Vores datter går i 1. klasse i en skole med rullende skolestart, og vi er meget i tvivl om, vi synes det fungerer for vores datter.
Grundet skolens størrelse er eleverne fra 0. klasse, 1. klasse og 2. klasse samlet i en stor indskoling. I fagene dansk og matematik er de så delt op i niveauer efter, hvor de er rent fagligt. Vores datter er pt. på laveste trin, og det bekymrer os, at vi er i tvivl, om de ældste i dette trin får de fornødne redskaber til at komme videre fra dette trin.
Som det er nu, starter der helt nye elever 3 gange om året, og disse elever skal jo også være med, så man gennemgår derfor bogstaverne og tallene fra 1 til 9 de 3 gange om året, hvor de nye elever starter. Nu har vi lige fået seddel fra skolen om, at vores datter trin nu skal til at lære om formerne trekanter, firkanter og cirkler, og dette har vores datter kunnet siden børnehaven, så vi er noget bekymret for det niveau vores datter undervises på. Vi er ikke i tvivl om, at hvis hun var klar blev hun selvfølgelig rykket til næste trin, men vi føler, at eleverne, der ligger mellem to niveauer tabes, når der startes forfra 3 gange om året.
Er der nogle, der har positive erfaringer fra rullende skoler med elever, der ikke har været helt med, men er kommet med? Det bekymrer os yderligere, at "læreren" på laveste trin faktisk ikke er lærer men "kun" pædagog. Hun er meget sød og vores datter er glad for hende og hun har faktisk selv slet ikke lyst til at rykke videre til næste trin og en ny lærer.
Det skal siger, at vi selvfølgelig har forsøgt at snakke med skolen om dette, men det er ikke lykkedes os at få en ordentlig dialog med lærerne om dette emne, da det til samlede forældremøder fejes af med, at de synes det fungerer og til skole-hjem samtalen var lærerne kun interesseret i at tale om, at de nogen gange har udfordringer med at få vores datter til at høre efter. Dette er naturligvis også vigtigt for hun skal selvfølgelig høre efter lærerne, men for os er det også vigtigt at høre noget om det faglige, og det nåede vi overhovedet ikke, da tiden så var gået.
Min mand vil hive fat i dem igen og forsøge at få et møde, hvor vi kun skal diskutere dette emne, da han egentlig mener, at vi skal flytte vores datter til en anden skole, men hun trives virkelig godt og har mange venner.