Hej alle
Efter hvad der føles som for evigt, er min kæreste og jeg begyndt i fertilitetsbehandling, hvilket vi er meget spændte på. Jeg fik taget nogle blodprøver, som viste at jeg havde lidt forhøjet insulinniveau i blodet, hvilket kunne være grunden til at jeg havde svært ved at blive gravid og også kunne gøre, at jeg ville kunne have problemer med at holde på en graviditet.
Jeg er derfor nu blevet sat på/anbefalet at starte på KISS-kost, som er den kost der beskrives i bogen "Spis dig Gravid". Jeg har kun fulgt kosten i lidt over tre uger nu, men synes allerede at jeg kan mærke det på min krop.
Jeg ville høre, om der var andre, som havde været på/er på KISS-kost og ville dele deres historie om forløbet. Om det hjalp at lave en kostomlægning og hvilke erfaringer i havde gjort jer omkring det? 
Anmeld
Citér