Hjemvé

Jer med børn som døjer meget med hjemvé har I nogen råd?

Jeg døjede ekstremt meget med hjemve fra jeg var barn. Lige fra jeg var helt lille. Jeg var aldrig med på lejrtur med skolen, jeg var helt ude af den hvis min mor var væk om aftenen/natten, og jeg dermed var alene med min far. Det var adskillelsen fra min mor der var den store faktor her.. vi fandt aldrig en løsning og det fulgte mig op i teenageårene hvor jeg heller aldrig overnattede hos veninder. Da jeg blev 16 og fik min første kæreste forsvandt det som et lyn fra en klar himmel.. 

men det var meget problematisk for mig... meget...

Jeg led selv voldsomt af hjemve og gør det faktisk stadig, dog i mindre grad. Jeg bryder mig ikke om at sove ude og vil helst være siden af min mand og mine børn. 

Jeg kan huske det blev bedre, da jeg tog på en lejrtur, hvor jeg vitterligt ikke kunne komme hjem fra. Det bliver bedre med tiden 

Samme her. Nu er jeg voksen og lider i perioder med angst. Tænker af og til tilbage på om det stammer helt tilbage fra jeg var barn.

Ok. Håber også det bliver bedre med tiden. For det er lidt hårdt at hente og bringe et barn på lejrskole hver dag pga meget hjemvé. For i dagstimerne er der ikke noget overhovedet, det er ligeså snart der er blevet sagt godnat på lejrskolen at der kommer en reaktion. Men vi må bare bide i det sure æble med at hente og bringe og håbe på det bliver bedre med tiden. 

321 skriver:

Ok. Håber også det bliver bedre med tiden. For det er lidt hårdt at hente og bringe et barn på lejrskole hver dag pga meget hjemvé. For i dagstimerne er der ikke noget overhovedet, det er ligeså snart der er blevet sagt godnat på lejrskolen at der kommer en reaktion. Men vi må bare bide i det sure æble med at hente og bringe og håbe på det bliver bedre med tiden. 

Har hun prøvet at sove ude ved veninder eller lignende? 

Min datters rigtig gode veninde har det på samme måde, selv hvis min datter sover hos hende, kan hun få “hjemve” i eget hjem og blive frygtelig ked af det. 

Hendes mor var lidt bekymret for den forestående lejrskole og ville gerne “øve” hende i at sove ude. Og det var hos os hun følte størst tryghed, så vi afprøvede nogle weekender inden, med at hun sov her. Hun virkede til at være afklaret med “forsøget,” hun virkede ikke trykket eller ked af det, når jeg puttede dem. Jeg valgte at læse en godnathistorie for dem og så sidde der til de sov, for at give hende den største tryghed. 

Det gik over al forventning. Da hun skulle på lejrskole, klarede hun det egentlig okay, synes jeg, taget i betragtning at det er så svært for hende. Hun sov der uden problemer den første nat og anden nat, tog hun hjemme, men det var positivt. 

Om det er det der har hjulpet lidt eller ej, kan jeg ikke sige, men måske hun “bare” skal prøve så småt, der hvor hun er allermest tryg. Jeg kender ikke selv til problematikken, da hverken jeg eller nogle af mine børn har lidt af hjemve

Anonym skriver:

Har hun prøvet at sove ude ved veninder eller lignende? 

Min datters rigtig gode veninde har det på samme måde, selv hvis min datter sover hos hende, kan hun få “hjemve” i eget hjem og blive frygtelig ked af det. 

Hendes mor var lidt bekymret for den forestående lejrskole og ville gerne “øve” hende i at sove ude. Og det var hos os hun følte størst tryghed, så vi afprøvede nogle weekender inden, med at hun sov her. Hun virkede til at være afklaret med “forsøget,” hun virkede ikke trykket eller ked af det, når jeg puttede dem. Jeg valgte at læse en godnathistorie for dem og så sidde der til de sov, for at give hende den største tryghed. 

Det gik over al forventning. Da hun skulle på lejrskole, klarede hun det egentlig okay, synes jeg, taget i betragtning at det er så svært for hende. Hun sov der uden problemer den første nat og anden nat, tog hun hjemme, men det var positivt. 

Om det er det der har hjulpet lidt eller ej, kan jeg ikke sige, men måske hun “bare” skal prøve så småt, der hvor hun er allermest tryg. Jeg kender ikke selv til problematikken, da hverken jeg eller nogle af mine børn har lidt af hjemve

Vi har prøvet med soveaftaler og de fleste gik fint.vi har besøgt lejren inden turen og snakket om Lejren inden turen. 

Jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det her så det kommer ud på en ordentlig måde, uden at fornærme nogen.

Hjemve er rigtig tit startet i en kommunikations form mellem forældre og barnet, der er mange gode råd til at at forebygge hvis man googler. Jeg er spejderleder og har efterhånden haft mange børn med på lejr som har døjet med hjemve. Og den er næsten 100 % sikker, har forældrene lovet at hente hvis de får det svært, ja så vil de hjem så snart de bliver trætte og det hele virker uoverskueligt. Vi beder "vores forældre" om at tage den snak med os og IKKE med deres børn. Samtidig forhøre vi os om hvor langt de ønsker vi skal gå for at de kommer igennem natten. Vi er ikke ude på at overskride hverken børnenes eller forældrenes grænser. Vi vil give dem den der følelse af at de klarede noget stort og at de godt kan være mega stolte. Vi har regler om at børnene ikke må have telefon med, alt kontakt med forældrene skal foregå på vores telefoner. kontakt hjem til kan godt forvære eller fremprovokerer hjemve, så vi vudere om det vil være godt for dem at snakke, eller vi bare lige skal sende en sms/mms. træthed er også en stor faktor, så vi kan godt finde på at sende ungerne tidlig i seng, eller tage en middagslur hvis vi kan se det går den vej. Vi har altid soveplads i vores telt til et barn som har brug for den ekstra trykhed og vi kan også sove i deres telt. og så har vi hjem ve piller med (bare tic tac), men de er ret effektive. Til sidst skal man huske at hjem ve smitter som bare pokker, specielt efter et par dage hvor trætheden kommer. Så har man lovet barnet at hente så kan man potentielt risikere at ødelægge turen for andre, groft sagt. 

