Skippe bryllup hos kærestes ven??

Min kæreste og jeg er inviteret til bryllup hos en af hans gamle skole kammerater til efteråret. Jeg har mødt denne ven 1 gang i løbet af vores 7 års forhold for et par år siden til og med, den kommende brud har jeg slet ikke mødt. De ses ikke så tit kun et par gange om året når "gruppen" mødes. Jeg overvejer lidt at skippe det og sende min kæreste selv afsted. Jeg har det lidt underligt med at skulle til bryllup ved nogen jeg slet ikke kender. Og så vil vores unger på 4 og 2 år skulle passes med overnatning. Jeg synes måske også det er lidt meget påstyr for et bryllup hvor jeg som sagt ikke kender parret. Vi får ikke ungerne passet så tit og kun den ældste har sovet ude en enkelt gang. Personligt ville jeg selv gerne "gemme" pasning med overnatning til et tidspunkt hvor vi ville få lidt mere ud af det som par. Min kæreste blev dog lidt skuffet da jeg luftet tanken med ham. Han vil jo gerne have mig med. Hvad tænker i?? 

migxher skriver:

Min kæreste og jeg er inviteret til bryllup hos en af hans gamle skole kammerater til efteråret. Jeg har mødt denne ven 1 gang i løbet af vores 7 års forhold for et par år siden til og med, den kommende brud har jeg slet ikke mødt. De ses ikke så tit kun et par gange om året når "gruppen" mødes. Jeg overvejer lidt at skippe det og sende min kæreste selv afsted. Jeg har det lidt underligt med at skulle til bryllup ved nogen jeg slet ikke kender. Og så vil vores unger på 4 og 2 år skulle passes med overnatning. Jeg synes måske også det er lidt meget påstyr for et bryllup hvor jeg som sagt ikke kender parret. Vi får ikke ungerne passet så tit og kun den ældste har sovet ude en enkelt gang. Personligt ville jeg selv gerne "gemme" pasning med overnatning til et tidspunkt hvor vi ville få lidt mere ud af det som par. Min kæreste blev dog lidt skuffet da jeg luftet tanken med ham. Han vil jo gerne have mig med. Hvad tænker i?? 

Hej

Jeg ville personligt ikke skippe brylluppet. Og slet ikke, når min mand ønsker at jeg deltager

I kan jo sagtens lave noget sammen som par om morgenen inden i henter ungerne. Derudover giver det også noget andet parmæssigt, når man ved man kan sove uden forstyrrelser.  

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du skulle “skippe brylluppet”? Er bryllup er da noget af det mest romantiske og hyggelige man kan deltage i som par. Og cirka det sidste sted jeg kunne tænke mig at være i verden; uden min partner. 

Er sikker på at I kan få en rigtig skøn dag og aften, og tilmed nat og formiddag hvis I skal overnatte på hotel. 

migxher skriver:

Min kæreste og jeg er inviteret til bryllup hos en af hans gamle skole kammerater til efteråret. Jeg har mødt denne ven 1 gang i løbet af vores 7 års forhold for et par år siden til og med, den kommende brud har jeg slet ikke mødt. De ses ikke så tit kun et par gange om året når "gruppen" mødes. Jeg overvejer lidt at skippe det og sende min kæreste selv afsted. Jeg har det lidt underligt med at skulle til bryllup ved nogen jeg slet ikke kender. Og så vil vores unger på 4 og 2 år skulle passes med overnatning. Jeg synes måske også det er lidt meget påstyr for et bryllup hvor jeg som sagt ikke kender parret. Vi får ikke ungerne passet så tit og kun den ældste har sovet ude en enkelt gang. Personligt ville jeg selv gerne "gemme" pasning med overnatning til et tidspunkt hvor vi ville få lidt mere ud af det som par. Min kæreste blev dog lidt skuffet da jeg luftet tanken med ham. Han vil jo gerne have mig med. Hvad tænker i?? 

Hvis min mand gerne ville have mig med, ville jeg tage med. 

Ja, det er ikke fedt ikke at kende nogen, men det kan du jo komme til.  

Jeg synes ærligt talt, at du skal "ofre" dig for din kærestes skyld.

Det kan være, det bliver hyggeligt, selv om du ikke kender nogen. Det handler også lidt om, hvilken indstilling, man kommer med.

