De svære relationer - råd søges

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

830 visninger
2 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
30. oktober 2019

Anonym trådstarter

Min datter går i første klasse. bor i en lille landsby, og hun er i klasse og parallelklasse med mange fra børnehaven. Der er en relation, som min datter kæmper med - en pige som hun har kendt og leget meget med siden børnehaven. Pigen kan være lidt dominerende, og har generelt lidt svært ved at aflæse andres grænser.  Helt overordnet leger de to nu meget fint, når de er de to sammen.

Det store problem er, at denne pige har meget få venner, og meget få gider at lege med hende desværre. Hun er derfor meget afhængig af relationen til min datter. Så afhængig at det nu begynder at gå ud over min datters andre relationer, og jeg har et grædende barn, som ikke ved ”hvordan hun skal gøre alle tilfredse”. Min datter ønsker at lege med specielt et par drenge, som hun fungerer rigtig godt med, men denne pige vil ikke lege med drenge, og drengene vil ikke lege med pigen, hvilket resulterer i, at min datter konstant skal vælge og den ene part bliver sur på hende. Det har hun det svært med.

Hun har desuden et par piger fra klassen, hvor samme problematik gør sig gældende. Når hun skal med andre hjem på legedate, bliver den pågældende pige sur på hende og græder og råber ad både min datter og forældrene af den som min datter skal på legedate med.

Jeg går ind for en inkluderende tilgang, og er så stolt af min datter prøver at inkludere denne pige, men må også erkende, det er svært at se hende så ked af det. Og jeg aner ikke min levende råd for, hvad jeg skal råde hende til at gøre længere. Pigen var væk fra skole i nogle uger, og jeg har aldrig set min datter så glad. Det påvirker hende virkelig, og det er jo ikke et ansvar hun skal tage.

Jeg har prøvet at snakke med SFO, lærere og pigens forældre, men det hjælper simpelthen ikke. Så tænker det er redskaber til min datter, jeg skal kigge efter – er der nogen der kan hjælpe her? Hvad ville I gøre?

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. oktober 2019

Mullemee

Åh hvor lyder det voldsomt for din datter. Stakkels hende. Jeg ved ikke, hvad jeg vil råde jer til. Hvad siger SFO, lærere osv?

Kan man finde en børnepsykolog, som kan tale med din datter og få hende til at forstå, at hun ikke skal tage ansvaret for at gøre den anden pige glad? Altså hvis hun gerne vil være sammen med pigen, så skal hun selvfølgelig det, men hun skal også have lov til at være sammen med sine andre venner. Hun skal ikke have det store ansvar, det er, at sørge for at den 'voldsomme' pige er glad og tilfreds. Sådan fungerer verden jo ikke. 

Håber I finder en løsning, som fungerer for jer. 

Anmeld Citér

30. oktober 2019

Aspek

Er der evt en skolesocialrådgiver tilknyttet skolen, hvor du vil kunne søge råd og vejledning. Det vil være oplagt at søge hjælp den vej efter min mening. De vil typisk tilbyde samtaler ift at få løst udfordringen. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.