Bfu

Hej, sagen er den, at vi som famili fik tilbudt et forløb på 6 måneder med en familie behandler. Vi er nu halvvejs i tilbuddet. Her fortæller vores behandler så, at  hun ikke tror vi er nået i mål efter de 6 måneder så vedkommende har indstillet os til en BFU og tilbud om paragraf 52, hvilket vedrører at vi skal have hjælp på ubestemt tid.

vi forældre har sagt god for dette, men jeg er faktisk i tvivl. Jeg ser ingen grund til at vi skal have en der kommer i hjemmet så jævnligt og holder øje med os. Vores baby er meget interesseret i andre, og er ikke god til at sidde stille eller holde øjenkontakt med andre i flere minutter uden at skulle kigge andre steder også.

Men vores baby er til gengæld fremme i skoene motorisk. Vi blev indstillet til hjælpen, da sp mente at min baby ikke var interesseret i mig (mor)

Jeg er virkelig på nippet til at ringe til in sagsbehandler og fortælle at jeg har ombestemt mig.  Det gær mig meget ked af, at vi skal bruge hjælp på ubestemt tid 

ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men jeg føler mig så stemplet som en dårlig mor.  Og sagsbehandler har sendt mig rapporten, hvor der står “informationer” der ikke længere er tilfældet. Der står at vores baby har problemer med bækkenet, hvilket ikke længere er gældende, efter vores  forløbs besøg for 4 måneder siden hos en børne kiropraktor.

er der nogle der har erfaring med en BFU? Jeg er skide nervøs og har det rigtig skidt med det her. Jeg ser ingen problemer i min familie, og ligegeldes har vores netværk udtalt sig også- at der ingenting er i kontakten mellem  jeg som mor og mit barn. Jeg kan slet ikke se hvad det skal gøre godt for, at vores behandler skal komme i hjemmet hver uge - og så på ubestemt tid Total spild af deres og min tid.

Beklager stavefejl, jeg skriver fra en mobil. Vi er begge unge forældre- og føler os MEGET stimagtiserede. Vi har ingen diagnoser, vi er begge stabile og med studie og job efter barsel .

Jeg har udelukkende gevet lov til en BFU fordi, jeg føler mig nødsaget til dette. Men jeg læste rapporten, som jeg skal godkende, og jeg kan på ingen måde stå inde for  en del af de oplysninger der står om mit barns adfærd. Så at sige, at vi er uenige i dem. 

Anonym skriver:

Hej, sagen er den, at vi som famili fik tilbudt et forløb på 6 måneder med en familie behandler. Vi er nu halvvejs i tilbuddet. Her fortæller vores behandler så, at  hun ikke tror vi er nået i mål efter de 6 måneder så vedkommende har indstillet os til en BFU og tilbud om paragraf 52, hvilket vedrører at vi skal have hjælp på ubestemt tid.

 

vi forældre har sagt god for dette, men jeg er faktisk i tvivl. Jeg ser ingen grund til at vi skal have en der kommer i hjemmet så jævnligt og holder øje med os. Vores baby er meget interesseret i andre, og er ikke god til at sidde stille eller holde øjenkontakt med andre i flere minutter uden at skulle kigge andre steder også.

Men vores baby er til gengæld fremme i skoene motorisk. Vi blev indstillet til hjælpen, da sp mente at min baby ikke var interesseret i mig (mor)

Jeg er virkelig på nippet til at ringe til in sagsbehandler og fortælle at jeg har ombestemt mig.  Det gær mig meget ked af, at vi skal bruge hjælp på ubestemt tid 

ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men jeg føler mig så stemplet som en dårlig mor.  Og sagsbehandler har sendt mig rapporten, hvor der står “informationer” der ikke længere er tilfældet. Der står at vores baby har problemer med bækkenet, hvilket ikke længere er gældende, efter vores  forløbs besøg for 4 måneder siden hos en børne kiropraktor.

 

er der nogle der har erfaring med en BFU? Jeg er skide nervøs og har det rigtig skidt med det her. Jeg ser ingen problemer i min familie, og ligegeldes har vores netværk udtalt sig også- at der ingenting er i kontakten mellem  jeg som mor og mit barn. Jeg kan slet ikke se hvad det skal gøre godt for, at vores behandler skal komme i hjemmet hver uge - og så på ubestemt tid Total spild af deres og min tid.

Beklager stavefejl, jeg skriver fra en mobil. Vi er begge unge forældre- og føler os MEGET stimagtiserede. Vi har ingen diagnoser, vi er begge stabile og med studie og job efter barsel .

 

Jeg har udelukkende gevet lov til en BFU fordi, jeg føler mig nødsaget til dette. Men jeg læste rapporten, som jeg skal godkende, og jeg kan på ingen måde stå inde for  en del af de oplysninger der står om mit barns adfærd. Så at sige, at vi er uenige i dem. 

