Eksperthjælp: Gravid og depression

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

722 visninger
0 svar
0 synes godt om
14. april

Gitte Sander

På 6 uger er alle aspekter i mit liv blevet drastisk forandret (inkl at vi fandt ud af at vi venter os) og det har sendt mig ud i en meget farlig depression for mig og barnet. Samtaleterapi har aldrig hjulpet mig og kun gjort mine førhenværende depressioner værre. Hvordan kan jeg forholde mig til det? Jeg vil ikke skade mit barn, men hver gang jeg tænker på det har jeg lyst til at rive den ud.



Gittes svar

Hej,

Hvis du tidligere har haft en depression og nu fornemmer at du er på vej ud i en 'farlig' depression for dig og dit barn på grund af at dit liv har ændret sig drastisk igennem de seneste 6 uger, inklusive at du er blevet gravid og har lyst til at rive barnet ud, ja så tror jeg næsten du godt selv ved, hvad jeg vil svare.

Cirka hver tiende gravide får en depression - og man er i større fare for at få en depression under graviditeten, når man tidligere har haft en. Hertil kommer at det er rigtig vigtigt at man griber depressionen så tidligt som muligt i forløbet, da der kan ske en stor forværring, hvis man venter for længe. Det er også vigtigt for dit foster at du kommer i behandling.

Du bør derfor hurtigst muligt gå til din egen læge, din psykiater eller din jordemoder og få en ærlig, oprigtig samtale om hvad du bør gøre og hvilke tilbud der er til dig.

Du skriver at samtaleterapi har hidtil ikke hjulpet dig, men kun gjort det værre. Det er ikke så godt. Men nu ved jeg jo ikke hvilken form for samtaleterapi du har gået i eller hos hvem. Der er faktisk meget forskel på samtaleterapi, og forskel på dem der udfører samtaleterapi. Ligesom der er stor forskel på medicin og medicin kan nogle gange være en god løsning overfor depression.

Der kan være muligheder, du endnu ikke kender til eller har afprøvet for at få hjælp i din situation - og jeg synes det er rigtig godt, at du er så opmærksom på at situationen er alvorlig og tager hånd om den.

På Odense Universitetshospital har man for eksempel Familieambulatoriet, som hjælper præcis sådan nogle som dig, som tidligere har været deprimeret og har sådan nogle tanker. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men du kan under alle omstændigheder også prøve at ringe til dem, for hvis du bor et helt andet sted, kender de måske til lignende hjælp tilbud i dit nærområde, så kan du bare spørge dem om de ved hvorhenne du kan få hjælp i nærheden. Familieambulatoriet (gravide): Tlf. 65 41 54 12 eller 65 41 33 04.

Husk at når man har brug for hjælp i en situation som din, er det ikke meningen at man selv skal kunne vurdere hvilken form for hjælp, man har brug for. Du skal bare fortælle om hvordan du har det, hvilke tanker du har osv. Og du kan så også uddybe hvilken samtaleterapi det var, du var i og hvad det var, som ikke hjalp osv. Herudfra kan en professionel forhåbentlig hjælpe dig videre.

Held og lykke med det hele!

Vh.

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.