i en eksamen er ikke afgørende, men selvfølgelig er det ikke nemt at finde job ASAP hvis alle dine resultater er to cifrede i den dårlige ende. Du skal tænkte på, at de jo ofte kigger på hvilke resultater du har opnået, i de fag, som er relevant for det job du søger. Derudover skal du tænke på, at det jo også er et helhedsbillede - det er ikke dine resultater alene, de kigger jo også på, hvem du er som menneske, hvad du har lavet tidligere osv. Men jo bedre resultater jo flere samtaler, det er en klart.
Du læser kun på BA'en, du kan nå at få mange gode karakterer som opvejer herfor. - selvfølgelig kan man ikke sløse sig igennem hele studiet og regne med, at man får de bedste/bedste jobs, men jeg er helt sikker på, at alle har enkelte eksaminer som ikke er gået super, vi er jo kun mennesker, og at du har et par dårlige karakterer siger jo ikke ret meget om dit generelle niveau.
Du skriver, at du ikke vil det offentlige, du skal huske at Anklagemyndigheden er en offentlig forvaltning, så du skal lige gøre helt op med dig selv, hvad du gerne vil. Hvis du gerne vil i Anklagemyndigheden, skal du vide, at det er eftertragtet og mange søger ind, det er således også et hårdt felt at være oppe mod, min erfaring er dog, at de i det offentlige generelt kigger meget på, hvem man er som person, hvorimod det ofte er resultaterne er der adgangsgivende til samtaler i det private, hvorefter de kigger på mennesket.
Et snit på 4 på BA'en er i den lave ende ift. de fleste snit, men du vil ikke stå alene og de fleste arbejdsgivere vil måske ikke finde det super attraktivt kontra snit på 7, 8 eller 9 MEN hvis du sørger for at opnå et højere snit på din kandidat, skal det nok gå - progressionen er super vigtigt!
Det er dog sådan, at i 'vores' branche er et studiejob noget som kan opveje for dårlige resultater, så hvis du ikke allerede har et studiejob, så syntes jeg klart du skal fokuserer på det, eventuelt noget frivilligt til en start. Hvis man kan få nogle gode udtalelser er det jo noget som vægter meget højt 
Opsummeret; ro på - du har ikke tabt på forhånd, du skal nok få et job, og når først man er i job, så er det altid nemmere at komme i andet job. Hvis du gerne vil ansættes som anklagerfuldmægtig, så få et studiejob som er relevant i relation hertil og sørg for at få gode resultater i de fag, som er relevant ift. det du gerne vil - vælg valgfag som er relevante og glem de dårlige karakterer og se fremad.