Jeg bor i blokbyggeri på 4. sal uden elevator og kommer derfor ikke til at tage barnevogn op og ned når min lille pige kommer til foråret. Er ikke så bekymret over det med at bære op og ned i lift, men kan ikke rigtigt gennemskue hvordan jeg skal "opbevare" barnevognen.
1) det er ikke tilladt at stille den inde i opgangen
2) der er intet cykelskur tilgængeligt
Så umiddelbart bliver det udendørs - i vind og vejr - lænket med cykellås til noget. Men er det overhovedet realistisk? Regner/fryser den helt væk, og ville I være trygge med at lægge jeres barn i en vogn hvor nogen i teorien (selvom jeg dog ikke tror det sker) kunne have pisset op ad den i løbet af natten?
Jeg er med på at det klart ville være rarere at have den aflåst, men det eneste alternativ er i en aflåst kælder bag 2 låste døre, og en ret stor omvej, og det virker bare meget omstændigt, når det er noget man gør så ofte.
Hvad har I andre i lignende situation gjort?
Anmeld
Citér