Eksperthjælp: Hvordan ville en fremmede reagere?

Trine Andreasen

Hej baby.dk

Jeg er i et kæmpe dilemma omkring min søn på 2,5 år.
Han har altid været glad, nysgerrig og en nem dreng. Men de sidste par måneder er der sket noget med ham, og jeg aner ikke hvordan jeg skal agere mere.
Jeg ved udemærket godt at han er i selvstændigheds alderen, og at han prøver og finde sit eget jeg, men han er simpelthen blevet så sur og vred, og virker os meget frustreret.
F.eks. Når han skal hentes i dagpleje, så råber han ligeså snart han ser mig: neeeej mor, og vil overhovedet ikke med hjem. Det er en kamp hver dag, og han skriger indtil vi er hjemme og jeg får ham til at blive rolig. Han siger generelt kun: nej, og gå væk mor resten af dagen. Hans far og jeg bor sammen, og det er det samme med ham. Altså det virker som om han virkelig bare er sur på os begge.
Han vil ikke snakke med nogen overhovedet, ikke engang hans bedsteforældre som han altid har været tæt knyttet til. Lige så snart han ser dem råber han: neeeeej, og så starter turen med at han ligger på gulvet og græder i ihvertfald 30. Min! Sådan er det med alle personer, så vi besøger aldrig nogen eller får besøg af nogen, fordi han bliver simpelthen så vred.
Udover det er han begyndt og slå, sparke, kradse og rive rigtig meget, og ligegyldigt hvad hans far og jeg gør, så stopper han ikke med det.
Jeg frygter weekenderne, fordi han er sur fra han står op til han går i seng. Jeg prøver virkelig meget at anerkende hans følelser, og han får lov til at gøre rigtig mange ting selv, og jeg inddrager ham i mange ting herhjemme, men det ender altid med at han råber at mor skal gå, efterfulgt af neeeej neeeej neeeeej. Jeg er ikke i tvivl om at jeg har en dreng med en kæmpe vilje, og drengen ved hvad han vil, men lige nu føler jeg at han smadrer hele mit sociale liv, da vi intet kan lave sammen. Undskyld for den lange tekst, men har virkelig brug for hjælp til hvordan jeg kan gøre det hele meget mere positivt for min ellers vidunderlige søn, og hvordan han måske kan komme af med sin vrede. Håber du kan hjælpe nogle meget trætte og frustrerede forældre.
Kh. os i Sønderjylland

Trines svar

Kære jer  

Tak for jeres spørgsmål. Det lyder til at I har en sund og stærk dreng.   

Som I selv skriver så er der ingen tvivl om at han er i ”selvstændighedsalderen” hvilket er helt normalt. Selvom det er træls.   

Jeres søn er som I skriver i gang med at finde sig selv men også i gang med at prøve grænser af og at lære hvordan mennesker reagere.   

Det betyder helt konkret at I bliver nødt til at reagere som ”fremmede” mennesker vil reager på jeres søn.  Altså er det vigtigt at I giver ham en reaktion som han kan bruge i sin forståelse for andre mennesker.  

I er jo ikke fremmede og skal selvfølgelig ikke bare gå som en fremmed nok ville men det er vigtigt at ændre jeres tankesæt og reaktionsmønstre i forhold til jeres.  

En fremmede der bliver mødt med den adfærd ville ikke anerkende og bare “tage imod”.   

Men vil I stedet sige fra ved enten at gå eller ved at irettesætte denne adfærd.  

Derfor skal I blive meget mere konsekvente i forhold til hvordan I reagere.  

Hvis han reagerer sådan når I er hjemme er det vigtigt at I fortæller ham at sådan vil I ikke have at han taler til jer/ råber/slå/ osv.  

Hvis han fortsat gør det og eventuelt lægger sig på gulvet og skriger (hvilket I skal regne med at han gør det første mange gange) er det vigtigt at I tager ham væk.  

Sig stille og roligt at sådan vil I ikke have at han opføre sig og derfor må han gå et andet sted hen.  

Det kan være værelset, stuen, køkkenet, gangen eller hvor det nu giver mening.  

Han vil højst sandsynligt ikke selv gå og derfor kan de være nødvendigt at bære ham væk.  

Sig at han er meget velkommen til at komme igen når han ikke slå/råber/ osv.  

Og så gå ind i stuen igen.    

Kommer han vred(råbende/truende/slående) tilbage siger I stille og roligt at I ikke vil have at han opføre sig sådan og følger ham væk igen.  

Der skal ikke sættes tid på. Han kommer tilbage når han kan være der på en ordentlig måde.  

Det kan de første par gange tage mange gange hvor I følger ham væk og han kommer igen. Men jeg lover jer at det virker hvis I holder ved.  

Det samme gøres når hans bedsteforældre kommer. Hvis han råber beder I ham om at gå et andet sted hen for sådan vil I ikke have at han opføre sig. Og når I så han fulgt ham eller han selv er gået sætter I jer ned og hygger.  

I starten må I gerne overdrive hyggen lidt måske med lidt lækkert, en gave, et spil eller masser af sjov og ballade.  

Han skal se/høre/ mærke at det er hyggeligt, men samtidig forstå at hvis han skal være en del af hyggen så skal det være på en ordentlig måde.  

Når I henter ham hos dagplejer kan det være en fordel at I har aftalt med hende ca. Hvad tid I henter og så bede hende om at sørger for at han har fået noget at spise og drikke inden. Det kan nemlig godt, særlig om eftermiddagen, være på grund af manglende energi at han reagere sådan.   

Ellers er det det samme. Fortæl ham at sådan en opførelse er ikke i orden.  

Og at han må gå ud i køkkenet/toilettet/gangen/stuen hvis han skal skrige sådan. Og så hjælp ham i tøjet.  

Selvom det er svært så prøv om I kan undgå at “køre med op” på han aggression. Hold jer i ro og tale stille og roligt. Hvis han ikke vil med så må han bæres ud til bilen/cyklen/klapvognen og skrige hele vejen hjem og hjemme må I så bede ham om at gå på værelset/toilettet/gangen.  

Jeg håber det giver mening ellers er du meget velkommen til at skrive igen.  

Du er også velkommen til at booke en 100 % uforpligtende afklaringssamtale hvor vi sammen kan se på hvilke muligheder der ellers er for at jeg kan hjælpe jer.  

Du kan læse mere her.  

Mange hilsner  

Trine