Hej.
Jeg er nødt til at cykle med min baby på 8 måneder 2 gange om dagen ca. 2. km hver vej. Det er en kort cykeltur, men for min stakkels baby tror jeg, at den føles meget lang. Han går nemlig i panik over sin cykelhjelm.
Den er den mindste størrelse og indstillet korrekt, så den ikke falder ned i øjnene på ham. Han har en elefanthue af uld under, som desværre gør, at cykelhjelmen glider en lille smule rundt. Han hader i forvejen at have hue på.
Under næsten hele cykelturen skriger han vildt og spræller og prøver at få hjelmen af, taber handsker og sko (som sidder dårligt fast, fordi han er så lille). Det er så synd - men der er bare ingen vej uden om denne cykeltur hver dag.
Nogle gode råd?
Min ældste begyndte jeg først at cykle med, da han var 15 måneder og der var ingen problemer. Ham her er måske lige lille nok, men altså hans udstyr passer til ham og alle hans ting er fra 6 måneder. Vi har kun cyklet 3 gange i alt, men det har været slemt, øv.
Anmeld
Citér