Gravid og bange for omverdenens reaktioner

Min mand og jeg er virkelig glade sammen, vi har to døtre og lige fået drømme huset. Jeg har testet positivt idag efter at være gået 13 dage over tid. (meget svagt positiv). Dette på trods af vi altid beskytter os med kondom.

Jeg har lidt svært ved at regne ud hvad der er sket ift hvornår jeg er blevet gravid og hvorfor jeg ikke kan teste mere tydeligt positivt efter 13 dage. 

Men det til side. Sagen er at vi vil rigtig gerne have en nummer tre en dag. Men ikke nu... Jeg er mentalt et sted jeg ikke har det godt og har lige måtte sygemeldes fra studiet pga angst. Min mand tjener kun lige nok til vi klare os som det er nu. ALLE omkring os bliver ved at fortælle os "at vi skal vel heller ikke have flere børn nu." Dette gælder både familie og venner samt min psykolog jeg lige er blevet tilknyttet for en måneds tid siden.

Så nu hvor jeg står med en positiv test føler jeg mig totalt fortabt. Min mand har klart meldt ud at han ønsker det, men støtter mig uanset hvad. 

Jeg er ikke i tvivl om at jeg har kærlighed nok til en mere. Men omverdenen får mig til at tvivle på mig selv og jeg føler uanset hvad jeg vælger vil det være forkert. Misforstå mig ikke, vi vil gerne have en nummer tre, men vi skulle havde været klar mentalt og planlagt det... 

Undskyld hvis det rodet men kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Føler mig så alene om at tage beslutningen. 

Anonym skriver:

Min mand og jeg er virkelig glade sammen, vi har to døtre og lige fået drømme huset. Jeg har testet positivt idag efter at være gået 13 dage over tid. (meget svagt positiv). Dette på trods af vi altid beskytter os med kondom.

Jeg har lidt svært ved at regne ud hvad der er sket ift hvornår jeg er blevet gravid og hvorfor jeg ikke kan teste mere tydeligt positivt efter 13 dage. 

Men det til side. Sagen er at vi vil rigtig gerne have en nummer tre en dag. Men ikke nu... Jeg er mentalt et sted jeg ikke har det godt og har lige måtte sygemeldes fra studiet pga angst. Min mand tjener kun lige nok til vi klare os som det er nu. ALLE omkring os bliver ved at fortælle os "at vi skal vel heller ikke have flere børn nu." Dette gælder både familie og venner samt min psykolog jeg lige er blevet tilknyttet for en måneds tid siden.

Så nu hvor jeg står med en positiv test føler jeg mig totalt fortabt. Min mand har klart meldt ud at han ønsker det, men støtter mig uanset hvad. 

Jeg er ikke i tvivl om at jeg har kærlighed nok til en mere. Men omverdenen får mig til at tvivle på mig selv og jeg føler uanset hvad jeg vælger vil det være forkert. Misforstå mig ikke, vi vil gerne have en nummer tre, men vi skulle havde været klar mentalt og planlagt det... 

Undskyld hvis det rodet men kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Føler mig så alene om at tage beslutningen. 

Som jeg læser dit indlæg, er det både din egen mentale tilstand og omverdenens reaktion, som får dig til at tvivle.

Mht. folk omkring jer: du har støtte fra din mand, og det er det vigtigste. Det er jer to, som skal vælge eller fravælge et barn, ingen andre. Kan sagtens forstå at det er svært og hårdt at vide, at alle andre synes det er en dårlig idé at få et barn mere lige nu. Men det var jo heller ikke planlagt fra jeres side. Når nu I står i situationen, må I tage den derfra. Mon ikke folk med tiden kan finde forståelsen for, hvis I vælger at beholde? 

Du skriver, at du ikke har det godt psykisk lige nu. Ved du, hvad der har udløst din angst? Hvor længe har du haft det skidt? Hvordan har dine andre graviditeter og fødsler påvirket dit mentale helbred?
Jeg tænker, at du med den rette hjælp (som du jo sandsynligvis får gennem din psykolog) godt kan nå at skabe stabilitet rent mentalt, inden du evt. skal være mor igen. Der er stadig mange måneder til. Og jeg synes, du skal overveje, hvordan en evt. abort vil påvirke dig (det har du sikkert også allerede gjort).

Økonomisk kan I måske omrokere lidt i jeres budget. Nu kender jeg jo ikke jeres forbrug, men man kan ofte skabe en del luft ved at ændre på relativt små ting. 

Du skriver, at I gerne vil have en 3'er, at din mand ønsker at beholde, og at du ikke er i tvivl om, at du har kærlighed til én mere. 
Jeres situation er ikke et drømmescenarie, som du selv skriver. Men alternativet - vil det være nemmere eller sværere? Det er din beslutning, og ingen andre kan jo tage den for dig. Men alene ud fra de tre faktorer tænker jeg, behold jeres barn  

Hvor gamle er jeres piger?

