Til fest med børn.

Min kærestes kusine havde inviteret til bachelor fest igår. (Med børn). Vi er kørt 2 timer for at deltage. Da vi kommer har hun lavet bordkort. Hun har valgt at placere mig og mine to børn (den ene er kun 6,5 måneder) i børne enden med en masse børn jeg ikke kender og mine to børn, som begge er vågne kl. 18 og skal spise. Min kæreste havde hun placeret i den anden ende (ikke ved et mandebord), men i mellem en masse af hendes veninder der allerede var fulde inden aftensmaden som han aldrig havde mødt før. Der skulle jeg så have siddet alene og givet mad til min datter på 6,5 måneder og min datter på 2 år og så selv have spist alene bagefter. 

Normalt er vi gode til at hjælpe hinanden med børnene når vi er ude. Også før vi fik den yngste. Så kunne ikke undgå at blive lidt ked af, at jeg bare skulle sættes i den ene ende og ordne det hele med en masse børn omkring mig, mens han skulle sidde i “druk” enden. Heldigvis skiftede han selv plads, da han ikke synes det var fair jeg skulle sidde med det hele selv. 

Hvordan ville i have placeret forældre til sådan en fest? Vi havde på forhånd sagt, at den ikke blev sen før vi tog hjem, da vi jo havde børn med. Følte mig ærligtalt ikke særlig velkommen. Der sad ikke et eneste voksen menneske jeg kunne snakke med. Kusinen virker ikke til at have noget imod mig (ikke noget jeg ved til så), så det ikke fordi jeg tænker det sådan, men synes bare det var lidt mærkeligt, at man forventer moren skal sidde med det hele og hendes fætter kunne drikke sig mega fuld de få timer han skulle være der. De er ikke vildt tætte, så det ikke fordi hun bare har ønsket sig hendes fætter skulle være skide fuld med hende på denne store dag. Hvordan ville i/du have følt hvis det havde været dig/jer? Har bare sådan en lidt øv følelse efter den fest igår :/ 

Puha jeg havde nok sagt noget og slet ikke fair til dem. Det sku mærkeligt 

Puha jeg havde nok sagt noget og slet ikke fair til dem. Det sku mærkeligt 

 

 

 

Jeg kunne ikke rigtig få mig selv til at sige noget. Følte mig ærligtalt lidt til grin, at jeg var kørt så langt for at fejre hende som familie og jeg så bare skulle sidde nede i den fjerneste ende alene og tale med børn hele aften  ikke at der er noget galt med børnene, men kunne være rart at kunne tale om andet end neglelakke, sjippetov som er mega in i børnehaven for tiden osv. De havde allesammen en iPad med hver, så kunne jeg sidde der og snakke med ingen, eller kun mine egne børn hele aften.  Det ville jeg hellere have gjort herhjemme så. 

Dejligt at høre jeg ikke er alene om at synes det er lidt mærkeligt. 

Jeg hader fester med bordplaner og man skal virkelig være varsom med at skille par ad. 

Vi var til en konfirmation hvor der var kvinde og herreborde osv og det er også helt fint. 

Jeg havde så bare fået vores yngste til bordherre og han er sådan en speedykonsarles, som det er godt at være to til og som højgravid var jeg godt nok træt tll sidst af at skulle løbe efter ham konstant og endte med at tage tidligt hjem med børnene.

Jeg ville aldrig sige noget eller kommentere på det, for man må gå ud fra at når man laver bordplaner har man en plan med det, men jeg er ikke fan slet heller voksenfester hvor man skiller par ad. Når man endelig er ude uden børn er det bare ikke fedt ikke at kunne dele aftenen med sin partner og så når man hader at smalltalke med folk man ikke kender 

Jeg ville også have syntes, det var træls, men ville gå ud fra/håbe, det bare skyldtes, hun ikke havde tænkt sig om. Godt, din mand flyttede sig - det ville jeg også forvente af min. Var det nogen, jeg kendte godt, ville jeg have ladet en lille bemærkning falde om, at jeg da vist havde fået tjansen som barnepige for alle børnene i aften. 

Jeg ville ikke skænke det en tanke som værtinde, hvor langt gæsterne havde kørt for at deltage, når jeg lavede bordplan. Dog forstår jeg godt, at det lige var en ekstra faktor for dig, da du i forvejen følte dig en anelse uvelkommen. 

. 

Soonmom skriver:

Jeg hader fester med bordplaner og man skal virkelig være varsom med at skille par ad. 

