Anonym skriver:
Hejsa.
Sagen er den, at jeg er i den lykkelige situation at jeg skal giftes til her til februar.
Min forlovede og jeg har nogle lidt forskellige forestillinger og ønsker til brylluppet, så vi indgår en del kompromisser så vi begge kan se os selv i den store dag.
Vi har begge store familier og jeg ville elske en dag sammen med alle i familierne og vores venner.
Han ønsker dog dagen så simpel som overhovedet muligt. Helt ideelt ønsker han en vielse for os og vores forældre og så tager vi bare hjem til os selv igen.
Vi er dog kommet frem til at vielsen skal foregå et ret specielt sted med vores forældre, søskende, bedsteforældre og MÅSKE et par enkelte venner. Det bliver allerede 25 mennesker og det er jo mange, hvis hans udgangspunkt er nærmest ingen. Derfor synes jeg ikke rigtig at jeg kan presse den citron mere, selvom jeg ville ønske hele familierne.
Sagen er den nu, at der mange i den øvrige familie som er begyndt at snakke om hvor meget de glæder sig til bryllupet, fordi de selvfølgelig ved at vi er blevet forlovet. De snakker om hvor spændende det bliver, hvor meget de glæder sig og hvor længe det er siden at de har været til bryllup.
Jeg synes, at det er så svært for jeg ville ønske at alle kunne komme med, men jeg ønsker også at min kommende mand får den dejligste dag som han ønsker den stille og rolig og intim.
Jeg tænker på hvordan jeg skal fortælle den øvrige familie, at de desværre ikke skal med til bryllupet. Jeg synes, ikke at jeg bare vil lade tiden rende ud og lade dagen komme uden at de hører noget og de fortsat går og glæder sig. Men jeg synes også det er svært hvordan jeg lige skal formulere det, at vi ønsker en dag med den allernærmeste familie og de desværre ikke bliver inviteret, men ikke er mindre elsket af den grund. Jeg tænker om jeg måske kan sende et brev ud om den glædelige nyhed, og samtidig informere om hvordan vi ønsker dagen. Jeg synes det er svært for jeg ville så gerne have alle med..
Hvad havde i gjort elller har gjort..?
Jeg vil gerne høre jeres meninger og erfaringer.. 
Vi blev viet kun med vores forældre på rådhuset for 10 år siden. Næste år er det kirkens tur, men vi inviter stadig kun den nærmeste familie og ingen venner da vi har to børn og faktisk ikke vil det traditionelle bryllup, men stadig gerne have en hyggelig dag med familien. Dog rammer vi alligevel Ca 30 mennesker.
Meld ud nu, at I holder det småt og intimt. Det skal du ikke have dårlig samvittighed over, det er også jeres ønsker og økonomi der spiller ind og ikke hvad andre godt kunne tænke sig.