Vi lavede et år en skattejagt (min datter har nok været 9) hvor vi fortalte ungerne at min mand var havde fået stjålet alle slikposerne på vej ned for at hente dem i skolen (det var på en hverdag efter skole), men at røverne havde tabt et stykke papir... på papiret stod at de stjal møgungernes slik, og at de nu delte sig og så skulle mødes et bestemt sted (der så var angivet ved en gåde, fx var under den store tand, ved den lokale tandlæge, der har en stor tand på bygningen som logo, osv.. der var 3-4 poster, hvor der lå breve og lidt tomt slikpapir (gemt i en pose og sikret med en sten, så de ikke blev væk), hvor en del at posten var at regne gåden ud, så de vidste hvor de skulle hen bagefter, og en anden var en lille opgave (fx åh Børge, jeg håber ikke at de infame unger finder på en slagsang og begynder at synge den, så er jeg bange for at de snart finder os).
De brugte så en times tid på vej hjem, på at finde spor forskellige steder i lokalområdet, og slikket fandt de i en pose i vores have, sammen med en seddel om, at røverne var nødt til at smide den, fordi de kunne høre at ungerne var lige ved at indhente dem.
Min mand var sammen med ungerne hele vejen for at supervisere lidt og sørge for, at de ikke kom helt på afveje.
Den skattejagt snakker pigerne i hendes klasse stadig begejstret om her et par år senere.
Anmeld
Citér