Verdens dårligste mor

sådan føler jeg mig ind imellem Jeg er nygravid og hormonerne raser og dette går ud over vores søn på 2,5. Når han ikke vil tage tøj eller sko på så bliver jeg så sur at det koger indeni og jeg slet ikke kan holde det inde og jeg ender ofte med at flippe ud og råbe. Bagefter når jeg er kølet ned bliver jeg så ked af det. Han hat jo ikke fortjent det og det er totalt uretfærdigt. Det er så frustrerende jeg ikke kan styre det. Jeg er normalt en der godt kan blive sur men plejer at have meget mere tålmodighed og kan styre det så vi kommer ud af konflikter uden at der skal råbes eller lignende.  Jeg er så frustreret

Ro på. Træk vejret dybt og sig til dig selv, at sådan er du heldigvis ikke hele tiden. Bare husk at sig undskyld til dit barn, når du er kølet ned igen og forklar ham, at det er fordi du føler meget store ting, mens du er gravid. Og at det faktisk ikke har noget med ham at gøre, og at du elsker ham. 

Da jeg var gravid med nummer 2, fandt jeg også ud af, at det faktisk hjalp mig at være forberedt på konflikterne. Hvis du gennemtænker situationerne på forhånd, og forbereder hvordan du kan takle dem, kan du falde tilbage på det, istedet for vrede. 

Fx, bliv enig med dig selv om at hvis han ikke vil have sko på, siger/gør jeg sådan og sådan. Hvis han stadig ikke vil, gør/siger jeg så sådan osv.

Hele pointen er, at du gennemtænker de sædvanlige konflikter, prøver at forberede din reaktion, og forudsige hans reaktion, og fortsætter de forskellige muligheder inde i hovedet. Tænk fx i logiske, rimelige konsekvenser, der er lette for ham at forstå og dig at føre ud i livet.

Når du så står i situationen, så har du allerede en eller flere ideer til hvordan du skal håndtere ham, og sandsynligheden for at du bliver drevet langt ud af hans opførsel og dine hormoner bliver mindre.

Og når det indimellem sker alligevel, så tilgiv dig selv, og giv dig en mental krammer.