Jeg er så ked af det

Hej, 

jeg har lige fået af vide i dag, til en TS af hjertet ikke slår længere, har både set hjerteblink i 5+6 og 7+0 men i dag 8+5 slår det ikke længere, hun målte at det ca var gået til i 7+4.. jeg er så knust har ingen raske graviditeter bag mig, kun en SA i maj. Jeg havde på fornemmelsen af noget var galt, aftagende symptomer og ja, bare en forkert fornemmelse, men det gør det bestemt ikke lettere. Jeg er så knust og har slet ikke lyst til at prøve igen, nogensinde, det er virkelig det værste jeg har oplevet, og frygter at vi aldrig får raske børn og det er mig den er gal med  

Jeg vil gerne høre om jeres erfaringer med en MA, hvordan foregik det? Hvornår var i ok igen? Hvad med cyklus efter? Osv osv... 

Det er desværre ikke voldsomt unormalt at have to aborter i bagagen. Men mange får efterfølgende raske børn. Tror ikke de undersøge jer endnu.

I kan jo teste sædkvaliteten og man kan tage æg ud og se kvaliteten af disse. Alternativt hvis I enten har dårlige sædceller eller æg kan man ty til donation. For mig hjalp det i hvert fald at tænke på alle de mange mulige skridt før man giver op. Det er hårdt,  at være i men for de fleste lykkes drømmen. Held og lykke 

Har ingen erfaringer. Vil bare sende dig en kæmpe krammer

Hønepigen skriver:

Det er desværre ikke voldsomt unormalt at have to aborter i bagagen. Men mange får efterfølgende raske børn. Tror ikke de undersøge jer endnu.

I kan jo teste sædkvaliteten og man kan tage æg ud og se kvaliteten af disse. Alternativt hvis I enten har dårlige sædceller eller æg kan man ty til donation. For mig hjalp det i hvert fald at tænke på alle de mange mulige skridt før man giver op. Det er hårdt,  at være i men for de fleste lykkes drømmen. Held og lykke 

Det er nu slet ikke de tanker jeg har - tænker ikke umiddelbart der er “noget galt med os” men føler jeg er ramt af det ene uheld efter det andet og frygter at det fortsætter sådanne altid.. er bare så ked af det 

Anonym skriver:

Det er nu slet ikke de tanker jeg har - tænker ikke umiddelbart der er “noget galt med os” men føler jeg er ramt af det ene uheld efter det andet og frygter at det fortsætter sådanne altid.. er bare så ked af det 

Stor kram til dig. Hulk igennem og spis en liter is med en ske direkte. 

Jeg var til nakkefoldsscanning for 2 måneder siden, hvor der lå et dødt foster, som var gået til i uge 8. Jeg havde det på fornemmelsen, og vidste godt at det er meget normalt. Både min mor og svigermor har haft en spontan abort/missed abortion. Så jeg havde faktisk “beskyttet” mig selv under hele graviditeten. Jeg havde fortalt hele min familie og alle mine veninder at jeg var gravid. Men jeg gik hele tiden og frygtede at jeg skulle miste “barnet”. Og det skete så.. pisse træls! Og jeg var SÅ sur, skuffet og ked af det. Men det der hjalp mig, var at vide at vi godt kunne blive gravide! Det var min aller største frygt, at vi ikke selv kunne blive gravide! Så min indstilling var :”okay, nu ved at jeg ægløsning ca kommer der, så skal vi bare planlægge det sådan igen”. Og nu har jeg mistanke om at jeg er gravid igen  Men det vil vise sig om en uge. Men jeg tror jeg er “god” til at lade være med at tænke på, at det 100% bliver en baby, der bliver født på terminsdatoen osv. Jeg tager det som det kommer. Prøver at tænke positivt frem for negativt  

Og grunden til at jeg fortalte familie og venner om det med det samme, var fordi jeg simpelthen ikke kunne lade vær, men også fordi det ville blive nemmere for mig, hvis det blev en abort. Så havde jeg dem at snakke med. 
Det har derudover også hjulpet mig, at tænke på hvor normalt det er. Der er altså ikke noget galt med mig! Og det gode ved at snakke med sine veninder om det, er at nogle af dem, helt sikkert også kommer til at opleve det. På den måde kan man også hjælpe dem med at vide, at det er helt normalt. 
når ja, så vil jeg altså også hellere have en abort frem for et meget handicappet barn, som måske ikke ville overleve resten af graviditeten. 
Jeg fik forresten min menstruation igen efter ca 5-6 uger efter aborten

Fr. Hansen skriver:

Og grunden til at jeg fortalte familie og venner om det med det samme, var fordi jeg simpelthen ikke kunne lade vær, men også fordi det ville blive nemmere for mig, hvis det blev en abort. Så havde jeg dem at snakke med. 
Det har derudover også hjulpet mig, at tænke på hvor normalt det er. Der er altså ikke noget galt med mig! Og det gode ved at snakke med sine veninder om det, er at nogle af dem, helt sikkert også kommer til at opleve det. På den måde kan man også hjælpe dem med at vide, at det er helt normalt. 
når ja, så vil jeg altså også hellere have en abort frem for et meget handicappet barn, som måske ikke ville overleve resten af graviditeten. 
Jeg fik forresten min menstruation igen efter ca 5-6 uger efter aborten

Du har så evig ret, jeg har dog ikke fortalt nogle om graviditeten det efter min SA i maj, for vi ville vente til NF, syntes virkelig det var svært at dele min sorg med mine veninder og vores familie. Efter dette forløb har jeg dog snakke med nogle tætte veninder og min mor for ikke at stå alene med det hele. Har fået stikpiller i dag, så håber snart det hele er overstået og forløber som det skal 

det hjalp lidt, at lægen på sygehuset sagde at der er 15-20% chance for abort de første 12 uger og risikoen er “ligeglad” med om man lige har ramt de 20% den starter forfra hvergang, så selvom jeg havde mistet 2 gange i streg, så mente han på ingen det var bekymrende, vi havde bare været super uheldige.... syntes dog sådanne en missed abortion er meget hård, især det at den har været død derinde i 2 uger inden det blev opdaget, er dog glad for jeg valgt at få tjekket op på det, eftersom min mavefornemmelse fortalte mig noget var galt, istedet for at vente til NF... håber min cyklus bliver sig selv igen hurtigt som din! 

Men du har ret, er da også enormt lettet over at vi så let bliver gravide, håber bare 3 gang er lykkens gang og den bliver derinde!! 

Ps. Krydser for du er gravid igen!!!!

Hønepigen skriver:

Stor kram til dig. Hulk igennem og spis en liter is med en ske direkte. 

Tak for omsorg! 

NBM skriver:

Har ingen erfaringer. Vil bare sende dig en kæmpe krammer

Tak for omsorg