Min mand vil ha nr 2 - jeg vil ik!

Hej,
Situationen er at min mand og jeg har en søn sammen på snart 4 år. Min mand har længe givet udtryk for at han ønsker nummer 2, men jeg har på ingen måde lyst. Graviditet, fødsel ovs forløb fysisk perfekt, men det var hårdt psykisk, derudover er barsel bestemt ikke min kop te.
Jeg er 24 år og har dermed ikke travlt, men min mand er 35 og vil gerne være ung med sine børn, så han føler at han har travlt. Desuden ønsker han ikke alt for mange år mellem børnene.
Han har altid givet udtryk for at ønsket 2+ børn. Jeg har været med på det, indtil jeg opdaget hvor lidt jeg bryder mig om alt der følger med.

Hvad gør man? Min mand har en brændende ønske, han har været skruk i flere år og det påvirker ham dagligt.
Jeg har på ingen måder lyst.
Ved jo godt at så snart jeg er gravid vil det være magisk som med min søn. Jeg føler bare hverken jeg har lysten eller overskuddet.
Er det bare at “få det overstået”? - jeg forventer ikke lysten kommer på noget tidspunkt snart.

Altså jeg har SÅ mange fortrudt at jeg fik nummer to. Det er som om der er tre gange så meget arbejde med det at få en mere. Man har aldrig fri på samme måde, som man havde med kun en. 

Og så er der de andre, som slet ikke kan få nok. Det forstår jeg slet ikke. Jeg har to med to års mellemrum, og jeg fortryder tit.

Man skal selvfølgelig ikke få børn hvis alt i en stritter imod. Det er jo din krop og derfor ikke noget du kan gå ind i hvis du ikke føler dig klar.

Men jeg synes at man sammen kan undersøge den uvilje og tale åbent og kærligt om dilemmaet mellem den og hans drøm. Altså fx tale om hvad der konkret skulle til for at du får lyst og om I er villige til at tage de skridt sammen. Hvis det fx handler mest om at du ikke trives på barsel så kunne løsningen jo oplagt være at manden tager alt hvad I kan dele.

Men sådan en beslutning må også gerne få tid. Jeg tror ikke man får lyst af at have en deadline. Lysten må komme først, og så betyder det mindre om man er 35 eller 40 eller hvor mange år der bliver mellem børnene. Man kan ikke vide hvordan livet udvikler sig, og det er okay 

Anonym skriver:

Hej,
Situationen er at min mand og jeg har en søn sammen på snart 4 år. Min mand har længe givet udtryk for at han ønsker nummer 2, men jeg har på ingen måde lyst. Graviditet, fødsel ovs forløb fysisk perfekt, men det var hårdt psykisk, derudover er barsel bestemt ikke min kop te.
Jeg er 24 år og har dermed ikke travlt, men min mand er 35 og vil gerne være ung med sine børn, så han føler at han har travlt. Desuden ønsker han ikke alt for mange år mellem børnene.
Han har altid givet udtryk for at ønsket 2+ børn. Jeg har været med på det, indtil jeg opdaget hvor lidt jeg bryder mig om alt der følger med.

Hvad gør man? Min mand har en brændende ønske, han har været skruk i flere år og det påvirker ham dagligt.
Jeg har på ingen måder lyst.
Ved jo godt at så snart jeg er gravid vil det være magisk som med min søn. Jeg føler bare hverken jeg har lysten eller overskuddet.
Er det bare at “få det overstået”? - jeg forventer ikke lysten kommer på noget tidspunkt snart.

Nej, du skal ikke bare få det overstået! Hvis du nu engang ikke har lyst, så skal du stå fast. Det er helt iorden ikke at ville have flere børn (lige nu eller i hele taget). 

Din mand vil være ung med sine børn, det kan jeg godt forstå, men selv om der går 5-10 før du har lyst til nummer 2, skal det nok gå alligevel. Livet går ikke altid som man har planlagt. (Min mand er iøvrigt 45 )

Anonym skriver:

Hej,
Situationen er at min mand og jeg har en søn sammen på snart 4 år. Min mand har længe givet udtryk for at han ønsker nummer 2, men jeg har på ingen måde lyst. Graviditet, fødsel ovs forløb fysisk perfekt, men det var hårdt psykisk, derudover er barsel bestemt ikke min kop te.
Jeg er 24 år og har dermed ikke travlt, men min mand er 35 og vil gerne være ung med sine børn, så han føler at han har travlt. Desuden ønsker han ikke alt for mange år mellem børnene.
Han har altid givet udtryk for at ønsket 2+ børn. Jeg har været med på det, indtil jeg opdaget hvor lidt jeg bryder mig om alt der følger med.

