Anonym skriver:
Jeg har altså lidt undringer over mit tredje barn, som er 14 mdr. Som sagt er det tredje gang, men jeg har svært ved at huske, om de to andre var sådan. Det tvivler jeg dog på, for så tror jeg, at jeg havde hæftet mig ved det.
Men min søn er i gang KONSTANT! jeg overdriver ikke, han sidder aldrig stille. Han kravler, mosler, piller, springer fra ting til ting, kravler oppe i møblerne, åbner skabe og skuffer. Min mor er fuldstændig udkørt efter at have passet ham et par timer, fordi der er så ekstremt meget gang i den lille krop hvert sekund han er vågen. Vi er da også selv trætte, for der er aldrig en pause eller ro på den lille mand.
Derudover er han også en hidsigprop. Han bliver hurtigt frustreret, og kan her finde på jævnligt at slå hovedet ind i væggen eller ned i gulvet i vrede. Han flegner fuldstændig når han skal skiftes, er en flitsbue der forsøger at sparke fra og hamre hovedet ind i væggen bag ham i vrede. Han kaster med ting og kan være noget voldsomt. Vi sætter selvfølgelig grænser osv., jeg tænker bestemt ikke vi mangler forældrekompetencer, men at det bare er hans personlighed. Ellers er han egentlig en glad dreng med store smil og grin, som også er begyndt at snakke. Han kan sige hov, hej, navnet på vores hund, daaar (betyder tak).
Oplever han har et stort søvnbehov, sikkert grundet det høje aktivitetsniveau. Han sover fra 19.30-05.00 (han har altid vågnet så tidligt. Puttes kl 19, mange dage tager det en time før han sover, så først kl 20). Sover 45 min formiddagslur og 3 timer til middag.
Men er det normalt? Altså det er dejligt at han vil opleve verden, men det er som om han ikke kan finde ro i den lille krop. Og om eftermiddagen bliver han grådlabil, vil gerne tages op, men så vrider han sig og ved ned, men vil alligevel op i ved. Det er som om hans krop har brug for en pause, men han ikke kan tage den, og han falder ikke til ro hos os, men vil ud og udforske og kravle rundt igen.
Ind i mellem kan vi have held med han kan sidde i små fem min hvis vi giver ham trykmassage på kroppen, men må også sige det er som om man skal klemme ret hårdt, før det har den ønskede effekt, og det nyder han så.
Han har en tryg tilknytning til os og søger os for trøst og nærhed, men det er som om han kun kan acceptere nærheden hvis vi står op med ham, hvis man sidder ned er han videre på nul komma fem.
Det lyder lidt ligesom min datter. Der har også altid været meget gang i hende, men det er lidt mere verbalt og mentalt. Det er som om hendes lille hoved bare kører og kører, og arbejder på højtryk hele tiden, udover når hun sover. Og så kan hun snakke fra hun står op til hun går i seng. Hun sidder sjældent helt stille men laver hele tiden noget. Karter rundt på stolen, piller ved en eller anden dims, eller endda i hendes negle.
Hun blev også gal på bleen og skiftesituationen da hun var ca 1½ år, og det blev så optakten til at hun var blefri dag og nat som 2-årig.
Hun bliver umådeligt frustreret når ting ikke går som forventet, lægger mange planer og laver regler i sit hoved, som andre skal følge, men hun glemmer at fortælle om. Det er også kilde til megen frustation.
Hun har også et højt søvnbehov, og sover fra kl 18-5. Derudover har hun altid haft brug for hjælp til at mærke hendes krop for at finde ro. Da hun mindre hjalp en voksi gevaldigt, og i vuggestuen sov hun med kugledyne. Hun er også blevet viklet meget indtil hun var ca 3½ år, herefter er det kun meget sjældent. Men hun kan stadig have behov for en kort viklekrammer for at finde sig selv igen hvis hun er blevet meget overtræt, eller har været helt oppe i det røde felt.
Hun kan så godt finde ro når hun ser tv, hvis hun får lov til at sidde med noget hun kan nulre, og aller helst også have en tung dyne på.
hun er 4½ år nu.
