Eksperthjælp: Hans kar er tømt!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6.260 visninger
0 svar
0 synes godt om
26. marts 2019

Trine Andreasen

Mit barn bider!

Min dreng på 9 år bider de andre børn i skolen. Han bider også ud efter lærerne, hvis han føler sig presset eller de bliver uvenner.

Han har bidt on/off siden børnehaven. I starten mente de, at det var fordi sproget var dårligt. Men det er det jo ikke længere.

Der er ikke rigtigt noget svar på det nogen steder. Alt på nettet omhandler bid og det lille barn.

Hvad kan vi gøre ved det?

Har du et godt råd?



Trines svar

Kære du

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan god forstå at du står lidt på bar bund.

Jeg tænker at det nok i starten helt klart kan have været pga hans manglende sprog at han har bidt.

Og at det nu er blevet en del af hans reaktionsmønstre og adfærd.

Derfor er det vigtigt at I går ind og arbejder med at give ham redskaberne til at reagere anderledes når han bliver presset.

Først og fremmest skal I finde ud af hvornår det er at han bider.

Er det altid når han er presset eller kun med nogle særlige børn/voksne?

Er der et mønster for eksempel hver mandag eller hvis han er kommet for sent i seng?

Er det tit før frokost eller hen under eftermiddag?

Når I kan se et mønstre er det nemmere at være på forkanten.

Det er nemlig sådan at børn med svag Impulskontrol ofte reagere med fysisk aggression.

Og Impulskontrol er lidt lige som et kar der kan blive tømt.

Men det kan ”fyldes” op igen med ro, mad, sjov og godt socialt samvær.

Hvis din søn er på overarbejde bliver hans kar med Impulskontrol tømt og derfor reagere han som han gør.

Derfor skal I i samarbejde med skolen sørger for at hans kar bliver fyldt op i løbet af dagen.

Samtidig er det vigtigt også at arbejde med at give ham redskaber til at håndtere hans vrede.

Det bliver desværre for omfattende at gennemgår de forskellige metoder her.

Jeg vil dog anbefale dig at læse Styrk dit urolige barn - En vejledning for forældre og behandlere i at udvikle barnets kompetencer af Michael L Bloomquist. Denne bog giver jer som forældre forskellige metoder til at arbejde med hans vrede og til at ændre hans adfærd.

Jeg håber det er en hjælp.

Ellers er du meget velkommen til at booke en afklaringssamtale hvor vi sammen kan finde ud af hvordan jeg ellers kan hjælpe dig.

Det er selvfølgelig 100% uforpligtende og helt gratis. Du kan booke her.

MMange hilsner 

Trine

 



Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.