Jeg føler mig som verdens dårligste mor

Vi har hygget med en film her til aften. Kl.blev 21:30 før den sluttede. Og nu må min søn på 7 år, selvfølgelig ikke se Netflix på ipad nu, da vi skal sove. 
Så han langer det ene tarvelige ud efter det andet.

”dumme lorte mor”

”ville ønske jeg ikke havde dig som mor”

”jeg hader dig”

osv

jeg ved han er død hamrende træt og jeg ved det blev alt for sent i forhold til vi til hverdag står op kl.06:00. 
så han var super træt. Men alligevel blev jeg sku utrolig ked af det. 
da jeg bad ham tale ordentligt blev han jo bare ved. 
derefter siger jeg, at hvis han gerne ville have en ny mor, så kunne vi finde en ny til ham imorgen, for jeg gider ikke finde mig i den opførsel. 
og hvor dum er jeg ikkr selv, at sige sådan noget LORT!! 
han blev selvfølgelig stadig ked af det og nu med ordene “du hader mig” “jeg føler du ikke kan lide mig” “jeg vil ikke have en anden mor”

vi taler om det og snakker om det at få en anden mor det kan man ikke og at jeg bliver utrolig ked af de ord han sagde og at han så blev ked af ddt over det jeg sagde..

vi fik en god snak trods tidspunktet og nu sover han uden at falde i søvn med gråd  

men jeg føler mig som en dum mor. En dum uduelig mor... men jeg er forhelved så mega træt og træt af surmuleri hver gang jeg siger nej til noget...

måtte bare ud med det... 

sig ikke jeg er den eneste med sådan et eksempel 

Er jeres andres børn “engle børn” der altid opføre sig pænt? som aldrig kalder jer grimme ting? Hvor i aldrig mister kontrollen? Fortæl mig det 

elsker mine børn over alt i verden!

Det er da så almindeligt! Da min datter sagde, at hun hellere ville have en ny mor, spurgte jeg, hvem det skulle være? Emilies mor? Ellas mor? Idas mor? Så græd hun og sagde, at hun bare ville have mig - og siden da har hun aldrig nævnt det. 

De mener det jo ikke! De vil bare have ‘søde mor’, der siger ja til slik og Netflix. Du skal ikke tage det alvorligt. 

Jeg var ikke min datters bedste ven, fordi vi skulle have noget hun ikke kunne lide. Det går over

Jeg tror rigtig mange kan genkende den afmagt, hvor man får sagt noget man kan fortryde efterfølgende.

Og ikke fordi jeg siger vi skal give vores børn af samme skuffe, men de mener jo heller ikke alt det de til tider kan få fyret af, det er jo også deres afmagt og frustration over at du trods alt som mor kan bestemme. Endnu 

Men I har fået talt om det og han faldt ned igen så ingen ko på isen. 

Det tror jeg vi alle har prøvet.... jeg har sågar en gang sagt, at jeg sagtens kunne flytte i en periode. Ingen er fuldkommen og man bliver altså mega presset, af at være mor! Især til trætte børn og hvis man selv er træt. 

Ny dag idag og ny energi. 

Kram til dig - du er ikke alene 

Jeg har engang tilbudt min datter at jeg ville pakke en taske og køre hende til politistationen. For hun ville flytte hjemmefra og melde mig til politiet for børnemishandling.  Fordi hun ikke måtte se på telefonen 

Jeg har engang tilbudt min datter, at tage med hende i Føtex så hun købe en ny mor for sine egne penge , hun fortrød dog, da jeg sagde at en ny mor koster ihverfald 20 kr, det synes hun var for dyrt 

Min søn bruger meget "du behandler mig dårligt" (8år) for tiden. Og den synes jeg faktisk gør ondt. Også selvom det er i tossede situationer, som når jeg siger han skal spise sin suppe med sin ske i stedet for at eksperimentere med at spise som en hund (og dyppe sit lange pandehår ned i suppen)   suk! 

Helt ærligt, så synes jeg at du er lidt nærtagende. Han er et barn og ikke gammel nok til at forstå konsekvensen af sine ord, han er træt og bliver vred over hvad han føler er urimeligt. 

Træk vejret dybt og sig til ham at sådan er verden så ond og uretfærdig og så bliv ved med at sige til dig selv at hans udtalelser jo faktisk ikke har noget med dig at gøre, de er bare et udtryk for at han bliver sur og skuffet. 

Du skal glide af på hans kommentarer. De er jo bare et udtryk for, at hans interesser ikke imødekommes. Så tager han hårdere midler i brug - hvilket er helt naturligt. Men så er det der, du skal rumme det. DU er voksen, og DU ved, at han ikke kan forstå sine ords konsekvenser. Det er der forresten mange voksne, der heller ikke kan. 

Når et lille barn siger “dum mor”. Så siger du” ja, det er også irriterende, at du ikke må få mere XXX. Det må du heldigvis en anden dag” 

Når en stor dreng siger “du er bare verdens dummeste mor”. Så siger du “det er nok rigtigt. Men sådan er det. Prøv at se, om dy kan bytte mig væk i den blå avis” 

Vis ham, at ligegyldigt hvad han gør/siger, så er du der! Og han netop ikke skal være bange for at miste dig.