Godmorgen.
Jeg er blevet velsignet med et kolikbarn, der nu er 8 uger (og faktisk i bedring for tiden). Jeg har ham gerne i viklen om eftermiddagen og aftenen, da han kan have svært ved at falde i søvn og sove længere lure, når han er i sin lift (hvor han også svøbes).
Jeg viklede også min førstefødte meget, da han havde denne alder - nogle dage sove han alle sine lure i viklen.
Jeg synes bare ikke, at det virker, som om de sover så godt altid. De ligger jo meget "fladmast" med spredte ben og hovedet helt drejet til den ene side. Hvis man så samtidig går lidt rundt eller rejser sig efter lidt tid for at hente et eller andet, så "vågner" han og giver sig lidt og virker egentlig til at have lidt ubehag.
Det er selvfølgelig bedre at sove halvdårligt i viklen end slet ikke at sove - og eftersom han sover længere der, må han jo sove bedre... eller hvad? Hvad er jeres indtryk af jeres børns lure i viklen? Sover de lige så godt, som når I får børnene til at sove et andet sted?
Anmeld
Citér