Valg af børnehave - dilemma!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

928 visninger
4 svar
1 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
10. oktober 2019

Anonym trådstarter


Jeg har en søn, der skal starte i børnehave til foråret, når han er 2 år og 10 måneder (sådan er det her i kommunen pga. besparelser ).

Han går nu i dagpleje, han startede sent derhenne, men trives. Han er dog en sensitiv dreng og for meget larm, for store menneskemængder og alt sådan noget, det stresser ham voldsomt. Han kan ikke være i det og enten gemmer han sig ellers bliver han fuldstændig overkørt og farer sindssygt rundt med ildrøde kinder og er slet ikke til så meget som at få øjenkontakt med.
Han er en stille, klog dreng, et udemenneske, naturelsker, meget intelligent og med en fantastisk fantasi og de egenskaber vil vi så gerne have, der bliver understøttet.

Vi har svært ved at se, hvordan han skal kunne trives i en normal børnehave. Jeg har selv arbejdet i børnehave i flere år og jeg ved, hvordan der er derude.
I byen er der dog kun helt ordinære børnehaver med for få pædagoger, for lidt plads og alt det der.

Ca. 15 km uden for byen ligger en Steiner skovbørnehave, hvor der er meget bedre og jeg er sikker på, at min dreng kunne trives der.


Men. 15 km væk er virkelig dumt. Lillebror skal snart ud at passes og det bliver her i byen. Hverken min mand eller jeg har arbejde, så vi ved ikke, hvor vi er om et halvt år og om det kan lade sig gøre at hente og bringe 2 vidt forskellige steder. Og vi har kun én bil.

Jeg ved heller ikke, om det er dumt at afskrive den ordinære børnehave med det samme. Jeg har hørt dårlige ting om den, men ikke himmelråbende elendigt. Bare sådan som det er derude efterhånden.
Hans andre dagplejevenner er startet i den og hans dagplejer besøger den jævnligt, så han kender den allerede lidt. Dem, han ville gå der med, ville også være hans kommende skolekammerater og andre børn fra byen.
Han ville kunne blive hentet og bragt tidligere og det ville kunne foregå på f.eks. løbecykel og ikke med 20 minutter i bil.

Omvendt så er han bare så stille og jeg er så bange for, at han bliver overrumplet og glemt. Jeg har også selv dårlige erfaringer fra mit eget liv, da jeg selv er sådan en stille pige, og virkelig led de første år, jeg var i skole, fordi jeg ikke kunne klare larmen.

Hvad ville I gøre? Beklager det er et rodet indlæg, men mine tanker omkring det er bare et stort rod lige nu!

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

10. oktober 2019

Hjemmegaaende

Hvor i landet bor du? Spørger fordi den ene steinerbørnehave i Odense har et virkeligt dårligt ry.

Anmeld Citér

10. oktober 2019

Soonmom

Jeg er ikke fan af steiner børnehaver (og ja enig i overstående, men mon ikke ts er fra et andet sted, siden der kun er to muligheder?).
Men hæfter mig ved at han er udebarn, så jeg ville nok vælge den der ligger længst væk uden tvilv (det eneste der ville holder mig tilbage er at det er en steiner).
Du kan evt investerer i en el-ladcykel?

Anmeld Citér

10. oktober 2019

kamikaze

Vores barn går i skovbørnehave, og det store areal bidrager til at børnene er under mindre opsyn end i en almindelig børnehave. Det betyder at børnene kan trække sig tilbage, hvilket kan være godt, men det betyder også at man kan komme til at gå meget alene og at børnene selv skal håndtere konflikter.

Det er også mit indtryk at skovbørnehaver i nogen grad tiltrækker sig og/eller skaber vildbasser.

For vores pige har det medført at hun har lært at tage plads og markere sine grænser, men et mere stille og sensitivt barn kunne nemt komme til at passere under radaren.

Så: Jeg er virkelig meget fan af skovbørnehaver, men med dagens normeringer ved jeg ikke om de er for alle.

Anmeld Citér

11. oktober 2019

Oddi

Profilbillede for Oddi

Jeg ville vælge den børnehave han kender og hans kammerater går i. Nu kender du din dreng og så ville jeg give børnehaven en chance og så må I skifte hvis det bliver et problem, det ved du jo ikke om det reelt bliver. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.