Hvor meget må en stedmor blande sig?

Som overskriften siger:

hvor meget må en stedmor blande sig i opdragelse af børn? 

Stedmor er meget udbredt med alle de skilsmisser der er, så jeg tænker der må være nogle “uskrevet regler” hvor meget de må være forældre for deres sted børn 

hvad synes i?

Får man 2 mødre og 2 fædre ved en skilsmisse? 

Anonym skriver:

Som overskriften siger:

 

hvor meget må en stedmor blande sig i opdragelse af børn? 

 

Stedmor er meget udbredt med alle de skilsmisser der er, så jeg tænker der må være nogle “uskrevet regler” hvor meget de må være forældre for deres sted børn 

 

hvad synes i?

 

Får man 2 mødre og 2 fædre ved en skilsmisse? 

Jeg synes at en stedmor må blande sig i det der foregår i hendes hjem. De daglige opgaver som opdragelse, lektier, lægebesøg mm. 

Hvis der er noget helt særligt, så er det en beslutning/handling mellem mor og far.

Var jeg stedmor, så ville jeg have, at alle var lige i vores familie. Men jeg tøver så heller ikke med, at “opdrage” andres børn når de er i mit hjem. Mit hjem, mine regler.  

Jeg synes det kommer an på så meget mest af alt hvordan stedmor selv har det med rollen faktisk , for det kan også blive for påtaget hvis det ikke ligger naturligt at "blende ind" i en opdrager rolle. Nok især hvis man ikke selv kommer med børn  

Min kæreste (det er så en stedfar) opdrager ikke herhjemme, det er ikke noget vi har talt om, men jeg tror ikke det ligger ham naturligt, så det er kun mig - medmindre han er alene med dem, så kan det blive nødvendigt for ham at skære igennem jo, hvis der er noget, men det er der oftest ikke - nok fordi han ikke har opdragerrollen generelt - så det er lidt ligesom når andre passer, så går alting strygende  

Men jeg ville ikke finde det problematisk hvis min kæreste opdragede på ungerne. Så længe vi er enige om hjemmets spilleregler og opdrager udfra samme udgangspunkt - men det er jo ikke anderledes end når mor og far skal opdrage sammen  

Ift om barnet får 2 mødre og 2 fædre. Så nej de nye vil aldrig få samme status som bio forældre, såfremt forældrene er gode og samarbejder osv. Og det skal de heller ikke, og jeg synes også man skal lytte til børnene og mærke hvornår man som stedmor/far kan bevæge sig tættere på ift opdragerrollen osv. Det er jo ikke noget man bare skal gå All in på fra dag 1.børnene skal være 100% trygge ved en først. 

Man får nok sjældent “2 sæt” forældre ved skilsmisse. Men stedmor/far kan blive et meget nært familiemedlem. Jeg bestemmer og blander mig meget i mine bonusbørns liv, da de tilbringer meget tid hos os. Jeg præger dem sikkert også i de dage de er her. Men er det ikke bare noget der ikke kan være meget anderledes når man bor sammen?

I spørgsmål vedr skole og andre store spørgsmål diskuterer jeg det selvf. med min mand som så går videre med det vi har fundet frem til, men selvfølgelig står han “alene” frem med sin mening.. jeg blander mig aldrig “offentligt” jeg er jo ikke mor. Jeg elsker og savner dem når de er hos deres mor. Men jeg har nul kontakt til biomor og jeg vil heller ikke blandes ind i det. Men tager hånd om børnene som præcist som var det egne, når de er hos os. 

Jeg tror også det er meget forskelligt fra familie til familie. Der er også mange ting i det. Bor hun sammen med børnene? Eller er hun bare fars kæreste der kigger forbi i ny og næ. Hvor gamle børnene er osv. 

Men det er da helt sikkert en hårfin grænse omkring hvornår og hvor meget man skal blande sig som bonus/stedmor. 

Oftest synes jeg man høre at det ikke handler om hvordan børnene tackler situation de skal nok tilpasse sig, men mere et spørgsmål om at være på god fod/ikke træde biologisk mor over tæerne. 

Men et konkret facit tror jeg er svært at finde. Selvom det er en interessant debat med så mange vinkler og familiekonstelationer som der er nu til dags :-)

Her er det godt nok en bonusfar, men han har været i min datters liv siden hun var knap 3 år, og hun bliver snart 5. Der er brug for at vi begge opdrager, og er lige om at opdrage, hvis det giver mening. Hun ser ham som en ekstra far.

i starten var det selvfølgelig kun mig der opdrog og tog mig af alt hvad der hører sig til. 

Men nu gør vi det hele ligeligt, han både henter i børnehave, er alene med hende herhjemme, opdrager hende, putter hende om aftenen osv.

Det falder ham helt naturligt, og det samme gør det for hende. For mig ville det være underligt hvis han ikke gjorde de samme ting som jeg.

Jeg synes ikke der er nogle uskrevne regler. 

Hvis hendes biologiske far fik en kæreste, ville jeg ikke blande mig i om hun var med til opdragelse af min datter når hun var der, medmindre det var noget der var ud over grænsen.

Jeg foretrækker bonusmor fremfor stedmor. 

Hvor meget bonusforældre må “blande” sig er vel individuelt, det er noget man bestemmer i den enkelte familie.

Når min søn er hos os, så er vi en familie, og så bestemmer min mand (bonusfar) på lige fod med mig. 

Jeg tror det foregår på nogenlunde samme måde hos hans far og bonusmor, men det er ikke noget jeg blander mig i. Det er deres valg.

Til f.eks. forældremøder deltager så vidt muligt mig og hans far, ikke bonusforældre. Til sociale arrangementer gerne os alle 4.

Man kan aldrig få en anden mor eller far, men vi er en familie begge steder og de voksne bestemmer, uanset om vi er bio eller bonus.

Når min søn snakker om sin far og bonusmor til mig, kommer han nogle gange til at sige “mine forældre”  Og det er jo skønt at han opfatter os alle 4 som sine forældre. Det betyder ikke, at han ikke ved, hvem der er hans mor og far. 

FruK skriver:

Jeg foretrækker bonusmor fremfor stedmor. 

Hvor meget bonusforældre må “blande” sig er vel individuelt, det er noget man bestemmer i den enkelte familie.

Når min søn er hos os, så er vi en familie, og så bestemmer min mand (bonusfar) på lige fod med mig. 

Jeg tror det foregår på nogenlunde samme måde hos hans far og bonusmor, men det er ikke noget jeg blander mig i. Det er deres valg.

Til f.eks. forældremøder deltager så vidt muligt mig og hans far, ikke bonusforældre. Til sociale arrangementer gerne os alle 4.

Man kan aldrig få en anden mor eller far, men vi er en familie begge steder og de voksne bestemmer, uanset om vi er bio eller bonus.

Når min søn snakker om sin far og bonusmor til mig, kommer han nogle gange til at sige “mine forældre”  Og det er jo skønt at han opfatter os alle 4 som sine forældre. Det betyder ikke, at han ikke ved, hvem der er hans mor og far. 

Det med “mine forældre” det har jeg også indimellem hørt mit ene barn sige om far og bonusmor. Av det gav et stik i hjertet- sagde intet til det- men jeg er jo inderst inde kun glad for han ser bonusmor som en “extra mor”..