Vi var til en konfirmation hvor der var kvinde og herreborde osv og det er også helt fint. 

Jeg havde så bare fået vores yngste til bordherre og han er sådan en speedykonsarles, som det er godt at være to til og som højgravid var jeg godt nok træt tll sidst af at skulle løbe efter ham konstant og endte med at tage tidligt hjem med børnene.

Jeg ville aldrig sige noget eller kommentere på det, for man må gå ud fra at når man laver bordplaner har man en plan med det, men jeg er ikke fan slet heller voksenfester hvor man skiller par ad. Når man endelig er ude uden børn er det bare ikke fedt ikke at kunne dele aftenen med sin partner og så når man hader at smalltalke med folk man ikke kender 

Præcis. Når man ikke har børn med, vil man gerne kunne nyde aften sammen. Om man så sidder overfor eller lige omkring hinanden, så fair nok at man ikke sidder ved siden af hinanden, men med børn, så det bare endnu mere mærkeligt og for mig ville der intet hygge have været, hvis min kæreste ikke havde flyttet sig. Kun ham havde jeg at snakke med til folk gik fra bordet. Der var jo ingen voksne og alle børnene sad med iPad, udover mine to som skulle hjælpes. 

Jeg hader også bordplaner. Lad da folk sætte sig som de hygger sig bedst, så bliver det i min optik da den sjoveste aften. Synes det fint nok til bryllupper og dåb osv, men de lidt mere uformelle bliver oftest sjovest, hvis folk kan sætte sig som de hygger sig bedst. 

Jeg ville også have syntes, det var træls, men ville gå ud fra/håbe, det bare skyldtes, hun ikke havde tænkt sig om. Godt, din mand flyttede sig - det ville jeg også forvente af min. Var det nogen, jeg kendte godt, ville jeg have ladet en lille bemærkning falde om, at jeg da vist havde fået tjansen som barnepige for alle børnene i aften. 

Jeg ville ikke skænke det en tanke som værtinde, hvor langt gæsterne havde kørt for at deltage, når jeg lavede bordplan. Dog forstår jeg godt, at det lige var en ekstra faktor for dig, da du i forvejen følte dig en anelse uvelkommen. 

. 

Tænker ikke hun har gjort det for at være ond, hun har ikke selv børn. Dog tænker jeg hun har skænket det en tanke at hun har splittet os. Og det ikke fordi jeg ikke kan klare at sidde lidt væk fra min kæreste. Men til fester hvor jeg ingen kender, så det da rart at have hinanden.

Men hun er alligevel 32 år og tænker man måske bør vide lidt om, at det kræver lidt at have to børn med til fest. Altså, måske. Tænker bare jeg selv havde tænkt sådan hvis jeg nogensinde ville lave bordkort og jeg ikke havde børn. 

Kender hende ikke vildt godt. Så sagde intet. Men tænker man godt har kunnet fornemme jeg var lidt stille de første minutter efter jeg så hvor jeg skulle sidde alene. 

Ja. Kørslen havde heller ikke så meget med det at hun havde sat os sådan at gøre. Mere at jeg synes jeg havde kørt langt, for en aften jeg slet ikke synes var særlig hyggelig. Selvom min kæreste flyttede sig, så sad vi jo bare der alene med alle børnene. Kunne godt have undværet den fest, kan man sige  

Soonmom skriver:

Jeg hader fester med bordplaner og man skal virkelig være varsom med at skille par ad. 

Vi var til en konfirmation hvor der var kvinde og herreborde osv og det er også helt fint. 

Jeg havde så bare fået vores yngste til bordherre og han er sådan en speedykonsarles, som det er godt at være to til og som højgravid var jeg godt nok træt tll sidst af at skulle løbe efter ham konstant og endte med at tage tidligt hjem med børnene.

Jeg ville aldrig sige noget eller kommentere på det, for man må gå ud fra at når man laver bordplaner har man en plan med det, men jeg er ikke fan slet heller voksenfester hvor man skiller par ad. Når man endelig er ude uden børn er det bare ikke fedt ikke at kunne dele aftenen med sin partner og så når man hader at smalltalke med folk man ikke kender 

I min svigerfamilie placerer de altid folk parvis og i grupper med nærmeste familie. Det synes jeg til gengæld er kedeligt. Så kommer vi aldrig til at tale med nye mennesker og folk, vi ikke ser så tit, og for mig er det næsten altid en god oplevelse at snakke med andre end dem, vi så for få uger siden.  

