Vil han sit barn?

Undskyld på forhånd. Det er lidt langt det her. Ved ikke hvor jeg vil hen med det. Er det kun her hjemme der forgår på den her måde?
Min kæreste og jeg blev forældre for 4 måneder siden. Meget planlagt og er kæmpe ønske for os begge. Han har fået sin barsel spredt udover lang tid, så dvs. at han er hjemme hos os de fleste dage og arbejder max 3 dage i ugen. Vildt fantastisk. På papiret. Nu bliver hun 4 måneder og jeg begynder så småt at at tvivle på om han i virkeligheden syntes at det er en god idé. Hans døgnrytme er helt skør. Han går i seng mellem 02 og 05 næsten hver dag med mindre han skal møde i dagvagt dagen efter. Han har blandede arbejdstider, og arbejder mest aften. Han står op mellem 12 og 15.. Det syntes jeg kun er ok når han har haft nattevagt. Så jeg står alene med hund og baby det meste af dagen. Det gør mig egentlig ikke noget. Hun er nem og jeg nyder tiden med hende. Men jeg syntes det er så ærgerligt at han bruger sin barsel på den måde. For ham er det livskvalitet. Han har altid elsket at være vågen om natten. Men han er blevet far. Skal han ikke komme videre? Vi oplever ikke meget sammen spm familie, hvilket jo egentlig lidt var meningen. Når han så står op hygger han lidt med hende. Men ikke længe. Hvis han ikke lige ved hvad han skal med hende bliver hun lagt i kravlegården, eller han sidder med hende foran fjernsynet eller iPad. Så har han ro. Tager ikke initiativ til at skifte eller putte. Kun hvis jeg beder om det. Jeg har ikke noget i mod at gøre det, men alligevel bliver jeg lidt træt af hans "dovnskab". Jeg er ikke i tvivl om at han elsker vores barn. Mon han bare syntes hun er lidt kedelig nu hvor hun ikke rigtig kan noget? Jeg bliver sku da også træt af at synge, sige tossede lyde og rulle fra den ene til den anden side. Men jeg gør det da alligevel. Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her. Ønsker måske bare en krammer.

Anonym skriver:

Undskyld på forhånd. Det er lidt langt det her. Ved ikke hvor jeg vil hen med det. Er det kun her hjemme der forgår på den her måde?
Min kæreste og jeg blev forældre for 4 måneder siden. Meget planlagt og er kæmpe ønske for os begge. Han har fået sin barsel spredt udover lang tid, så dvs. at han er hjemme hos os de fleste dage og arbejder max 3 dage i ugen. Vildt fantastisk. På papiret. Nu bliver hun 4 måneder og jeg begynder så småt at at tvivle på om han i virkeligheden syntes at det er en god idé. Hans døgnrytme er helt skør. Han går i seng mellem 02 og 05 næsten hver dag med mindre han skal møde i dagvagt dagen efter. Han har blandede arbejdstider, og arbejder mest aften. Han står op mellem 12 og 15.. Det syntes jeg kun er ok når han har haft nattevagt. Så jeg står alene med hund og baby det meste af dagen. Det gør mig egentlig ikke noget. Hun er nem og jeg nyder tiden med hende. Men jeg syntes det er så ærgerligt at han bruger sin barsel på den måde. For ham er det livskvalitet. Han har altid elsket at være vågen om natten. Men han er blevet far. Skal han ikke komme videre? Vi oplever ikke meget sammen spm familie, hvilket jo egentlig lidt var meningen. Når han så står op hygger han lidt med hende. Men ikke længe. Hvis han ikke lige ved hvad han skal med hende bliver hun lagt i kravlegården, eller han sidder med hende foran fjernsynet eller iPad. Så har han ro. Tager ikke initiativ til at skifte eller putte. Kun hvis jeg beder om det. Jeg har ikke noget i mod at gøre det, men alligevel bliver jeg lidt træt af hans "dovnskab". Jeg er ikke i tvivl om at han elsker vores barn. Mon han bare syntes hun er lidt kedelig nu hvor hun ikke rigtig kan noget? Jeg bliver sku da også træt af at synge, sige tossede lyde og rulle fra den ene til den anden side. Men jeg gør det da alligevel. Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her. Ønsker måske bare en krammer.

 

Jeg tror du skal være tålmodig - det skal nok komme når hun bliver lidt større (og "sjovere" fordi hun kan flere ting) 

Hvad med at snakke lidt med ham og lave en forventningsafstemning? Måske bliver I enige om at du skal sige til ham når han skal skifte hende, eller at han skal bade hende og lignende, for det er faktisk slet ikke sikkert at han tænker over at det skal gøres   Det er ikke alle mænd, der er helt så meget "på" i starten - jeg har et barn med min ekskæreste, som slet ikke er en dårlig far overhovedet, men han var ligesom din kæreste da vores barn var helt lille, men er kommet mere på banen efterfølgende - og min mand (som jeg er sammen med nu) har jeg også et barn med og han er helt anderledes og er meget mere på, end min ekskæreste var - de har bare forskellige kvaliteter så at sige 

Jeg tror meget på at det hjælper at italesætte tingene og få skabt nogle retningslinier 

Hej med dig

Det kan jeg godt forstå, at du er ked. Jeg ville personligt ikke trives med, eller finde mig i, at vi legede familie på den måde herhjemme. Jeg er sådan set ligeglad med, om min mand finder det interessant at tage sig af sine børn eller ej - det er den opgave der følger med at være forældre og den opgave er vi to om at løfte. Jeg gider ikke at være “primær-forældre” og så have en legeonkel der går lidt til og fra efter forgodtbefindende. Jeg vil have en far der deltagere og tager ansvar, alt andet er decideret usexet.

Sæt ungen på maven af ham, når hun vågner om morgenen og meddel, at du skal til frisør/på café/have en lur/se en veninde... og så regner du med at far tager tørnen indtil du er tilbage. At han ikke har sovet, er jo hans egen beslutning. Gør dette 3-5 gange om ugen, alt efter hvor meget barsel/weekend han har. Hvis du holder op med at tage over og tage ansvar, så bliver han jo tvunget til at vågne op.

God fornøjelse - det bliver ikke bedre, hvis I tillader det at fortsætte. Tænk over hvordan I gerne vil vise jeres datter, at man fordeler ansvaret i en familie?

Bedste hilsner herfra!