Kan det være en MA - igen?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

441 visninger
2 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
9. november 2019

Anonym trådstarter

Jeg er i dag 9+4, men har de sidste par dage oplevet at alle mine symptomer er aftagende.

Jeg har lige så stille haft øget brystspændninger, kvalme, træthed, murren i underlivet og har også oplevet smerter/ ubehag ved skambenet (symfysen), men de sidste par dage/ uge, har det hele været aftagende. Altså, dvs, der er enorm stor forskel. Mine bryster har været så ømme, at jeg nærmest ikke selv kunne røre ved dem, min kvalme har været konstant i løbet af dagen og natten, og har været så træt, at jeg har haft behov for flere lure i løbet af dagen + at jeg sov mindst 8 timer hver nat. Og med hensyn til symfysen, har jeg slet ikke kunne sidde med krossede ben osv. 

Men den sidste uges tid, har alle symptomerne været aftagende, og i dag oplever jeg dem nærmest slet ikke. Er slet ikke træt, har ingen murrende smerter i underlivet, brysterne er kun en lille bitte smule ømme, kvalmen er der faktisk slet ikke længere, og er kun en anelse følsom i symfysen. Og i dag er faktisk dag 3, hvor jeg oplever at der kommer brunt udflod i trusserne og når jeg tørrer mig. 

Mit spørgsmål til jer er så, om der er nogen der har oplevet det samme som jeg, hvor der alligvel kom et levende baby ud af det?? 

Jeg har læst mange tråde, hvor i har skrevet om lignende tilfælde, hvor det hele er gået godt, men har svært ved at sammenligne dem, da der som oftest er talen om nogle der er bekymrede, fordi de ikke oplever noget særligt af symptomer. Dvs, forskellen er, at jeg har oplevet en hel masser af symptomer, som lige pludselig bliver aftagende i uge 8-9. + at jeg har mørkt udflod. 

Håber virkelig at der er nogen af jer, der har oplevet det samme, og kan dele lidt af jeres erfaring. Jeg har en tid til TS mandag aften, men kan næsten ikke være i mig selv, fordi jeg er så ufattelig bekymret, og forventer det aller værste!

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

9. november 2019

Anonym

Kære du, 

jeg kan godt forstå du er meget bekymret, og jeg kender desværre godt den bekymring og rastløshed du beskriver. 

Jeg har desværre kun dårlige erfaringer med aftagende symptomer, hvor de ømme bryster, kvalme og uren hud forsvandt/aftog, den var desværre gået til grunde ugen forinden selvom jeg havde set hjerteblink og jeg fik en medicinsk abort - da mine symptomer begyndte at aftage, var ca samtidig med at den gik til grunde 7+4 ...

MEN, men, men jeg har et par veninder, faktisk en del del, som har oplevet lignende ift aftagende symptomer hvor ALT gik godt, det siges, at symptomerne kan begynde at aftage når moderkagen begynder at tage over ca i 8-9 uge så intet er afgjort i dit tilfælde,! Hvis du begynder at bløde nyt/frisk blod så ring til vagtlægen, så kan du få en scanning på sygehuset når du er så lang, men så længe det er gammel/brunt udflåd ville jeg ikke bekymre mig!

jeg håber blødningen aftager og du får rigtig gode nyheder mandag

Anmeld Citér

9. november 2019

Anonym trådstarter

Tusind tak for dit svar 

Jeg håber inderligt at jeg bliver heldig denne gang. Jeg har nemlig oplevet det før, for ca halvt anden år siden, og der fandt vi først ud af det til NF. Jeg følte mig aldrig sikker dengang heller, men havde ikke som sådan en dårlig fornemmelse. Dengang var min største frygt at der ville være misdannelser, men det viste sig så, at det var gået til i uge 10. Det første JM spurgte mig om, var om jeg havde oplevet at symptomerne havde været aftagende. Det havde de så, men jeg havde bare tænkt, at det nok var helt normalt, at de ville begynde at aftage omkring uge 12, så jeg havde ikke tænkt over det som eg skidt tegn. 

Så nu er jeg selvfølgelig meget mere opmærksom på det - og bekymret. Men ja. Nu må jeg bare vente og håbe 

 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.