Gravid og skænderier

Jeg er helt ude af den. Min kæreste og jeg har netop haft en kæmpe skænderi, hvor han ender med at råbe af mig ber mig holde kæft. Alt sammen ud af en lille bagatel. Den primære grund er, at han er fuld. Han kommer hjem og er super sød. Men fpr jeg sagt det mindste forkert eller i en negativ tone, så er det nok til at provokere ham. Han er delvist selv bevidst om at han kan blive sådan når han er fuld og drikker heller ikke så ofte. jeg er fuldstændig ødelagt, jeg forstår ikke hvordan han kan finde på det overfor mig og især nu hvor jeg bærer vores fælles barn, slår det mig hårdere. Noget indeni mig bliver nervøs for, om han mon kan finde på at lægge hånd på mig, selvom jeg godt ved han ikke gør det. Hans temperament skræmmer mig bare så meget, når der er alkohol involveret. 

jeg synes ellers vi har et dejligt forhold og er gode til at snakke om tingene. Men mine grænser bliver overskredet så voldsomt, når hans temperament løber af med ham.

kan nogen relatere til dette? Jeg føler mig lidt alene med det, for jeg synes egentlig det er lidt pinligt, især nu hvor jeg er gravid. Jeg tvivler pludselig på alt. 

Jeg har ikke selv prøvet det mens jeg ventet. 

Men jeg sagde til min kæreste den gang at jeg ikke kunne lide når han blev så fuld og ikke kunne være fornuftig /normalt. Sagde til ham jeg har ikke noget imod at han drikker men det skal være en grænse til at det er sjovt og hyggeligt for alle. Han tog det til sig og siden da drikker han moderat. Og det er 7 år siden.

Sig det til ham. Hvordan du får det. Om han ikke kan måske lad de sidste 3 - 5 øl være så han ikke kommer i stadie

Min kæreste rammer også er punkt hvor han "kammer over" og hurtigt farer op, hvis han drikker for meget. Og det går aaaaltid udover mig. Jeg har sagt stop og fortalt ham hvor ked af det jeg bliver og usikker og alt muligt andet. Han er heldigvis meget forstående og nu har vi en aftale om at han tænker sig om hvis han drikker i mit nærvær, og jeg har ret til at bede ham tage en slapper hvis jeg synes det begynder at gå for stærkt - uden at han bliver sur over det. Det virker. 

Vi er dog aldrig ude i situationer hvor han kommer fuld hjem, da han som regel sover ude, hvis han er sammen med vennerne fordi de bor i den anden ende af landet end os. 

Selv om det er noget, du har oplevet fra ham tidligere, giver det så god mening, at du bliver mere følsom og ulykkelig, nu hvor du er gravid. Jeg tror det måske er nemmere, når man ikke har hormonerne susende rundt i kroppen, bare at trække på skulderen og sige "Han er da også bare en idiot, når han drikker."

Nogle mennesker (jeg selv inklusiv) skal bare ikke rigtigt drikke, og det er jo godt, at han selv ved det og derfor sjældent gør det. Jeg tænker, ikke for at bagatellisere, at det trods alt var værre, hvis han ikke var klar over det. 

Tak for alle jeres svar er lidt glad for og høre, at det ikke kun er mig som har oplevet det. Jeg fik sagt mange gange, at jeg simpelthen ikke vil finde mig i hans opførsel og at det går langt over mine grænser. Det er måske dumt at jeg gør det i situationen, men jeg kan ikke lade være, når jeg synes han taler så grimt til mig. Det er svært bare at tage imod synes jeg, selvom det måske gør det hele værre at jeg siger fra, når han er fuld. 
Det skræmmer mig så meget, at han reagerer så voldsomt lige pludselig (de første 10 min. var han så kærlig og sød) og pludselig springer bomben. 
Jeg vil snakke med ham i dag, håber han selv kan se at det her var langt over grænsen. Det er så sårende og ubehageligt og mine tanker gik meget på “tænk hvis han kan finde på at være sådan når baby kommer til verden”  han er generelt ret temperamentsfuld, har han så noget tålmodighed når baby kommer og det bliver hårdt