Nu skriver du ikke klassetrin, men mange steder vil der jo både være klassens klasselærer samt pædagogisk personale fra SFO (som alt efter alder også deltager i skoledagen) til at arbejde med det pågældende barn. Er du sikker på at de ikke allerede har gang i at prøve diverse tiltag af? En sådan opførsel vil man typisk arbejde med som lærer/pædagog. Men der er jo desværre ingen gyldne her-og-nu løsninger som lige fikser sådan et barn overnight. For lærer/pædagoger er det jo desværre så også mega meget op af bakke hvis barnets forældre ikke støtter op om de tiltag de laver i skolen.
Jeg tænker du sagtens kan gøre opmærksom på din bekymring, jo flere der "råber op", jo mere fokus bliver der på det og måske læreren kan være heldig at skolens ledelse kan fremfinde lidt ekstra ressourcer til netop dette barn.
Men hvordan ved du at de ikke allerede er igang med at undersøge for diagnoser eller søge om ekstra hjælp osv? Altså det rager jo ikke som sådan de andre forældre og er ikke noget man som professionel fortæller de andre børns forældre.
Desuden tænker jeg at en normering på 11 børn lyder helt vildt, altså med så få børn burde der være overskud af tid fra lærer/pædagog til at have ekstra fokus på sådan et barn. På mit sidste arbejdsted hed det 26-27 børn og måske 4-5 af dem havde bekymrende/forstyrrende adfærd og en var direkte voldelig. Så er det virkelig svært at have tiden til at gøre noget ved det, men med så få børn i klassen burde de kunne tage hånd om sådan et barn på tilfredsstillende vis tænker jeg.
Anmeld
Citér