Hader bad

Min datter på 7 mrd hader virkeligt ar komme i bad, hvilket ofte resultere i at, hun bliver vasket på puslebordet. Hun holder fast i kanten som en kat i en tegnefilm. Har både forsøgt at tage hende med mig i bad, med og uden badebros, sidder op i badet osv. har i nogle tips og tricks til at kunne gøre det hyggeligt?

Er skud i tågen måske, men har du prøvet Tinti badesjov? Og hvad har i ellers af legetøj til badet? 

Vores datter er 4 år nu Hun havde det som om fanden brændte når hun skal i bad. Vores sundhedsplejerske fortalt os at vores datter tog alt for meget stimuli ind år hun var i bad. Så vi skulle starte med at det var kun hendes fødder der havde vand som et fodbad stille og roligt putte mere og mere vand med tiden det hjælp.

Herhjemme har løsningerne varieret. Da hun startede med at blive gal på badet kom hun med mig i brusebad, det var det letteste. Så sad jeg på en skammel og hun sad på mig, mens vi skiftes til at holde bruseren.

Da hun blev lidt ældre og havde hår der skulle vaskes begyndte hun pludselig at nægte brusebad.
Så blev løsningen at hun fik vasket hår i håndvasken og resten af kroppen blev vasket med klud.

Efter en periode på den måde gik vi tilbage til at være i bad sammen, nu med legetøj hun kunne lege med.
Og nu er vi der hvor hun faktisk gerne går i bad selv (med hjælp til sæbe), bare hun har legetøj med. Med mindre hun er træt, så vil hun helst at jeg bliver og hjælper/guider så det bliver et hurtigt bad. - Hun er 5 år nu.

Vent

Min store havde en lang periode (et år) hvor hun var rædselsslagen for badet. Vi klatvaskede i al den tid. De få gange det var nødvendigt at tage hende reelt i bad var så frygteligt for alle. Så det var vitterligt kun hvis hun havde hældt en tallerkenfuld græskarsuppe ud i håret (ja det er sket) eæler lignende 

Vi trappede laaaangsomt op. Først hårdt opvredne klude, så let opvredne og til sidst helt våde klude. Så begyndte vi at have en lille skål med vand ved siden af. Den skål blev en dag til en opvaskebalje. Jeg sørgede for at lade hende være alene med vandet (altså jeg holdt øje gennem døren uden hun kunne se mig), så hun kunne tage det i sit eget tempo. Da hun begyndte at være ok tændte jeg brusere og lagde den så vandet løb på gulvet, så kunne hun lege lidt med det. Efter noget tid begyndte jeg at skylle mine egne fødder, og efter lidt tid måtte jeg også skylle hendes. Og så bevægede vi os langsomt opad henover flere måneder. Hun er stadig ikke vild med bad (kun når hun kan styre det selv) og hun græder stadig når det er nødvendigt med hårvask (igen, vi vasker så godt som aldrig af den årsag) men hun er nu så stor at hun forstår det slutter og vi kan tale om det. Det hjælper en del. Og så har det været super vigtigt at jeg oveholdt vores aftaler. Hvis jeg sagde "vand til knæerne" så ikke én dråbe vand over bare fordi det går godt. Når man skal ændre noget forbundet med angst skal man kunne stole 110% på den der hjælper én

Jeg har aldrig selv haft børn, som var bange for vand, så jeg ved ikke, om det hjælper, men min venindes barn var ikke glad for bad. Hun gjorde det, at hun tog et lille badekar, puttede lidt badelegetøj i og så satte hun barnet derop. Uden vand. Lige så stille lod hun vandet fylde bassinet, så barnet kunne mærke vandet langsomt komme længere op. Og så startede hun med kun at komme et par cm i og så øgede hun mængden, jo mere tryg barnet blev.