Sjovt begreb fordelen ved 3 børn - der er som sådan ingen fordele ved 3 børn som der ikke også er ved 1 barn og 2 børn. Det handler jo alene om pynten på den kage livet er. Fordelen ved tre børn er, at jeg har 3 børn, men der er ikke noget der er blevet lettere fordi der er 3.
Der er nogle ulemper, nogle af dem er ulemper der egentlig kommer af at få børn som fx alenetid er en by i Rusland, der er altid en hvis behov kom før dine osv. Men specifikt på 3 børn så er det især, hvad ting koster. Er man som os nogle der elsker ar rejse, tage i teatret, biffen, svømmehallen osv. Så koster det bare lidt mere og især med ferier ofte meget mere fordi det sjovt nok ofte er tilbud til 4 og ikke til 5. At købe is en sommerdag på havnen bliver pludselig en stor udskrivning, hvor med et barn er det et greb i lommen.
Så er der selvsagt tiden, med tre børn er der tre unikke individer, der skal dele den samme tid. Der kommer ikke mere tid fordi der tre børn, og siger man okay til fritidsinteresser, venner på besøg osv. Ja så er der jo gange 3 og ikke gange 2.
Så er der midterbarnet - min her hjemme kan sætte ord på, og det er sgu ikke altid nemt at være både den mindre og den større. Synes vi kommer i hus med det, men det kræver i min optik omtanke fra os voksne. Han hænger ligesom altid på enten får han lov at komme med den store eller komme med den lille. Skal jeg noget kun med ham, så vil den store eller den lille altid spørge: hvorfor ikke også mig.
Men spørg mig igen til oktober, for min store rejser væk i 10 måneder og så får jeg lov at prøve at være mor til 2 lidt større børn, for der er klart forskel på 3 børn når de er små og 3 børn nu hvor de alle er i skolealderen.
Anmeld
Citér