Kære Trine
Jeg har en datter på 3 år som meget pludseligt for 1 uge siden har ændret sig fra at være rigtig glad til at være ked af det. En uge er ikke så længe, men vi føler at der er sket så stort et skifte at vi er nødt til at reagere. Hun har altid været meget nem hvad end det drejer sig om: hun gør for det meste hvad vi siger, er sød ved andre børn inkl. sin 1,5 årige lillesøster, og er glad for at gå i skovbørnehave hvor hun har gået et halvt år nu.
Den sidste uges tid er hun ofte begyndt at græde kort tid efter at hun vågner og holder ikke bare lige op igen. Når hun kommer hjem fra børnehave sker det samme. Hun græder så meget at hun først får spist aftensmad når resten af familien er færdig og jeg må forsøge at trøste hende mange gange under måltidet og det fortsætter til hun skal i seng.
Hun er ikke hysterisk eller urimelig. Det virker som om hun simpelthen bare er ked af det. Når vi spørger hende siger hun ingenting. Vi forsøger at trøste, skælder ikke ud, men har dog stadig de sædvanlige retningslinjer, fx at man skal sidde på sin stol, når man spiser, man skal børste tænder inden man går i seng osv, så det er os der styrer og holder fast i rutinerne.
Generelt prøver vi at have en stille og rolig hverdag: jeg er på deltid, vi har ingen skemalagte fritidsinteresser, men bruger i stedet tiden til leg i haven, evt med en kammerat fra vejen, en tur i svømmehallen eller på legepladsen og den slags.
Vi har selv nogle ideer til hvad der måske kunne være i vejen:
1) hun har smidt sutten for 3 uger siden. Kan reaktionen mon tænkes at komme forsinket? Hun efterspørger den ca. hver 2. dag, men accepterer med det samme, når vi afviser at give hende den.
2) er det mon en fase som vi har hørt at de fleste 3 årige gennemgår? Jeg er bange for at konkludere dette for hurtigt, da jeg frygter at vi så overser noget.
3) Der er sket et eller andet fx i skovbørnehaven som vi ikke ved. Vi har spurgt pædagogerne, som vi i øvrigt har meget stor respekt for, men de kender ikke til noget. De har dog lovet at være ekstra opmærksomme og omsorgsfulde.
Måske du har andre bud, men nok vigtigst af alt: måske har du forslag til hvordan vi skal håndtere hendes forandrede humør for at hjælpe hende bedst muligt?
På forhånd tak.
Mvh jegermor
Trines svar
Kære jegermor
Tak for dit spørgsmål og hvor er det dejligt at hører at I gør så meget godt for din datter.
Da jeg læste dit spørgsmål var min første tanke at dette lyder som en reaktion på noget.
Hvad dette noget så er kan være svært at finde ud af men jeg vil anbefale dig at overveje det du allerede har overvejet men også tænke ind om det er det at komme tilbage efter sommerferien?
Selvom det måske er et stykke tid siden så er det helt normalt at børn i børnehave efter en sommerferie oplevelser at der er sket store forandringer i forhold til børnegruppen og hierarkiet.
Er hun også ked af det i børnehaven?
For vi er jo også gået fra sommer til efterår og når man går i en skovbørnehave kan det betyde meget.
Man bliver måske mere våd og kold og generelt kræver det mere af barnet at holde motivationen oppe.
Så tjek endelig op på om hun varmt nok tøj og tøj der kan holde hende tør.
Som du selv skriver kan det også være en reaktion på sutten.
Børn i den alder har et meget nært forhold til deres "trøste ting" og at miste den kan følelses som at miste en arm.
Derfor tænker jeg at jeg tror det vil være en hjælp hvis du hjælper hende med at finde trøst ved noget andet.
Tal med hende om at savne og om hvordan man kan bruge en bamse eller andet legetøj til at finde trøst.
Man kan også sige til sin mor at man har brug for et kram.
Nogen gange skal børn også have hjælp til at komme ud af det.
Så hvis du ligesom har afdækket at hendes gråd ikke er fordi der er sket noget voldsomt så skal du måske prøve at sige stop.
Det lyder lidt hårdt men det er det ikke hvis du husker at sige det kærligt uden at skælde ud.
Sig "Nu skal du stoppe med at græde ellers må du gå væk fra bordet".
For det der kan ske er at hendes gråd bliver en kommunikationsform som hun bruger til at få omsorg.
Inden jeg slutter så vil jeg også overveje lige at smutte forbi lægen og få taget en blodprøve bare for at være sikker på at hun ikke har en infektion i kroppen eller at hun mangler vitaminer og mineraler.
Jeg håber det giver mening og at du finder grunden.
Mange hilsner Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
