At blande sig i andres sprog overfor deres børn?

Jeg havde en oplevelse i dag, hvor jeg bagefter tænker om jeg skulle have blandet mig - og i så fald hvordan?

Det drejer sig om en mor til 2 børn på 5-7 år. Jeg kender hende ikke, har aldrig set dem før, men vi er åbenbart i samme idrætsforening, bare i forskellige afdelinger.

Men i dag var overhørte jeg hende så tale til børnene over Ca 10 min og der blev gentagende gange sagt "nu holder i fandme kæft", "hold nu op hvor er jeg træt af jer, i er bare pisseirriterende" mm og også generel vrissen, som "så hør dog efter" ... Så vidt jeg kunne se fra Ca 50 m afstand, var børnene ganske rolige men jeg kunne ikke høre/se alt - kun det moren råbte. Dem der stod i nærheden sagde at det var helt normalt at hun talte til sine børn sådan. Jeg var i chok 

Hvordan ville I reagere? Og er det overhovedet noget at blande sig i? 

Du stod 50 meter derfra? Ved du hvad der er gået forud for optrinnet? Hvis ikke så pas din egen biks vil jeg sige.

Børnene kan have været skide irriterende og ikke hørt efter. Eller en million andre ting. 

Det er så nemt at dømme andre. Og det er også så nemt at snakke bag om ryggen på andre! I skulle ærlig talt skamme jer. Tænk hvis hun er herinde og ser den her tråd?

Jeg synes, hvis du var SÅ meget i chok over det at du skulle have gået hen til hende, og hørt lm hun havde brug for hjælp eller om der var noget galt fx. 

Ps jeg har sku også sagt “nu holder i fandme kæft” til mine børn. Du har måske aldrig gjort noget forkert eller sagt et eneste grimt/træls ord i ren frustration?

Enig med LLS

Tak for input - jeg reagerede heller ikke da jeg ikke tænkte at det vedkom mig. Men bagefter blev jeg i tvivl. Og da sandsynligheden jo er at jeg ser dem igen (og efter hvad jeg fik at vide af dem jeg stod sammen med, er det normalt sprogbrug fra morens side) er det meget rart lige at have andres syn på sagen.

Mit barn er så småt endnu at jeg ikke har prøvet at stå i en situation hvor jeg ikke lige fik snakket hensigtsmæssigt - men om et par år kan det være at jeg har en anden erfaring og forståelse 

Jeg har endnu ikke været ude for en situation hvor jeg har haft brug for at snakke sådan til min datter og nej hvor jeg håber at jeg aldrig kommer derud!

Det er lige så nedladende for børn som det er for os voksne at blive talt sådan til! Om jeg ville blande ved jeg ikke da jeg desværre er mega kylling! Men jeg ville ønske jeg havde modet til lige at hoppe ind og være forsvar for de stakkels børn

Anonym skriver:

Tak for input - jeg reagerede heller ikke da jeg ikke tænkte at det vedkom mig. Men bagefter blev jeg i tvivl. Og da sandsynligheden jo er at jeg ser dem igen (og efter hvad jeg fik at vide af dem jeg stod sammen med, er det normalt sprogbrug fra morens side) er det meget rart lige at have andres syn på sagen.

Mit barn er så småt endnu at jeg ikke har prøvet at stå i en situation hvor jeg ikke lige fik snakket hensigtsmæssigt - men om et par år kan det være at jeg har en anden erfaring og forståelse 

Men hvorfor stå og snakke om en mor og hendes måde at være på? Hvorfor gik hverken du eller de andre over til hende? Jeg synes det er så dumt og lavt at snakke om andre mennesker, med mindre det er noget godt og positivt.

De andre der ‘sladrede’ til dig omkring denne kr, er garanteret ikke en skid bedre selv! Jeg vil næsten tro at alle, på et eller andet tidspunkt har sagt/gjort noget i frustration. Det er så nemt at dømme andre. 

LSS skriver:

Men hvorfor stå og snakke om en mor og hendes måde at være på? Hvorfor gik hverken du eller de andre over til hende? Jeg synes det er så dumt og lavt at snakke om andre mennesker, med mindre det er noget godt og positivt.

De andre der ‘sladrede’ til dig omkring denne kr, er garanteret ikke en skid bedre selv! Jeg vil næsten tro at alle, på et eller andet tidspunkt har sagt/gjort noget i frustration. Det er så nemt at dømme andre. 

