Eksperthjælp: Prøv at ændre jeres rutiner

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.161 visninger
0 svar
0 synes godt om
4. marts 2019

Trine Andreasen

den store har reageret kraftigt på at den lille er startet i børnehave.. Lillebror startede i storebrors børnehave 1 januar og storebror har de sidste uger reageret ret kraftigt. Han er glad for at lillebror er der, og de er gode venner derhenne. Men herhjemme driller storebror hele tiden, han råber og larmer konstant og er hele tiden sur og utilfreds. Jeg føler han er helt ustyrlig og er ved at blive vanvittig at hans råberi som smitter af på lillebror. Kan slet ikke holde ud at køre i bil med ham for da gør han det også.
De er i hver deres gruppe i børnehaven men om morgenen og eftermiddagen er alle blandet??
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal tackle det for føler slet ikke jeg kan trænge igennem til ham. Det er samme show når vi spiser. Han råber og larmer og lillebror følger så med, og selvom jeg så fjerner ham/dem fra bordet slås de så bare videre.. storebror har altid være lidt drillesyg og snakket meget men aldrig i den her kaliber. Jeg har sagt at hvis han larmer i bilen så kan han ikke komme med, hvis han larmer ved bordet kan han ikke sidde der, hvis han driller lillebror må han gå ind på eget værelse osv, men selvom der er en konsekvens- som jeg altid overholder hvis jeg først har sagt det, så fortsætter han ufortrødent. Og det samme næste gang.
Er det normalt at det er den store der reagerer? Hvordan tackler vi det bedst? Jeg er meget obs på at give storebror positiv opmærksomhed så meget som muligt..



Trines svar

Kære du 

Tak for dit spørgsmål. Det lyder som 2 helt normale drenge du har.

Og det er helt normal at der kommer en eller anden form for reaktion når en yngre bror starter i samme børnehave.

Du skal jo tænke på at selvom de er glade for hinanden så har det indtil lillebror startede være storbrors børnehave.

Det har været hans voksne.

Hans legeplads.

Og det har været ham du har hentet når du kom.

Nu er det anderledes.

Nu skal han dele sine voksne med lillebror, sin legeplads og så er det ikke kun ham du henter.

Han har altså mistet noget.

Og derfor reagere han.

Heldigvis går det over hvis du hjælper ham på vej.

Først og fremmest er det super godt at du er konsekvent når han opføre sig på en måde du ikke vil have. Det giver nemlig utrolig god mening for børn at der er en naturlig konsekvens på deres handlinger. 

Derfor skal du endelig blive ved.

Det du også kan gøre er at starte med at fortælle ham hvad du forventer af ham. Når han så driller, larmer eller få sat gang i lillebror siger du med en rolig stemme at det ikke er sådan han skal opføre sig og derfor må han gå væk fra bordet indtil han kan opføre sig ordentligt.

Det er vigtigt at du ikke bliver ophidset eller begynder at skælde ud. For når du gør det så giver du ham en reaktion og det er det han søger.

Hvis han ikke gå selv så følg ham væk, men gå ikke ind i kampen med ham. Følg ham væk og hvis han kommer igen så spørg ham om han kan være med på en ordentlig måde.

Hvis han siger nej eller driller så følg ham væk igen.

Denne process kan tage meget lang tid i starten men hvis du er vedholdende så giver det pote i sidste ende.

Alternativ kan du også finde ud af hvad der motivere ham.

Bliver han glad for at du læser med ham, spiller, bygger lego eller hvad det nu kan være så brug det inden måltidet. 

Fortæl ham at du rigtigt gerne vil have et hyggeligt måltid og at hvis han vil hjælpe med at gøre det hyggeligt så vil du rigtig gerne læse/lege/spille med ham.

Hvis han så driller og larmer så fortæl ham at det er rigtig ærgerligt for du havde glædet dig til at spille/læse/lege med ham og det kan du ikke fordi han ikke ville hjælpe med at gøre måltidet hyggeligt.

Samtidig så er det også vigtigt at du, som du selv skriver, har gode oplevelser med ham. Prøv om du kan holde ham hjemme en dag uden lillebror eller at du kan gå en tur på legepladsen uden lillebror.

Det er ikke altid muligt men se om det kan lade sig gøre.

Prøv også at foregribe situationen.

Hvornår er det det sker?

Og måske endnu vigtigere, hvorfor sker det?

Kan det være fordi han er mættet af sanseindtryk og ikke kan klare mere?

Kan det være fordi han er sulten og har gået for længe uden mad?

Kan det være fordi han er træt?

Hvis du kan prøve at ændre jeres rutiner kan du måske afhjælpe noget af hans adfærd.

Måske skal han have "stilletid" når han kommer hjem fra børnehaven så han har tid til sig selv og til at lade op.

Måske skal han have en snack når I kommer hjem så han ikke skal gå og vente på at maden først bliver færdig.

Måske skal I spise tidligere fordi han er mega træt.

Jeg håber det giver mening.

Og så ønsker jeg jer al held og lykke.

 

Mange hilsner

Trine

www.naturligopdragelse.dk



Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.