I har lige nu en professionel behandler på som observerer jer - og hun ser at i har brug for mere.

 Det ville jeg tage mere seriøst end venner og familie der siger noget andet .De er selvsagt farvet af kærligheden til jer og ønsker ikke at noget skal være problematisk. 

Hvis jeg var dig, ville jeg sige ja til BFU osv, MEN ringe til familie behandleren og aftale et møde hvor i drøfter de dokumenter du har fået tilsendt, inden du godkender noget. Det er helt fair at du ikke genkender noget af det der står, og det skal du selvfølgelig gøre opmærksom på. Så kan behandleren forklare dig nærmere hvis hun står fast på sin observstioner, eller rette til hvis i kan blive enige om at jeres barn fx ikke længere døjer med bækkenet. 

God vind  

Men hvis en professionel mener der er behov for mere “hjælp”? Hvad er der så at være i tvivl om?

Ja du kender dit barn bedst, men fagpersoner er trods alt uddannet og kan se ting vi andre ikke kan. 

De er der jo KUN for at hjælpe. Det tror jeg mange glemmer. De er der jo ikke for at pege fingre eller gøre jer usikre.

Mon ikke de stopper hjælpen, så snart de mener der ikke er mere der bør gøres.

Ærlig talt, så ringer mine alarm klokker altså mere når folk afviser hjælp som professionelle mener er nødvendigt - end at tage imod.

Anonym skriver:

Hej, sagen er den, at vi som famili fik tilbudt et forløb på 6 måneder med en familie behandler. Vi er nu halvvejs i tilbuddet. Her fortæller vores behandler så, at  hun ikke tror vi er nået i mål efter de 6 måneder så vedkommende har indstillet os til en BFU og tilbud om paragraf 52, hvilket vedrører at vi skal have hjælp på ubestemt tid.

 

vi forældre har sagt god for dette, men jeg er faktisk i tvivl. Jeg ser ingen grund til at vi skal have en der kommer i hjemmet så jævnligt og holder øje med os. Vores baby er meget interesseret i andre, og er ikke god til at sidde stille eller holde øjenkontakt med andre i flere minutter uden at skulle kigge andre steder også.

Men vores baby er til gengæld fremme i skoene motorisk. Vi blev indstillet til hjælpen, da sp mente at min baby ikke var interesseret i mig (mor)

Jeg er virkelig på nippet til at ringe til in sagsbehandler og fortælle at jeg har ombestemt mig.  Det gær mig meget ked af, at vi skal bruge hjælp på ubestemt tid 

ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men jeg føler mig så stemplet som en dårlig mor.  Og sagsbehandler har sendt mig rapporten, hvor der står “informationer” der ikke længere er tilfældet. Der står at vores baby har problemer med bækkenet, hvilket ikke længere er gældende, efter vores  forløbs besøg for 4 måneder siden hos en børne kiropraktor.

 

er der nogle der har erfaring med en BFU? Jeg er skide nervøs og har det rigtig skidt med det her. Jeg ser ingen problemer i min familie, og ligegeldes har vores netværk udtalt sig også- at der ingenting er i kontakten mellem  jeg som mor og mit barn. Jeg kan slet ikke se hvad det skal gøre godt for, at vores behandler skal komme i hjemmet hver uge - og så på ubestemt tid Total spild af deres og min tid.

Beklager stavefejl, jeg skriver fra en mobil. Vi er begge unge forældre- og føler os MEGET stimagtiserede. Vi har ingen diagnoser, vi er begge stabile og med studie og job efter barsel .

 

Jeg har udelukkende gevet lov til en BFU fordi, jeg føler mig nødsaget til dette. Men jeg læste rapporten, som jeg skal godkende, og jeg kan på ingen måde stå inde for  en del af de oplysninger der står om mit barns adfærd. Så at sige, at vi er uenige i dem. 

I skal da klart tage en snak med dem om de observationer I er uenige i. Men jeg tvivler på de ønsker at bruge ekstra tid på jer hvis ikke det er fordi de ser et behov. 

Man er ikke stemplet ved at tage i mod støtte. Jeg tror snarere man kan blive det ved at sige nej. 

IenFart skriver:

I skal da klart tage en snak med dem om de observationer I er uenige i. Men jeg tvivler på de ønsker at bruge ekstra tid på jer hvis ikke det er fordi de ser et behov. 

Man er ikke stemplet ved at tage i mod støtte. Jeg tror snarere man kan blive det ved at sige nej. 

Du har ret, det er bare rigtig følsomt. Jeg har brugt meget krudt på at vænne mig til det første tilbud, at vi så skal udvides og nu under en anden paragraf. Det er hårdt Men ja, jeg vil hellere samarbejde- end at fremstå som en mor der ikke vil sit barn det bedste.selvom jeg egentlig synes det er latterligt at få besøg.