Når man håbede at mødregruppen blev venner

Efter at jeg stoppede studie, er mange af mine veninder desværre gledet fra mig, selvom jeg ofte har prøvet at få aftaler med dem.. Det er jo så, hvad det er.. Men det gør også, at jeg ikke rigtigt har særlig mange veninder tilbage..
Jeg har tre veninder.. En penneveninde, som jeg har kendt i mange år, men som jeg aldrig har mødt.. En veninde, som også er ven med min kæreste.. Og så en dejlig kvinde, som desværre nogle gange er en lidt stor mundfuld, fordi hun pga. hendes borderline reagerer voldsomt på mange ting..
Derfor savner jeg ofte veninder, som jeg kunne mødes med til en kop kaffe, og som jeg kunne snakke med, når jeg fx er uvenner med kæresten eller andet..

Dette troede jeg så, at jeg kunne få, da jeg startede i mødregruppe..
Jeg er i en mødregruppe med en flok kvinder, som jeg synes er super fantastiske, og jeg synes selv, at vi har det rigtig hyggeligt sammen..
Men her på det sidste er det som om, at de ikke rigtigt gider mig.. Eller også synes de bare ikke, at mødregruppen skal være andet end en mødregruppe?!

Jeg vil helst ikke afsløre for meget, da jeg ikke ved, om de er herinde..
Men kender I det, at man havde håbet på, at der kunne komme nogle venskaber ud af en flok, og det så viser sig, at det gør der ikke, og man ender med at blive både skuffet og ked af det?

Og hvor fandt I veninder efter I fik børn?

Skal lige siges, at jeg ikke kun vil mødes med veninder, når jeg har været uvenner med kæresten .. Var bare for at fortælle, at vores fællesveninde jo desværre ikke helt kan "bruges" i sådanne situationer, da det sætter hende i klemme mellem mig og kæresten

Anonym skriver:

Efter at jeg stoppede studie, er mange af mine veninder desværre gledet fra mig, selvom jeg ofte har prøvet at få aftaler med dem.. Det er jo så, hvad det er.. Men det gør også, at jeg ikke rigtigt har særlig mange veninder tilbage..
Jeg har tre veninder.. En penneveninde, som jeg har kendt i mange år, men som jeg aldrig har mødt.. En veninde, som også er ven med min kæreste.. Og så en dejlig kvinde, som desværre nogle gange er en lidt stor mundfuld, fordi hun pga. hendes borderline reagerer voldsomt på mange ting..
Derfor savner jeg ofte veninder, som jeg kunne mødes med til en kop kaffe, og som jeg kunne snakke med, når jeg fx er uvenner med kæresten eller andet..

Dette troede jeg så, at jeg kunne få, da jeg startede i mødregruppe..
Jeg er i en mødregruppe med en flok kvinder, som jeg synes er super fantastiske, og jeg synes selv, at vi har det rigtig hyggeligt sammen..
Men her på det sidste er det som om, at de ikke rigtigt gider mig.. Eller også synes de bare ikke, at mødregruppen skal være andet end en mødregruppe?!

Jeg vil helst ikke afsløre for meget, da jeg ikke ved, om de er herinde..
Men kender I det, at man havde håbet på, at der kunne komme nogle venskaber ud af en flok, og det så viser sig, at det gør der ikke, og man ender med at blive både skuffet og ked af det?

Og hvor fandt I veninder efter I fik børn?

Jeg kender det! Jeg vil ikke betegne nogen fra min mødregruppe som veninder, selvom jeg håbede på det da vi startede. 

Jeg har 2 tætte veninder. Den ene har jeg kendt siden efterskolen, og selvom vi bor langt fra hinanden så skriver vi sammen næsten hver dag, og ringer ofte sammen. Den anden lærte jeg at kende på studie, efter jeg var blevet mor. Hende ses jeg med en gang om måneden ca, ofte om aftenen når min datter er puttet. Derudover har jeg en veninde som jeg ikke vil kalde en tæt veninde, men dog en veninde. Vi mødtes pga en fælles hobby, og ses af og til både ifb med vores hobby og privat. Laver ting med vores børn, eller inviterer hinanden til aftensmad f.eks..

Men ja, det er sådan jeg har mødt veninder efter jeg fik barn. Via min hobby og mit studie.

MummiT skriver:

Jeg kender det! Jeg vil ikke betegne nogen fra min mødregruppe som veninder, selvom jeg håbede på det da vi startede. 

Jeg har 2 tætte veninder. Den ene har jeg kendt siden efterskolen, og selvom vi bor langt fra hinanden så skriver vi sammen næsten hver dag, og ringer ofte sammen. Den anden lærte jeg at kende på studie, efter jeg var blevet mor. Hende ses jeg med en gang om måneden ca, ofte om aftenen når min datter er puttet. Derudover har jeg en veninde som jeg ikke vil kalde en tæt veninde, men dog en veninde. Vi mødtes pga en fælles hobby, og ses af og til både ifb med vores hobby og privat. Laver ting med vores børn, eller inviterer hinanden til aftensmad f.eks..