Når det er sagt, så er jeg også mor og kan fuldt ud forstå følelsen af at mit barn skal i hvert fald ikke sidde et eller andet sted, være mega ked af det og savne mig!!! Men jeg vil give det et skud, sætte de voksne ind i problematikken og bede dem om hjælp. de har som regelt nogle virkelige gode fif, måske i kan finde en løsning der passer til dit barn. 

pøj pøj med det, håber ikke jeg har fornærmet nogen!!!

jjuhl skriver:

Jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det her så det kommer ud på en ordentlig måde, uden at fornærme nogen.

Hjemve er rigtig tit startet i en kommunikations form mellem forældre og barnet, der er mange gode råd til at at forebygge hvis man googler. Jeg er spejderleder og har efterhånden haft mange børn med på lejr som har døjet med hjemve. Og den er næsten 100 % sikker, har forældrene lovet at hente hvis de får det svært, ja så vil de hjem så snart de bliver trætte og det hele virker uoverskueligt. Vi beder "vores forældre" om at tage den snak med os og IKKE med deres børn. Samtidig forhøre vi os om hvor langt de ønsker vi skal gå for at de kommer igennem natten. Vi er ikke ude på at overskride hverken børnenes eller forældrenes grænser. Vi vil give dem den der følelse af at de klarede noget stort og at de godt kan være mega stolte. Vi har regler om at børnene ikke må have telefon med, alt kontakt med forældrene skal foregå på vores telefoner. kontakt hjem til kan godt forvære eller fremprovokerer hjemve, så vi vudere om det vil være godt for dem at snakke, eller vi bare lige skal sende en sms/mms. træthed er også en stor faktor, så vi kan godt finde på at sende ungerne tidlig i seng, eller tage en middagslur hvis vi kan se det går den vej. Vi har altid soveplads i vores telt til et barn som har brug for den ekstra trykhed og vi kan også sove i deres telt. og så har vi hjem ve piller med (bare tic tac), men de er ret effektive. Til sidst skal man huske at hjem ve smitter som bare pokker, specielt efter et par dage hvor trætheden kommer. Så har man lovet barnet at hente så kan man potentielt risikere at ødelægge turen for andre, groft sagt. 

Når det er sagt, så er jeg også mor og kan fuldt ud forstå følelsen af at mit barn skal i hvert fald ikke sidde et eller andet sted, være mega ked af det og savne mig!!! Men jeg vil give det et skud, sætte de voksne ind i problematikken og bede dem om hjælp. de har som regelt nogle virkelige gode fif, måske i kan finde en løsning der passer til dit barn. 

pøj pøj med det, håber ikke jeg har fornærmet nogen!!!

Du har nu ikke fornærmet mig med dit svar�� synes vi har gjort flere af tingene som du skriver. Men har et barn som græder hvis andre græder. Så det kan jo også være derfor at min er begyndt at græde og vil hjem. 

jjuhl skriver:

Jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det her så det kommer ud på en ordentlig måde, uden at fornærme nogen.

Hjemve er rigtig tit startet i en kommunikations form mellem forældre og barnet, der er mange gode råd til at at forebygge hvis man googler. Jeg er spejderleder og har efterhånden haft mange børn med på lejr som har døjet med hjemve. Og den er næsten 100 % sikker, har forældrene lovet at hente hvis de får det svært, ja så vil de hjem så snart de bliver trætte og det hele virker uoverskueligt. Vi beder "vores forældre" om at tage den snak med os og IKKE med deres børn. Samtidig forhøre vi os om hvor langt de ønsker vi skal gå for at de kommer igennem natten. Vi er ikke ude på at overskride hverken børnenes eller forældrenes grænser. Vi vil give dem den der følelse af at de klarede noget stort og at de godt kan være mega stolte. Vi har regler om at børnene ikke må have telefon med, alt kontakt med forældrene skal foregå på vores telefoner. kontakt hjem til kan godt forvære eller fremprovokerer hjemve, så vi vudere om det vil være godt for dem at snakke, eller vi bare lige skal sende en sms/mms. træthed er også en stor faktor, så vi kan godt finde på at sende ungerne tidlig i seng, eller tage en middagslur hvis vi kan se det går den vej. Vi har altid soveplads i vores telt til et barn som har brug for den ekstra trykhed og vi kan også sove i deres telt. og så har vi hjem ve piller med (bare tic tac), men de er ret effektive. Til sidst skal man huske at hjem ve smitter som bare pokker, specielt efter et par dage hvor trætheden kommer. Så har man lovet barnet at hente så kan man potentielt risikere at ødelægge turen for andre, groft sagt. 

Når det er sagt, så er jeg også mor og kan fuldt ud forstå følelsen af at mit barn skal i hvert fald ikke sidde et eller andet sted, være mega ked af det og savne mig!!! Men jeg vil give det et skud, sætte de voksne ind i problematikken og bede dem om hjælp. de har som regelt nogle virkelige gode fif, måske i kan finde en løsning der passer til dit barn. 

pøj pøj med det, håber ikke jeg har fornærmet nogen!!!

Du har så evigt ret. 

Men jeg tror at hjemve er noget man aldrig vokser fra. Det vil altid være der