Eksperthjælp: Du gør det godt

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.216 visninger
0 svar
0 synes godt om
8. juli 2019

Trine Andreasen

Hej Trine.
Min søn på 1 år (Snart 2 år d. 22 juli ??) er en meget spinkel/tynd dreng som kun vejer knap 10 kilo og er ca. 85 cm lang.
Han har sidden fødslen taget meget langsomt på i vægt, han er kun blevet ammet, da han ikke har villet tage imod sutteflaske og sut har han aldrig brugt.
Han var også længere tid om at blive vænnet til andet mad end min brystmælk.
Efter at han blev instrueret til mere almindelig kost og mindre brystmælk var han i en lang periode meget småt spisene.
Den Motoriske udvikling var han også længere tid om, han kunne ikke lide at lige på maven, han kunne først sidde selv uden støtte da han var 10 måneder, han har ikke villet/kunnet kravle rundt på alle 4, han kom frem ved at humpe rundt på numsen og han begyndte at gå da han var 15 måneder gammel.
Han var ca. 10 måneder da han startede i dagpleje og det tog os ca. 4 måneder at få ham kørt ind som dagplejebarn hvor han ikke ville spise, lege med de andre børn og kun med nød og næppe ville være tæt på dagplejemoren.
Vi blev henvist af egen læge ved 1 års undersøgelsen til sygehusets børne ambulatorie fordi han havde tabts sig en del i den periode hvor han lige var startet i dagpleje.
Sjovt nok, efter første undersøgelse på sygehuset vendte han 180 grader, han begyndte at gå, stille og roligt ville han spise og i større mængder både hjemme og ude og var nysgerrig på at smage forskelligt slags mad og de andre børn måtte gerne komme tæt på ham og han viste interesse i dem.
Nu har han gået i dagpleje i lidt over et år og det går bare så godt ?? Han kan det han skal kunne og udvikler sig han skal og spiser godt med mad. Så langt så godt ..
Vi går stadig til kontrol vejning hver 3 måned siden vi første gang var til undersøgelse i oktober 2018, da de ikke mener at han tager hurtigt nok på, han har ca. Taget 700 gram på siden oktober. Blodprøverne han har fået taget så fine ud, på nær en hvor de kunne se lidt affaldsstoffer i hans blod som kroppen selv skulle kunne komme af med, han fik så taget en ny blodprøve som så fin ud uden de affaldsstoffer som var der før. Hans storesøster på 9 år er ligesom ham en spinkel/tynd pige og det har hun altid været dog meget høj af sin alder.
Han har været en del syg her i vinter med flere gange influenza og astmatisk bronkitis så appetiten har været meget lav i de perioder.

Ved bare snart ikke hvad jeg kan gøre mere for at øge hans vægt?

Han spiser godt med mad til han ikke kan mere og er mæt.
Hans mad er varieret og med højt fedtindhold og han bliver tit tilbudt mad. Han bliver stadig ammet lidt om eftermiddagen, som trøst og når han skal i seng og sove.
Han er en meget aktiv dreng der sjældent sidder stille og som elsker at klatre, løbe og lege, dog har han jævnligt perioder hvor han drømmer meget intenst og vågner op og er meget ulykkelig hvor han så bliver ammet som trøst.

En af de mange forskellige sygeplejersker og læger vi har snakket med til de forskellige undersøgelser sagde at hun gerne så at min søn tog de kilo på som han manglede hurtigst muligt, men hvordan gør jeg det ud over det jeg allerede gør med ekstra fedt i nærmest alt hvad han indtager??

Mvh. En ikke fedt forskrækket Mor??



Trines svar

Kære du

 

Tak for dit spørgsmål. Hvor er det dejligt at høre at du har en glad og rask dreng. 

 

For det er han jo. 

 

Som du selv er inde på så er der en stor sammenhæng mellem børn der udvikler sig langsomt og børn der er småspisende. 

 

Da det i mine ører lyder som om at du gør rigtig mange af de rigtige ting vil jeg anbefale dig 3 ting. 

 

Læse bogen Børn Som Spiser For Lidt - Dorte Bordal. Det er en super god bog som giver en utrolig god forståelse for hvorfor børn spiser lidt. Der er også redskaber med som kan hjælpe dig og din søn på vej. 

 

Tjek Anette Straadt ud som har onlineklubben æblebørn. Hun er sundhedsplejerske og utrolig dygtig i forhold til at sørger for at kroppen har de rigtige byggesten og tarmfloraen er gunstig for børns udvikling.

Jeg kom særlig til at tænke på hende da du skrev om din søns sygdom her i vinters. 

 

Og den sidste ting jeg vil anbefale dig er at prøve om du kan lade vær med at bekymre dig for meget om din søns vægt.

 

Jeg har fuld forståelse for at det fylder meget og at det selvfølgelig er vigtigt at han får taget de sidste kilo på.

 

Men jeg tænker at du har fået at vide at han er sund og rask. Og det er det vigtigste.

 

Hvis du så får boostede hans immunsystem med for eksempel fiskeolie og probakterier og så prøver at fortsætte det gode arbejde så kan det tænkes at den gode udvikling fortsætter.

 

Jeg håber det kan hjælpe dig lidt på vej.

 

Mange hilsner

Trine

 

Overvejer du om en rådgivningssession med mig, kan hjælpe dig med opnå færre konflikter i familien?

Så book en 100% uforpligtende og fortrolig afklaringssamtale.

Selvfølgelig helt uden beregning.



Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.