Hvordan slipper man fortiden?

Hej. Jeg er inde i en træls periode. Jeg bebrejder mig selv en masse ting fra fortiden- ting der ligger langt tilbage. Jeg har skyldfølelse og skammer mig. Der er ikke tale om, at jeg har gjort andre ondt, har været kriminel eller lignende. Det er mere mig selv, der har opført mig pinligt eller har været uansvarlig (det er ting fra mine teenageår). Disse ting kører i mit hoved konstant og jeg kan nærmest ikke komme i tanker om noget godt jeg har gjort. Jeg føler mig som et dårligt menneske og har egentlig svært ved at være til stede i nuet. Jeg har gået til psykolog, men det hjælper gjort tid, så bliver jeg overvældet at disse tanker igen. Min mand kan slet ikke følge mine tanker om mig selv, men lytter gerne og prøver at forstå. Er der andre, der døjer med noget lignende? Og som måske har nogle råd?

Har aldrig haft det sådan. Jeg ville tage kontakt til en kognitiv terapeut/ psykolog. De arbejder specifikt med destruktive tankemønstre

Anonym skriver:

Hej. Jeg er inde i en træls periode. Jeg bebrejder mig selv en masse ting fra fortiden- ting der ligger langt tilbage. Jeg har skyldfølelse og skammer mig. Der er ikke tale om, at jeg har gjort andre ondt, har været kriminel eller lignende. Det er mere mig selv, der har opført mig pinligt eller har været uansvarlig (det er ting fra mine teenageår). Disse ting kører i mit hoved konstant og jeg kan nærmest ikke komme i tanker om noget godt jeg har gjort. Jeg føler mig som et dårligt menneske og har egentlig svært ved at være til stede i nuet. Jeg har gået til psykolog, men det hjælper gjort tid, så bliver jeg overvældet at disse tanker igen. Min mand kan slet ikke følge mine tanker om mig selv, men lytter gerne og prøver at forstå. Er der andre, der døjer med noget lignende? Og som måske har nogle råd?

Tror alle kan nikke genkendende til engang imellem at slå sig i hovedet over noget der er sket i fortiden - inklusiv mig selv, både ifht ting i mine teenageår og voksenår. På et tidspunkt var jeg ved en krisepsykolog efter en voldsom oplevelse på mit arbejde som gav mig nogle redskaber til at slippe uhensigtsmæssige tanker, som jeg så selv har arbejdet videre på og fundet min vej i. For mig virker det, at hvis jeg tænker på en episode jeg kan mærke der ikke gør noget godt for mig, at jeg aktivt stopper op og nærmest siger højt for mig selv: Stop - du har ikke ret til at fylde. Du har ikke ret til at bestemme over mig. Og så kamp tvinger jeg mig selv til at tænke på noget andet og give mig selv og mine tanker “fri”. 

Så for mig virker det at stoppe op og så gennemtvinge andre tanker. Måske det også kunne virke for dig, og hvis det er svært kan det også være at du fysisk skal gøre noget andet der kan aflede tankerne, så de ikke får lov til at overtage og fylde så meget for dig. 

Og så kunne det tyde på at du ikke hat fået den rette hjælp ved en psykolog. Gør dig selv den tjeneste at gør det om igen. Det vil gøre dig liv langt lettere. Og når du så er der, er det mega vigtigt at være bund ærlig. Sådan helt fra indersiden af den inderste celle i maven. Ikke noget med at pynte eller sig pyt, for hvis psykologen ikke får det præcise billede kan du heller ikke få den rette hjælp. Håber det giver mening! 

Kæmpe kram til dig - håber snart du får det bedre! 

Jeg vil klart anbefale dig at læse Pia Callesens bøger 'lev mere, tænk mindre' Og 'grib livet, slip angsten.

De handler om noget der hedder Metakognitiv terapi. De har hjulpet mig en del med at slippe tanker der har fyldt i mit hoved. 

Jeg håber du snart får det bedre.

Anonym skriver:

Hej. Jeg er inde i en træls periode. Jeg bebrejder mig selv en masse ting fra fortiden- ting der ligger langt tilbage. Jeg har skyldfølelse og skammer mig. Der er ikke tale om, at jeg har gjort andre ondt, har været kriminel eller lignende. Det er mere mig selv, der har opført mig pinligt eller har været uansvarlig (det er ting fra mine teenageår). Disse ting kører i mit hoved konstant og jeg kan nærmest ikke komme i tanker om noget godt jeg har gjort. Jeg føler mig som et dårligt menneske og har egentlig svært ved at være til stede i nuet. Jeg har gået til psykolog, men det hjælper gjort tid, så bliver jeg overvældet at disse tanker igen. Min mand kan slet ikke følge mine tanker om mig selv, men lytter gerne og prøver at forstå. Er der andre, der døjer med noget lignende? Og som måske har nogle råd?

Jeg gik til psykolog med sammen problem som 18 årig, så snart de tanker kommer ind så tænk på noget andet! Om du ikke gå op og vask op eller læse en bog.

det er nu over 10 år siden og de tænker kommer engang imellem op, så skynder jeg mig at tænktw på noget andet

pluss du var ung tilgive dig selv, du vidste ikke bedre din hjerne er færdig udviklet som 28 årig! Og det sidste der laves er konsekvenser af ens handlinger  

Anonym skriver:

Hej. Jeg er inde i en træls periode. Jeg bebrejder mig selv en masse ting fra fortiden- ting der ligger langt tilbage. Jeg har skyldfølelse og skammer mig. Der er ikke tale om, at jeg har gjort andre ondt, har været kriminel eller lignende. Det er mere mig selv, der har opført mig pinligt eller har været uansvarlig (det er ting fra mine teenageår). Disse ting kører i mit hoved konstant og jeg kan nærmest ikke komme i tanker om noget godt jeg har gjort. Jeg føler mig som et dårligt menneske og har egentlig svært ved at være til stede i nuet. Jeg har gået til psykolog, men det hjælper gjort tid, så bliver jeg overvældet at disse tanker igen. Min mand kan slet ikke følge mine tanker om mig selv, men lytter gerne og prøver at forstå. Er der andre, der døjer med noget lignende? Og som måske har nogle råd?

Jeg kan anbefale Ulla Hinge Thomsen’s bog Tilgiv - sådan kommer du videre. 

Den ligger som lydbog på Mofibo. 

Tusind tak for alle jeres råd