Jeg tager hensyn efter bedste formåen, når jeg selv er værtinde, og placerer gæster, der er “nye”, tæt ved nogen, de kender. Efterhånden er jeg også gået over til at sætte svigerfamilien samlet, da det tydeligvis er det, de vil. Så sidder de i samlet flok, taler slet ikke med andre end hinanden ud over goddag og farvel, mens alle andre blandes og lærer hinanden bedre at kende. Til næste fest og næste igen husker fx min veninde så fx min morbror fra sidst og den gode snak, de fik om en fælles interesse eller en spændende ferie - og med årene er de “faste” gæster rystet godt sammen. Undtagen svigerfamilien, som virker helt isoleret, og som i forvejen for de flestes vedkommende ses en gang om ugen. Jeg forstår ikke, det er festligt, men det behøver jeg selvfølgelig heller ikke. 

I min svigerfamilie placerer de altid folk parvis og i grupper med nærmeste familie. Det synes jeg til gengæld er kedeligt. Så kommer vi aldrig til at tale med nye mennesker og folk, vi ikke ser så tit, og for mig er det næsten altid en god oplevelse at snakke med andre end dem, vi så for få uger siden.  

Jeg tager hensyn efter bedste formåen, når jeg selv er værtinde, og placerer gæster, der er “nye”, tæt ved nogen, de kender. Efterhånden er jeg også gået over til at sætte svigerfamilien samlet, da det tydeligvis er det, de vil. Så sidder de i samlet flok, taler slet ikke med andre end hinanden ud over goddag og farvel, mens alle andre blandes og lærer hinanden bedre at kende. Til næste fest og næste igen husker fx min veninde så fx min morbror fra sidst og den gode snak, de fik om en fælles interesse eller en spændende ferie - og med årene er de “faste” gæster rystet godt sammen. Undtagen svigerfamilien, som virker helt isoleret, og som i forvejen for de flestes vedkommende ses en gang om ugen. Jeg forstår ikke, det er festligt, men det behøver jeg selvfølgelig heller ikke. 

 

Igen. Jeg sad ikke i nærheden af et voksent menneske. Jeg elsker at snakke med nye. Men til en fest hvor jeg kun kender min kæreste og svigerfamilie og ingen andre, der synes jeg det var mærkeligt. Specielt fordi jeg jo ikke sad i nærheden af nogen der ville føre en samtale og fordi jeg havde to børn jeg skulle tage mig af. Alene. Hvor min yngste datter også er mere sensitiv og derfor har brug for mig mere når vi er ude. 

Derudover er det min kærestes kusines fest. Ingen af disse mennesker udover min svigerfamilie vil jeg komme til at feste med igen. Nogensinde.  

Mor og meget mere skriver:

I min svigerfamilie placerer de altid folk parvis og i grupper med nærmeste familie. Det synes jeg til gengæld er kedeligt. Så kommer vi aldrig til at tale med nye mennesker og folk, vi ikke ser så tit, og for mig er det næsten altid en god oplevelse at snakke med andre end dem, vi så for få uger siden.  

Jeg tager hensyn efter bedste formåen, når jeg selv er værtinde, og placerer gæster, der er “nye”, tæt ved nogen, de kender. Efterhånden er jeg også gået over til at sætte svigerfamilien samlet, da det tydeligvis er det, de vil. Så sidder de i samlet flok, taler slet ikke med andre end hinanden ud over goddag og farvel, mens alle andre blandes og lærer hinanden bedre at kende. Til næste fest og næste igen husker fx min veninde så fx min morbror fra sidst og den gode snak, de fik om en fælles interesse eller en spændende ferie - og med årene er de “faste” gæster rystet godt sammen. Undtagen svigerfamilien, som virker helt isoleret, og som i forvejen for de flestes vedkommende ses en gang om ugen. Jeg forstår ikke, det er festligt, men det behøver jeg selvfølgelig heller ikke. 

 

Dog kan jeg godt følge dig. Det bare lidt en anden snak og nogle andre omstændigheder. Havde det været to familie og venner som i fremtiden ville se hinanden til flere fester er det da super fint. Men i forhold til situationen var det ikke så meget kun at vi ikke skulle sidde sammen, mere hele situationen alene med børnene, nede ved alle børnene, uden jeg kendte nogen overhovedet og der ingen voksne var i den ende.