Men ja, det er sådan jeg har mødt veninder efter jeg fik barn. Via min hobby og mit studie.

Haha okay så er det skidt, når ens hobby er film og man ikke går i skole .. 

Ej men det er super trist, at man havde håbet, at mødregruppen ville blive ens veninder, og det så bare aldrig bliver det 

Det er altid trist, når tingene ikke bliver som man havde drømt om.

men en mødregruppe er jo baseret på en ting nemlig at man fik børn nogenlunde samtidig og bor i samme område, det kan selvfølgelig give gode lange venskaber, men det er jo langt fra sikkert man har fællesskab nok til at forblive venner. Hvad har du selv gjort for at få det til at ske, altså har du aktivt holdt kontakten ved lige eller inviteret nogen på kaffe. Tænker bare nogen gange er man måske nød til at sætte sig selv lidt på spil og risikere at blive afvist for at få nye venner/veninder. Det er selvfølgelig utrolig sårbart, men måske den anden heller ikke tør, og så kan man gå der og være gået glip af en ven

det er ikke fordi jeg selv er super god til det eller god til at huske og holde kontakt, men indimellem kræver venskaber arbejde og risiko især, når man begynder at komme i børnealderen og alle får travlt og driver i forskellige retninger.

Anonym skriver:

Det er altid trist, når tingene ikke bliver som man havde drømt om.

 

men en mødregruppe er jo baseret på en ting nemlig at man fik børn nogenlunde samtidig og bor i samme område, det kan selvfølgelig give gode lange venskaber, men det er jo langt fra sikkert man har fællesskab nok til at forblive venner. Hvad har du selv gjort for at få det til at ske, altså har du aktivt holdt kontakten ved lige eller inviteret nogen på kaffe. Tænker bare nogen gange er man måske nød til at sætte sig selv lidt på spil og risikere at blive afvist for at få nye venner/veninder. Det er selvfølgelig utrolig sårbart, men måske den anden heller ikke tør, og så kan man gå der og være gået glip af en ven

det er ikke fordi jeg selv er super god til det eller god til at huske og holde kontakt, men indimellem kræver venskaber arbejde og risiko især, når man begynder at komme i børnealderen og alle får travlt og driver i forskellige retninger.

Som sagt så vil jeg ikke sige for meget.. Men ja jeg synes, at jeg har gjort min del for at få andet end bare en mødregruppe ud af det .. 

Men det er super trist, når tingene ikke går, som man havde håbet.. Især når man synes, at kemien er der 

Anonym skriver:

Efter at jeg stoppede studie, er mange af mine veninder desværre gledet fra mig, selvom jeg ofte har prøvet at få aftaler med dem.. Det er jo så, hvad det er.. Men det gør også, at jeg ikke rigtigt har særlig mange veninder tilbage..
Jeg har tre veninder.. En penneveninde, som jeg har kendt i mange år, men som jeg aldrig har mødt.. En veninde, som også er ven med min kæreste.. Og så en dejlig kvinde, som desværre nogle gange er en lidt stor mundfuld, fordi hun pga. hendes borderline reagerer voldsomt på mange ting..
Derfor savner jeg ofte veninder, som jeg kunne mødes med til en kop kaffe, og som jeg kunne snakke med, når jeg fx er uvenner med kæresten eller andet..

Dette troede jeg så, at jeg kunne få, da jeg startede i mødregruppe..
Jeg er i en mødregruppe med en flok kvinder, som jeg synes er super fantastiske, og jeg synes selv, at vi har det rigtig hyggeligt sammen..
Men her på det sidste er det som om, at de ikke rigtigt gider mig.. Eller også synes de bare ikke, at mødregruppen skal være andet end en mødregruppe?!

Jeg vil helst ikke afsløre for meget, da jeg ikke ved, om de er herinde..
Men kender I det, at man havde håbet på, at der kunne komme nogle venskaber ud af en flok, og det så viser sig, at det gør der ikke, og man ender med at blive både skuffet og ked af det?

Og hvor fandt I veninder efter I fik børn?

Er der ik i omegnen du bor fx en facebook gruppe for mødre og så kan man tage den derfra ? 

Jeg håber jeg kan finde nogen kommende venskaber i min kommende mødregruppe når jeg skal føde (dog først i juli) men er måske værd at prøve og lave en gruppe på face  sådan en hyggegruppe ! 

Skrev du lige mit indlæg? 

Jeg håbede også - har også lagt op til svømmeren, babybio og gåtur ... men de har vist nok i deres egne veninder. De er i hvertfald ikke interesseret. 

Og ja - hvor får man venner som voksen? Kollegaerne ses jeg med når jeg ik er på barsel. Men det er blot kollegaere. 

Prøv noget legestue måske? 

Happyme skriver:

Er der ik i omegnen du bor fx en facebook gruppe for mødre og så kan man tage den derfra ? 

Jeg håber jeg kan finde nogen kommende venskaber i min kommende mødregruppe når jeg skal føde (dog først i juli) men er måske værd at prøve og lave en gruppe på face  sådan en hyggegruppe ! 

Jo det er der heldigvis.. Og det er også det eneste, jeg lige kan komme i tanke om ..