Jeg er SÅ enig. Det er så nemt at dømme andre mennesker ud fra øjeblikket. 

At man så står og bagtaler. Det er rigtigt synd! 

Til TS: 

hvorfor ikke spørge om, man kan hjælpe? Hvis man altså kan overskue det! Og ja, nogle vil ikke have hjælpen, men så har man rakt en hånd ud  

Der var en dag, hvor min ældste lå nede på jorden og skreg. Jeg havde også lillesøster, som var nyfødt. Folk gik forbi, dømte mig og gav mig øjne, hvor man ikke var i tvivl om, at de mente, jeg skulle få styr på mit barn NU. 

MEN så kom der en forbi, som smilte og sagde, st den situation har vi alle prøvet. Personen snakkede så til min datter stille og roligt, og så stoppede min datter, fordi en fremmed snakkede til hende. 

Jeg kunne ikke selv nå ind til hende, og ærligt mit overskud var lig 0. 

Det er selvfølgelig ikke okay, man snakker grimt til sine børn, men i den situation ved du jo ikke, hvad der er gået forud. Moderen har ikke reageret hensigtmæssigt, men vi er altså mennesker, og nogle gange bliver man altså så presset at man ikke gør det. 

Tullemoar skriver:

Jeg er SÅ enig. Det er så nemt at dømme andre mennesker ud fra øjeblikket. 

At man så står og bagtaler. Det er rigtigt synd! 

 

Til TS: 

hvorfor ikke spørge om, man kan hjælpe? Hvis man altså kan overskue det! Og ja, nogle vil ikke have hjælpen, men så har man rakt en hånd ud  

Der var en dag, hvor min ældste lå nede på jorden og skreg. Jeg havde også lillesøster, som var nyfødt. Folk gik forbi, dømte mig og gav mig øjne, hvor man ikke var i tvivl om, at de mente, jeg skulle få styr på mit barn NU. 

MEN så kom der en forbi, som smilte og sagde, st den situation har vi alle prøvet. Personen snakkede så til min datter stille og roligt, og så stoppede min datter, fordi en fremmed snakkede til hende. 

Jeg kunne ikke selv nå ind til hende, og ærligt mit overskud var lig 0. 

 

Det er selvfølgelig ikke okay, man snakker grimt til sine børn, men i den situation ved du jo ikke, hvad der er gået forud. Moderen har ikke reageret hensigtmæssigt, men vi er altså mennesker, og nogle gange bliver man altså så presset at man ikke gør det. 

Lige præcis det med at række en hånd ud er SÅ VIGTIGT. Vi skal hjælpe hinanden. Jeg har selv prøvet at stå midt i Føtex med alle mine børn (fire styks) den ene af mine drenge bliver dårlig og falder om, ham tager jeg mig selvfølgelig af. Hans lillebror sad i klapvognen og skreg fordi han var træt og sulten. Du kan tro folk GLOEDE! Jeg kunne bare fornemme hvordan de tænkte så få dog den unge til at holde kæft. 

Aldrig døm andre! 

Jeg kender i hvert fald én mor, der aldrig kunne komme i tanker om at bruge ordene "Nu holder i famdme kæft" eller "I er pisseirriterende". 

Og det er min egen mor. 

Jeg blander mig dog ikke, hvis jeg hører folk snakke grimt til deres børn. Jeg overhørte engang en kvinde skælde voldsomt ud på et par børn, og blandt bruge ordene "Sådan nogle snotaber"

Man kan godt være bestemt uden at bruge grimme udtryk.

Jeg gik ud af centret, for det kunne jeg ikke holde ud at høre på.

Hvis et barn ligger og skriger på gulvet, tænker jeg ikke dårligt om forældrene, for det er der mange, der har prøvet. Men jeg hører heller ikke forældrene bruge grimme ord om børnene.

Og det hjælper somme tider, hvis en fremmed lige giver moderen et smil eller netop snakker stille og roligt til barnet.

Der skulle virkelig meget til, før jeg ville blande mig og vi er næsten helt derude hvor der er tale om fysisk vold. 

I nogle familier tales der bare med større bogstaver og et mere "aggressivt" sprog, så jeg ville ikke gøre noget i fin situation