Gravid med nr 2 som 18 årig. Hvad skal jeg gøre??

Hejsa alle sammen.. 

Jeg står i en meget svær situation.. 

Jeg har en dejlig datter på 15 mdr. Og jeg har netop fundet ud af, at jeg er gravid igen. Jeg er omkring 7-8 uger henne..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvordan jeg skal fortælle folk det, især ikke min kæreste..

Jeg blev gravid som 16 årig med min datter, og min kæreste er 3 år ældre end mig. Han er også far til det kommende barn. Vi har været sammen i 4 år, bor i hus sammen, har begge bil og arbejde, så det hele kører. Men jeg er så bange for han bliver sur og ikke vil beholde. Det var slet ikke planlagt.. så det er et kæmpe chok. 

Ved også alt folk igen vil dømme mig, fordi jeg kun er 18.. men jeg har ikke lyst til at få en abort. Ja jeg er ung. Men jeg er en skide god mor!

Hvordan skal jeg få taget mig sammen til at fortælle mig kæreste det? 

Anonym skriver:

Hejsa alle sammen.. 

Jeg står i en meget svær situation.. 

Jeg har en dejlig datter på 15 mdr. Og jeg har netop fundet ud af, at jeg er gravid igen. Jeg er omkring 7-8 uger henne..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvordan jeg skal fortælle folk det, især ikke min kæreste..

Jeg blev gravid som 16 årig med min datter, og min kæreste er 3 år ældre end mig. Han er også far til det kommende barn. Vi har været sammen i 4 år, bor i hus sammen, har begge bil og arbejde, så det hele kører. Men jeg er så bange for han bliver sur og ikke vil beholde. Det var slet ikke planlagt.. så det er et kæmpe chok. 

Ved også alt folk igen vil dømme mig, fordi jeg kun er 18.. men jeg har ikke lyst til at få en abort. Ja jeg er ung. Men jeg er en skide god mor!

Hvordan skal jeg få taget mig sammen til at fortælle mig kæreste det? 

Tag en stille og rolig snak med din kæreste, når den mindste er puttet.

Jeg tænker, at I skal tænke på hvad i ville og ønsker, og ikke hvad andre omkring jer vil sige eller tænke.

i har jo alle rammerne til en mere, udfra hvad du skriver

Du skal vel ‘bare’ fortælle ham det? Hvis I har været sammen så mange år, så ved han da også du ikke har snydt eller noget. I er jo nødt til, at få snakket om det 

Anonym skriver:

Hejsa alle sammen.. 

Jeg står i en meget svær situation.. 

Jeg har en dejlig datter på 15 mdr. Og jeg har netop fundet ud af, at jeg er gravid igen. Jeg er omkring 7-8 uger henne..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvordan jeg skal fortælle folk det, især ikke min kæreste..

Jeg blev gravid som 16 årig med min datter, og min kæreste er 3 år ældre end mig. Han er også far til det kommende barn. Vi har været sammen i 4 år, bor i hus sammen, har begge bil og arbejde, så det hele kører. Men jeg er så bange for han bliver sur og ikke vil beholde. Det var slet ikke planlagt.. så det er et kæmpe chok. 

Ved også alt folk igen vil dømme mig, fordi jeg kun er 18.. men jeg har ikke lyst til at få en abort. Ja jeg er ung. Men jeg er en skide god mor!

Hvordan skal jeg få taget mig sammen til at fortælle mig kæreste det? 

Prøv at gør det til en positiv ting. Find alle de gode ting, du kan og så stå fast ved, at du er en god mor. Det her må I finde ud af sammen, og det er jo ikke kun dit ansvar at forhindre en graviditet, hvis din kæreste er så meget imod at få et barn.

Jeg har to børn med 24 måneders mellemrum og jeg er SÅ glad for i dag, at jeg fik dem ret hurtigt efter hinanden. Ja, det var hårdt i starten, men de har så meget glæde af hinanden nu. Som jeg tit tænker ved sådan nogle ting: Der er ikke noget der er skidt uden at det er godt for noget. 

Anonym skriver:

Hejsa alle sammen.. 

Jeg står i en meget svær situation.. 

Jeg har en dejlig datter på 15 mdr. Og jeg har netop fundet ud af, at jeg er gravid igen. Jeg er omkring 7-8 uger henne..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvordan jeg skal fortælle folk det, især ikke min kæreste..

Jeg blev gravid som 16 årig med min datter, og min kæreste er 3 år ældre end mig. Han er også far til det kommende barn. Vi har været sammen i 4 år, bor i hus sammen, har begge bil og arbejde, så det hele kører. Men jeg er så bange for han bliver sur og ikke vil beholde. Det var slet ikke planlagt.. så det er et kæmpe chok. 