Hvad gør man? Min mand har en brændende ønske, han har været skruk i flere år og det påvirker ham dagligt.
Jeg har på ingen måder lyst.
Ved jo godt at så snart jeg er gravid vil det være magisk som med min søn. Jeg føler bare hverken jeg har lysten eller overskuddet.
Er det bare at “få det overstået”? - jeg forventer ikke lysten kommer på noget tidspunkt snart.

hmmm ... 
For 7 år siden var jeg SIKKER på at vi ikke skulle have mere end 1 ... 

Vi havde et voldsomt forløb med en voldsom efterfødselsreaktion og jeg var virkelig skræmt ved tanken om at det kunne ske igen.

klip til 2 år senere, hvor jeg pludselig var et helt andet sted i livet med meget mere overskud - og fik lysten til at have mere end 1 barn, men stadig var skræmt. 

Nu har vi 2 børn - en på 9 og en på snart 3. 

skrækken forsvandt i mig over tid. 

Det jeg bare ville sige med det var at bare fordi du på nuværende slet ikke kan forestille dig at ønske et barn mere, så kan det godt ændre sig. 

Jeg ville snakke med din mand om hans behov og dit behov. Jeg ved godt at han hverken kan tage graviditet eller fødsel - men hvis det er barslen der holder dig tilbage - vil han så være villig til at tage alt det barsel som han overhovedet kan ?

XEn overvejelse.. : hvis der er meget mere en 6 år imellem børn er det nogen gange ikke så meget glæde man har af hinanden og man starter lidt forfra. Jeg er glad for at baby/ småbørnsstadiet kun strækker sig over ca 6-7 år. Der er 4,5 år imellem vores.

jeg synes på mange måder det er nemmere med to fordi de underholder hinanden og passer sig selv med lege.

Og det er ikke en naturlov at kvinder skal tage 1 års barsel

Du kan eventuelt få din mand til at tage en stor del. 

Jeg har også til dels fortrudt nr 2. Jeg elsker begge mine børn selvfølgelig. Men fuck det er hårdt. Og jeg er ikke til barsels hygge og dikke dikke og ikke have mit “eget liv”. 

Jeg fik primært nr 2 for den stores skyld, for jeg er sikker på en søskende er guld hver. 

Jeg kan da godt tænke at tingene havde været SÅ meget lettere nu hvis vi kun havde haft den store.

Synes bestemt ikke du skal få nr 2 hvis du ikke ønsker det.

Jeg synes i skal tale det grundigt igennem og finde ud af hvad der afholder dig så meget. Så må din mand se om han kan imødekomme noget af det du ikke har lyst til. Som fx at tage al den barsel han kan, så du kun har de første 3 mdr,  måske tage det samtidig så du slet ikke er alene på barsel. Og måske kan han tage en større tørn i det øvrige daglige arbejde i at have børn. Altså. Der er masser af kvinder det "står for børnene" fordi hun var mest skruk og manden gik med til det mest for hendes skyld. Så man kan vel også gøre det den anden vej rundt - såfremt du ville orke graviditet og fødsel self! 

Men nej. Du skal ikke bare få et barn fordi din mand er skruk! Men jeg synes bestemt i skal tale det igennem og finde ud af hvad i kan stille op med det. Kan han vente, kan i fordele anderledes eller er det en dealbreaker? Du kan evt også søge lidt herinde på debatter fra skrukke kvinder hvor manden ikke er klar, det kan måske få dig til at se sagen fra hans side også  

Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i det med det psykiske. Samt for mig var det hårdt at være gravid med plukkeveer, bækkenløsning og forhøjet blodtryk... hårdt. 

Måske er du klar om en måned, et år, eller 2.. vent til I er klar. 

Men mht barsel, kan I dele den. Du kan tage fx de 14 uger og han kan tage resten. Måske det vil afhjælpe lidt. Den der barselsrus, det er så hårdt og følelsen af at alt bare er baby. Puha. Men jeg tænker at I med tiden vil nyde at have babystadiet overstået, samt din mand når at være ung med børnene som han ønsker så højt. 

Hvis vi herhjemme sad i samme situation, men omvendt ved jeg at min mand ville give sig og gå med til det for min skyld samt logikken. Og jeg ville formentlig også, men kun for at få det overstået. Men ikke medmindre barnet var omkring 3 eller mere. Nu er vi slet ikke der, men ønsker begge en nr 2, men naturen mener åbenbart ikke det er lige nu, eller sidste år.

snak åbent og ærligt med ham. Hvis vi kvinder kan overvinde skrukhed, kan han også