Det er alt for tidligt for mig at tænke på, men jeg tænker nu på det alligevel 
Hvordan vælger man vogn til tvillinger? Jeg forstår ikke hvorfor kombivognene har så korte liggemål. Hvor længe kan de ligge i barnevognsdelen?
Jeg vil gerne have en vogn som jeg kan bruge til lure til de omkring 3 år. Og jeg vil også gerne have en vogn som jeg kan bruge til at gå ture med uden at det bliver alt for tungt. Jeg bor et sted med mange bakker - stejle bakker. Jeg kommer ikke til at undgå dem uanset hvilken vej jeg vælger, og jeg vil gerne kunne gå behagelige ture med børnene. Og de skal helst kunne sove godt, når de er blevet større og det er tid til en lur, mens vi er på tur. Samtidig skal den også kunne passe ind i bilen.
Hvornår havde I alting klart til jeres tvillinger? Mine tvillinger har alt hver for sig, altså inde i livsmoderen, formoder de er tveæggede. Jeg tænker på hvis de bliver født for tidligt, så er det vel godt at være forberedt. Men jeg er kun lige knap 3 måneder henne, så det er for tidligt for mig at begynde at gøre klart nu
Graviditeten har også været usikker, men det begynder at se bedre ud
Og man kan ikke lade være med at glæde sig og håbe på det bedste.
Anmeld
Citér