Ved også alt folk igen vil dømme mig, fordi jeg kun er 18.. men jeg har ikke lyst til at få en abort. Ja jeg er ung. Men jeg er en skide god mor!

Hvordan skal jeg få taget mig sammen til at fortælle mig kæreste det? 

Du skal gøre præcis det du har lyst til! Det lyder til at du elsker at være mor, og at du faktisk gerne vil have det her barn, men at du er bange for at din kæreste kommer til at presse på for en abort. Det er din krop, og dig der kommer til at leve med aborten bagefter. Så du skal gøre op med dig selv om du kan det.

Din kæreste ved godt at prævention ikke er 100% sikkert, og hvis der er gange hvor I ikke bruger noget, så ved han godt selv hvad han gør, og så kan han ikke forvente at du skal tage dig af konsekvenserne bagefter (jeg mener få en abort for hans skyld).

Så hvis du gør op med dig selv at du vil have barnet, så er det godt. Og hvis du gør op med dig selv at du ikke vil, så er det godt. Men det er din beslutning. Og hvis din kæreste ikke ønsker det samme, så må han beslutte om han vil blive eller gå. Jeg håber dog at du har et godt netværk, så du ikke er alene uanset hvad du/I beslutter, for uanset hvad så bliver det hårdt. Men det lyder til at du nok skal klare det uanset hvad der sker Du ønskes alt det bedste! Og mit eneste råd er at du skal gøre det du har lyst til, for det er dig der skal leve med det.Men du kan måske finde en rådgiver/mor/veninde som bare lytter til dig, så du får vendt alle dine tanker og måske bliver mere sikker i din sag Det hjælper ofte bare at få alle sine tanker ud til en som bare lytter.

Anonym skriver:

Du skal gøre præcis det du har lyst til! Det lyder til at du elsker at være mor, og at du faktisk gerne vil have det her barn, men at du er bange for at din kæreste kommer til at presse på for en abort. Det er din krop, og dig der kommer til at leve med aborten bagefter. Så du skal gøre op med dig selv om du kan det.

Din kæreste ved godt at prævention ikke er 100% sikkert, og hvis der er gange hvor I ikke bruger noget, så ved han godt selv hvad han gør, og så kan han ikke forvente at du skal tage dig af konsekvenserne bagefter (jeg mener få en abort for hans skyld).

Så hvis du gør op med dig selv at du vil have barnet, så er det godt. Og hvis du gør op med dig selv at du ikke vil, så er det godt. Men det er din beslutning. Og hvis din kæreste ikke ønsker det samme, så må han beslutte om han vil blive eller gå. Jeg håber dog at du har et godt netværk, så du ikke er alene uanset hvad du/I beslutter, for uanset hvad så bliver det hårdt. Men det lyder til at du nok skal klare det uanset hvad der sker Du ønskes alt det bedste! Og mit eneste råd er at du skal gøre det du har lyst til, for det er dig der skal leve med det.Men du kan måske finde en rådgiver/mor/veninde som bare lytter til dig, så du får vendt alle dine tanker og måske bliver mere sikker i din sag Det hjælper ofte bare at få alle sine tanker ud til en som bare lytter.

Mange tak! Jeg har fortalt ham det, og overraskende nok, så hoppede han af glæde, og er glad! Så vi er glade og glæder os :-)

Mullemee skriver:

Prøv at gør det til en positiv ting. Find alle de gode ting, du kan og så stå fast ved, at du er en god mor. Det her må I finde ud af sammen, og det er jo ikke kun dit ansvar at forhindre en graviditet, hvis din kæreste er så meget imod at få et barn.

Jeg har to børn med 24 måneders mellemrum og jeg er SÅ glad for i dag, at jeg fik dem ret hurtigt efter hinanden. Ja, det var hårdt i starten, men de har så meget glæde af hinanden nu. Som jeg tit tænker ved sådan nogle ting: Der er ikke noget der er skidt uden at det er godt for noget. 

Mange tak! Jeg har fortalt ham det, og overraskende nok, så hoppede han af glæde, og er glad! Så vi er glade og glæder os :-)

Anonym skriver:

Tag en stille og rolig snak med din kæreste, når den mindste er puttet.

Jeg tænker, at I skal tænke på hvad i ville og ønsker, og ikke hvad andre omkring jer vil sige eller tænke.

i har jo alle rammerne til en mere, udfra hvad du skriver

Mange tak! Jeg har fortalt ham det, og overraskende nok, så hoppede han af glæde, og er glad! Så vi er glade og glæder os :-)

Anonym skriver:

Mange tak! Jeg har fortalt ham det, og overraskende nok, så hoppede han af glæde, og er glad! Så vi er glade og glæder os :-)

tillykke med det så 

 

Tillykke med graviditeten og nyd I bliver unge med jeres børn