Kære Trine,
Jeg skriver til dig fordi vi har en 1,5 årig som vågner hver eneste nat med gråd. Han har aldrig sovet igennem og græder ofte/er vågen i 2-3 timer om natten. Derudover er der de små konstante opvågninger. Min mand sover ind hos ham, da jeg er nødt til at amme vores lille nyfødte datter, og han får ofte kun, usammenhængende, 3-4 timers søvn.
Om dagen trives vores søn og er en rigtig glad dreng. Han går også i vuggestue, som han er glad for, og deroppe sover han mellem 1-3 timer. Dog er han sensitiv når det kommer til mad og søvn, så han bliver en helt anden dreng når disse behov ikke er opfyldt. Men han spiser rigtig meget i løbet af dagen, så det er ikke fordi han bliver sulten om natten. Han lider også af børneeksem og førhen påvirkede det hans søvn utrolig meget, men nu er det næsten væk, så vi forstår stadig ikke hvad der kan være galt siden han ikke sove. Han får på ingen måde 10-11 timers søvn om natten, som der anbefales. Uanset om han bliver puttet 7.30 som han plejer eller kl. 23 fordi han ikke kan falde til ro og græder, så vågner han mellem 6-7. Og det stadig med opvågninger, hvor han kan være oppe i nogle timer.
Vi håber meget at kunne få nogle råd.
Vh. Nogle meget trætte forældre / HS
Trines svar
Kære HS
Tak for jeres spørgsmål.
Hvor er det dejligt at høre at I er så opmærksomme på jeres søn og hvordan I kan gøre hans hverdag bedre ved at opfylde hans behov.
Når det kommer til søvn så er det en kompetence som der skal læres lige som alt andet.
Og det lyder som om at jeres søn endnu ikke har lært det endnu.
Hvilket jo giver godt mening når man tænker på at han har lidt af børneeksem som har holdt ham vågen.
Derfor er det vigtigt at I ændre jeres tilgang til søvnen.
Så i stedet for at tænke at nu burde han da kunne sove så tænk i stedet at nu skal han lære at sove.
Jeg har et online kursus ”Sådan får du dit barn til at sove” hvor jeg gennemgår 18 punkter I skal overveje i forhold til putteritualet og så 4 teknikker til at få ham til at sove.
Det bliver desværre for omfattende at gennemgå det her men hvis I har lyst er I velkomne til at se om det er noget for jer.
Kurset tager jer i hånden og hjælper jer med at finde ind til lige præcis der hvor jeres søn skal lære noget nyt.
Dog tænker jeg at lige meget om I er interesseret i kurset eller ej så er det vigtigt at kigge på det at han kan have svært ved at blive puttet og det at han vågner om natten.
Hvis I ikke allerede har et godt putteritual så er det vigtigt at få det etablerede.
Tænk ind at det skal indeholde rutiner det føre mod at han bliver afslappet og gerne træt så derfor skal det være rolige rutiner.
Måske at han skal smøres ind med creme så han ikke vågner fordi han er tør.
Samtidig skal I overveje om det at I sover inde hos ham er den bedste løsning?
For selvom I ikke skal rende så meget frem og tilbage så virker det ikke som om at det hjælper på om han vågner eller ej.
Og måske det at han falder i søvn mens I er der er medvirkende til at han vågner.
Det er nemlig sådan at nogle børn der falder i søvn med deres forældre på værelset ofte kan vågner i løbet af natten for at tjekke om deres forældre stadig er der.
Hvis de ikke er der bliver de kede af det.
Derfor kan det være en fordel at I forlader værelse inden han falder i søvn så han på den måde ikke behøver at vågne for at tjekke om I er der.
Og så en sidste ting.
Han har tidligere haft problemer med at sove pga børneeksem det har han ikke mere.
Derfor kan I godt prøve tiltag som I allerede har prøvet igen.
For nu er situationen anderledes.
Og så husk at alt nyt kræver øvelse.
Derfor kommer jeres søn ikke til at sove ved første tiltag det kræver ofte flere forsøg over 10-14 dage.
Jeg håber det giver mening og så ønsker jeg jer alle en god nats søvn
Mange hilsner
Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk