Hvordan ved man om det er det rigtige valg?

Anonym skriver:

Der er ingen praktiske problemer med det. Økonomien, rammerne og alt det er i orden.

Det er vores følelser omkring det og overskuddet vi ikke er sikre på.

Nej, en abort er ikke for sjov. Jeg tager heller ikke let på det, og bliver faktisk irriteret over din bemærkning. Jeg er i syv sind og aner ikke hvad jeg skal gøre. 

Hvis alle rammer er på plads og i gerne vil have et barn sammen, så ville jeg virkelig overveje om en abort er det rigtige for jer. Jeg tænker om følelserne omkring det er angst for det ukendte omvæltningen det er at få er barn. Men tænker om i så ikke også vil have de samme følelser om 1 år eller 2. Det er for de fleste angstprovokerende kan jeg forestille mig at skulle have sit første barn. Sådan var det for os i hvert fald også

Jeg er bange for at du kommer til at fortryde det, hvis alle rammer er perfekte, og faktum at i faktisk ønsker et barn sammen. Det er bare mine tanker omkring det udfra det du skriver i tråden. 

Håber i træffer det rigtige valg for jer. Uanset udfaldet. Kun i selv ved hvad der er det rigtige at gøre. 

Anonym skriver:

man tager valg  ud fra der hvor man er i livet der ingen garantier derfor skal man nøje overveje hvorfor man får en abort er det små ting ja så fortryder man nok .. jeg valgte en abort da jeg ikke mente jeg havde overskud / råd til og sætte et barn mere i verden på det tidspunkt . Jeg har aldrig fortrudt men dog fylder det i baghovedet ,  men idag havde jeg stadig valgt en abort hvis mit liv havde set ud på samme måde som for 5 år siden . mvh 

Jeg ved heller ikke om vi har overskud til en mere lige nu. Vores datter er kun 1 år og hun har aldrig været et nemt sove barn. Og både min mand og jeg har været rigtig pressede med søvnen i perioder. Ikke så meget da hun var helt lille, sådan er det jo og der kunne jeg sove sammen med hende om dagen. 

Min mands karriere tager også fart lige nu og han er ofte først hjemme når vi skal spise. 

Jeg har bare så svært ved at forestille mig som mor til 2 lige nu. Vores plan var at begynde på en 2er om 2-4 år.

God-mor skriver:

Hvis alle rammer er på plads og i gerne vil have et barn sammen, så ville jeg virkelig overveje om en abort er det rigtige for jer. Jeg tænker om følelserne omkring det er angst for det ukendte omvæltningen det er at få er barn. Men tænker om i så ikke også vil have de samme følelser om 1 år eller 2. Det er for de fleste angstprovokerende kan jeg forestille mig at skulle have sit første barn. Sådan var det for os i hvert fald også

Jeg er bange for at du kommer til at fortryde det, hvis alle rammer er perfekte, og faktum at i faktisk ønsker et barn sammen. Det er bare mine tanker omkring det udfra det du skriver i tråden. 

Håber i træffer det rigtige valg for jer. Uanset udfaldet. Kun i selv ved hvad der er det rigtige at gøre. 

Vi har allerede et barn sammen  Dette vil være vores andet barn. 

Anonym skriver:

Jeg ved heller ikke om vi har overskud til en mere lige nu. Vores datter er kun 1 år og hun har aldrig været et nemt sove barn. Og både min mand og jeg har været rigtig pressede med søvnen i perioder. Ikke så meget da hun var helt lille, sådan er det jo og der kunne jeg sove sammen med hende om dagen. 

Min mands karriere tager også fart lige nu og han er ofte først hjemme når vi skal spise. 

Jeg har bare så svært ved at forestille mig som mor til 2 lige nu. Vores plan var at begynde på en 2er om 2-4 år.

Jeg er mor til 2 nemme og sovelystne børn med 23 mdr imellem. Min mand har altid først vist sig, når maden står på bordet - og nogle gange først noget tid efter...

Jeg synes, at det var urimelig hårdt de første år med 2 børn. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende. Hvis den ældste så dertil ikke havde sovet godt, var jeg faldet helt fra hinanden. 

Jeg ville (som din søster eller veninde) støtte dig i en abort. 

Anonym skriver:

Vi har allerede et barn sammen  Dette vil være vores andet barn. 

Det havde jeg lige misset.  Jeg vil ikke råde til noget, da i må snakke og mærke ordentlig efter. Hvis rammerne er på plads og i har det godt sammen, så skal i nok klare en mere, men hvis ingen af jer kan overskue så er abort nok det bedste for jer. Men jeg håber i finder ro med den beslutning i træffer. Det er en hård situation at stå i. 

Anonym skriver:

Jeg har været ved lægen i dag, for at få en henvisning til sygehuset mhb. Og få en abort. 

Vi, min mand og jeg har et barn i forvejen og vi føler os ikke helt klar til endnu en. Vi er dog meget i tvivl om vi skal beholde eller ej. Jeg tror vi begge hælder mest til at afbryde graviditeten og det er også derfor jeg har været ved lægen, for at få sat tingene i gang. 

Grunden til jeg skriver her, er fordi jeg godt kunne tænke mig at høre fra nogle som har fået en provokeret abort og de tanker i havde omkring det, både før og efter. Fortrød i jeres valg? Hvad talte for og imod hos jer?

Jeg føler ikke, jeg kan tænke klart. Det er på ingen måde planlagt og jeg har svært ved at forstå at jeg er gravid. Men time for time, føler jeg mig mere og mere gravid og det æder mig op indeni at jeg er så usikker på mig selv omkring dette. 

Mine tanker går meget på at hvis jeg/vi er så usikre, hvorfor er det så så svært et valg? Jeg føler bare ikke at det passer ind i vores liv lige nu og det giver mig nok en dårlig samvittighed i virkeligheden..  

Hejsa. 

Jeg fik en abort sidste år. Jeg blev gravid selvom jeg var blevet stereliseret. Jeg  har 4 børn og i fast forhold , men hverken økonomi, plads eller overskud var til en mere . Og vores mindste datter har en kromosom fejl vi intet aner om endnu. Men stadigvæk var det pisse hårdt og jeg vaklede hele tiden mellem abort og beholde for tanken om abort skræmte mig. Men fornuften indhentede mig og jeg fik lavet aborten. Samme aften da jeg kom hjem så gik det hele pludselig op for mig . Jeg græd og græd og havde det rigtig skidt. Fortrød bittert. Men langsomt kom jeg om på den anden side og den dag i dag ved jeg at det var det bedste vi kunne gøre. For barnet, os og vores andre børn der fortjener forældre med overskud til dem. Jeg tænker stadig på det og får et stik i hjertet. 

Havde vi kun haft 1 eller 2 børn så havde vi beholdt.

jeg håber du kommer frem til løsning der føles bedst for jer. Hvad er det værste der kan ske ved at få et barn mere? Positive ting ved at få en lille mere? 

Kram til dig 

Anonym skriver:

Der er ingen praktiske problemer med det. Økonomien, rammerne og alt det er i orden.

Det er vores følelser omkring det og overskuddet vi ikke er sikre på.

Nej, en abort er ikke for sjov. Jeg tager heller ikke let på det, og bliver faktisk irriteret over din bemærkning. Jeg er i syv sind og aner ikke hvad jeg skal gøre. 

Beklager hvis jeg har formuleret mig lidt klodset. Jeg tror absolut ikke, at du tager let på beslutningen. 

Det jeg ville frem til var egentlig, at hvis I et eller andet sted ønsker det her barn, så kan de fleste problemer løses. Både de praktiske og de følelsesmæssige. Måske skal I have noget rengøringshjælp, en fast babysitter til at aflaste jer i hverdagen. Parterapi til at få rettet op på parforholdet osv. Måske skal din mand omprioritere ift, sit arbejde i en periode. Et eller andet sted er man jo selv herre over, hvordan man indretter sit liv.

Men hvis I slet ikke kan finde lysten til endnu et barn, og det vil ødelægge jeres familie, så er en abort måske det bedste. 

Jeg har selv fået en abort engang. Man overlever, men det sætter spor, også selvom man er fuldstændig afklaret.