Jeg er en total kedelig realist: Hvis hverken jeres økonomi eller din psykiske tilstand kan klare den ekstra belastning, som et evt nyt barn repræsenterer, så skal I vente. 

Ja, en abort er svær. Men et barn, man hverken kan overskue eller har råd til, er sværere. Ja, man græder efter en abort. Men en baby græder dag og nat i mange måneder og presser én til det yderste, hvis man ikke er psykisk ‘ovenpå’. 

At beholde er det nemme valg - lige nu. Men hvis man aldrig ville have planlagt et barn nu, er en abort det kloge valg. Og af hensyn til de andre børn, bør man overveje det kloge valg meget grundigt. 

Enig med forrige tråd. Tænk hvis du får et handicappet barn eller et barn, som kræver meget ekstra støtte. Det ved du ikke. Jeg synes, det er at gamble med resten af jeres familie, som lige nu kun hænger i med neglene.

I dit tilfælde ville jeg få en abort. Du skriver selv at du ikke er klar mentalt til endnu en. Og i har heller ikke økonomi til det. 

Forestil dig hvis du fik et svært barn? Barnet der græder Hele tiden/ondt i maven-barn - hvordan vil din mentale tilstand så have det? Du er jo ret sikker på at få en efterreaktion , og det vil jo ikke fungerer ind i jeres liv. Jeres børn og din mand har brug for en mor der har styr på sig selv - så få styr på dit eget helbred, før i bringer et barn ind i det ...

Anonym skriver:

Min mand og jeg er virkelig glade sammen, vi har to døtre og lige fået drømme huset. Jeg har testet positivt idag efter at være gået 13 dage over tid. (meget svagt positiv). Dette på trods af vi altid beskytter os med kondom.

Jeg har lidt svært ved at regne ud hvad der er sket ift hvornår jeg er blevet gravid og hvorfor jeg ikke kan teste mere tydeligt positivt efter 13 dage. 

Men det til side. Sagen er at vi vil rigtig gerne have en nummer tre en dag. Men ikke nu... Jeg er mentalt et sted jeg ikke har det godt og har lige måtte sygemeldes fra studiet pga angst. Min mand tjener kun lige nok til vi klare os som det er nu. ALLE omkring os bliver ved at fortælle os "at vi skal vel heller ikke have flere børn nu." Dette gælder både familie og venner samt min psykolog jeg lige er blevet tilknyttet for en måneds tid siden.

Så nu hvor jeg står med en positiv test føler jeg mig totalt fortabt. Min mand har klart meldt ud at han ønsker det, men støtter mig uanset hvad. 

Jeg er ikke i tvivl om at jeg har kærlighed nok til en mere. Men omverdenen får mig til at tvivle på mig selv og jeg føler uanset hvad jeg vælger vil det være forkert. Misforstå mig ikke, vi vil gerne have en nummer tre, men vi skulle havde været klar mentalt og planlagt det... 

Undskyld hvis det rodet men kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Føler mig så alene om at tage beslutningen. 

De eneste der skal bestemme om/hvor mange børn et par skal have, er parret selv... andre skulle tage og holde næsen udenfor. 

Miti's mama skriver:

De eneste der skal bestemme om/hvor mange børn et par skal have, er parret selv... andre skulle tage og holde næsen udenfor. 

Som udgangspunkt er jeg da enig, men der kan jo være tale om naturlig bekymring.

Hvis det var min datter, der var sygemeldt fra sit studie p.gr.a. angst, så ville jeg nok ikke synes, det var en god idé at få et barn mere, før det var blevet bedre, da der jo helst skal være overskud til det barn/de børn, der allerede er der.

Jeg synes faktisk, det er en naturlig ting at tale om.

Nu er barnet jo ikke planlagt, og omgivelserne ved ikke, at TS er gravid.

TS - jeg kan slet ikke sige, hvad du skal gøre, men vil lige sende dig et cyberkram.

Håber I finder frem til den beslutning, der er den rigtige for jer.

Jeg har læst alle jeres svag og tusind tak. Har aldrig følt mig så alene som nu. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.

Min lege er først tilbage fra ferie om to uger. 

Anonym skriver:

Jeg har læst alle jeres svag og tusind tak. Har aldrig følt mig så alene som nu. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.

Min lege er først tilbage fra ferie om to uger. 

Din læge har en vikar - hende/ham kan du sagtens ringe til. I første omgang for at afklare, om du overhovedet ER gravid. Derefter skal du/I tage stilling til næste skridt.