Og du og din kæreste kan tillade jer at sove længe og nyde hinanden, inden børnene skal hentes igen.

Så nej - jeg ville ikke skippe brylluppet.

jeg har haft gjort det da jeg var sammen med min eks .. :)

Jeg havde kun mødt gommen i ca 5 min og bruden havde jeg aldrig set .. 

Jeg syntes ikke at jeg havde lyst til at skulle afsted til et bryllup hvor jeg ikke kendte nogen .. Min eks blev ikke skuffet over at jeg ikke tog med .. han kunne godt forstå det :) Vi havde dog ikke børn sammen :) så jeg tog ud og hygge med nogle veninder og han hyggede sig til brylluppet :)

Jeg synes det er dårlig stil over parret og overfor din kæreste. Og ja keg var også blevet øv over dine tanker.

få børnene passet og nyd en aften/ nat med dans og musik og romantik.

Der er da ikke noget bedre end et bryllup.

Hvis du ikke kender parret, ikke har lyst og ikke gider have dine børn passet for det.. personligt havde jeg takket nej. 

Mit liv er for kort til at gøre ting som jeg virkelig ikke gider "bare fordi"

Der var en anden tråd for lidt tid siden om man kunne tillade sig kun at invitere den ene af et par, og mange der gav udtryk for at det kunne man ikke. Altså man af ren høflighed inviterede begge. I det tilfælde er det næppe en katastrofe at du melder fra

Jeg tænker at du må mærke efter i dig selv -vil det gøre dig mere glad at tage med for din mands skyld og se hans glæde end det ville gøre dig irriteret at deltage i noget, som du dybest set ikke gider? Hvis svaret er ja, så tag med. Er svaret nej, så vil din mand nok mærke det i løbet af aftenen og ønske du var blevet hjemme? 

Maricella skriver:

Hvis du ikke kender parret, ikke har lyst og ikke gider have dine børn passet for det.. personligt havde jeg takket nej. 

Mit liv er for kort til at gøre ting som jeg virkelig ikke gider "bare fordi"

Der var en anden tråd for lidt tid siden om man kunne tillade sig kun at invitere den ene af et par, og mange der gav udtryk for at det kunne man ikke. Altså man af ren høflighed inviterede begge. I det tilfælde er det næppe en katastrofe at du melder fra

Jeg tænker at du må mærke efter i dig selv -vil det gøre dig mere glad at tage med for din mands skyld og se hans glæde end det ville gøre dig irriteret at deltage i noget, som du dybest set ikke gider? Hvis svaret er ja, så tag med. Er svaret nej, så vil din mand nok mærke det i løbet af aftenen og ønske du var blevet hjemme? 

For mig handler det lige så meget om at glæde min kæreste.

Jeg er én af dem, der synes, at man godt kan nøjes med at invitere en ene part, og det skrev jeg også i tråden.

Men at livet er for kort til at gøre noget for sin kærestes skyld, det synes jeg, er trist.

Jeg synes ikke, man i tide og utide skal gøre noget, man ikke har lyst til, men for mig er det lige egoistisk nok at sige nej til noget, som kæresten virkelig gerne vil have én med til. 

Men det behøver vi jo ikke se ens på.

Tommelise skriver:

For mig handler det lige så meget om at glæde min kæreste.

Jeg er én af dem, der synes, at man godt kan nøjes med at invitere en ene part, og det skrev jeg også i tråden.

Men at livet er for kort til at gøre noget for sin kærestes skyld, det synes jeg, er trist.

Jeg synes ikke, man i tide og utide skal gøre noget, man ikke har lyst til, men for mig er det lige egoistisk nok at sige nej til noget, som kæresten virkelig gerne vil have én med til. 

Men det behøver vi jo ikke se ens på.

Men det skriver jeg jo også?

For mig vil det klart også veje tungt hvis min mand ønskede min tilstedeværelse. Men jeg ville stadig prioritere at blive hjemme, hvis jeg vidste, at jeg ikke gad i sådan en grad at det ville smitte af på mit humør

Og jeg ved da fra mig selv og ham, at vi indimellem bliver skuffede som første reaktion fordi vi nu lige havde forestillet os noget. Men når vi lige mærker efter og hører den anden, kan vi faktisk godt forstå. Og ville måske i situationen med omvendt fortegn vælge/ønske præcis det samme.