Kan stress gøre det?

Jeg ved sgu ikke lige, jeg undrer mig. 

Jeg må jo nok erkende jeg har været noget presset på det seneste. Det er ikke én specifik ting, men sådan livet som et samlet hele. Lang historie. Anyway. Jeg har været grådlabil og følt jeg trængte til en pause. Så hele ugen har jeg følt mig endnu mere energiforladt og følt jeg kørte på pumperne. Torsdag morgen føler jeg mig så sløj, tager på arbejde alligevel. Op ad dagen får jeg mere og mere ondt over alt og kan mærke jeg har feber. Aftaler med min leder at tage hjem, og kommer hjem og måler temp på 38.1.

Havde så en fridag fredag, så det var heldigt nok. Hele torsdag havde jeg temp omkring 38, men fredag morgen så voila. Jeg havde det helt fint igen.

Jeg studser nu over om kroppen kan reagere på dén måde for at sige STOP!! TAG PAUSE NU! Altså hvor det faktisk er noget psykisk?

Derudover har jeg problemer med den øvre del af maven. Det føles spændt, har mindre appetit og nogen dage kvalme. Det ville bekymre mig, hvis ikke jeg oplevede det samme for et halvt års tid siden, hvor jeg blev undersøgt i hoved og R.. Uden man fandt noget, og så gik det væk igen i en periode. Jeg har læst om funktionel dyspepsi som har samme symptombillede, og det er også gerne stress og psykisk betinget. Så det er jo påfaldende nok problemet er vendt tilbage, for sidst det var der, var jeg også presset. 

Så jeg tænker.. Skal jeg mon ikke tolke alle de her signaler som noget stressbetinget? Og hvad skal jeg stille op med det, for jeg synes ikke jeg kan skære noget i mit liv fra eller ned. Er det farligt eller kan jeg godt bare ignorere det?

Jeg er også grådlabil og mere irritabel og diverse andet, men kan ikke se hvad jeg skulle gøre om. 

Op

uden at vil sige det kan det vil jeg aligevel sige det da det skete for mig  min krop sage selv fra ved at blive u forklaglig syg 

Jeg tror bestemt på at ens psykiske tilstand kommer til udtryk igennem en fysiske tilstand. Uanset hvad din fysiske krop fortæller dig vil jeg anbefale dig at geare ned hvis du føler dig “presset”, fortravlet eller ikke i trivsel. 

Ja, din krop prøver at fortælle dig noget. Din beskrivelse af dig selv stemmer meget godt overens med hvordan jeg havde det, da jeg var ved at få en stress reaktion. Jeg fik taget det i opløbet ved at være ærlig overfor min chef og få sat gang i samtaler ved en psykolog.

God bedring.

Det værste du kan gøre er at ignorere det.

Mange gange kan man ikke se en løsning - jamen .. jeg kan jo ikke skære studie, børn, job osv fra. 

Og selvfølgelig er de fleste af tingene som hovedkategoriere ikke noget du kan skære væk. MEN.. man kan altid få struktureret sin hverdag eller arbejdsopgaver. Få dem gjort mere tydelige og få sorteret i det ansvar man sidder med. Mht børn kan man også få redskaber til st få en mere overkommelig og mindre stressfyldt hverdag.

pointe- tag fat i det her i starten og få talt med en psykolog. Tag eventuelt fat i din leder og Hr og hør om det er noget som firmaet vil betale eller har en ordning omkring. 

Held og lykke

Tjullehej skriver:

Det værste du kan gøre er at ignorere det.

Mange gange kan man ikke se en løsning - jamen .. jeg kan jo ikke skære studie, børn, job osv fra. 

Og selvfølgelig er de fleste af tingene som hovedkategoriere ikke noget du kan skære væk. MEN.. man kan altid få struktureret sin hverdag eller arbejdsopgaver. Få dem gjort mere tydelige og få sorteret i det ansvar man sidder med. Mht børn kan man også få redskaber til st få en mere overkommelig og mindre stressfyldt hverdag.

pointe- tag fat i det her i starten og få talt med en psykolog. Tag eventuelt fat i din leder og Hr og hør om det er noget som firmaet vil betale eller har en ordning omkring. 

Held og lykke

Tak men føler desværre jeg er fanget i en klemme. Jeg er i et vikariat på et halvt år, så for det første vil jeg gerne bevise mit værd, for det andet skal jeg i forvejen snart stoppe hvis ikke jeg er heldig, så har ikke lyst til at give dem en grund til at smide mig på porten før tid.

Og vores familieliv og økonomi afhænger af jeg har et arbejde, så jeg søger jo allerede lyst og føler der står et sort hul for enden af min nuværende kontrakt. Kommer ganske vidst på dagpenge, men det er hårdt at vende hver en mønt. Vi mangler virkelig en bil for at hverdagen kan køre rundt logistisk, og det kan vi heller ikke købe før jeg er i fast arbejde.

Og min kæreste har lige fået job med skiftende vagter, så jeg står og skal aflevere 3 børn tre forskellige steder på 40 min før jeg skal springe på en bus.

For ikke at sige at følge med i det huslige osv. 

Og i dag har jeg feber igen. Det var fint i weekenden, men tilbage på job og en temperatur på 38, altså hvad skal jeg stille op med det! 

Anonym skriver:

Jeg ved sgu ikke lige, jeg undrer mig. 

Jeg må jo nok erkende jeg har været noget presset på det seneste. Det er ikke én specifik ting, men sådan livet som et samlet hele. Lang historie. Anyway. Jeg har været grådlabil og følt jeg trængte til en pause. Så hele ugen har jeg følt mig endnu mere energiforladt og følt jeg kørte på pumperne. Torsdag morgen føler jeg mig så sløj, tager på arbejde alligevel. Op ad dagen får jeg mere og mere ondt over alt og kan mærke jeg har feber. Aftaler med min leder at tage hjem, og kommer hjem og måler temp på 38.1.

Havde så en fridag fredag, så det var heldigt nok. Hele torsdag havde jeg temp omkring 38, men fredag morgen så voila. Jeg havde det helt fint igen.

Jeg studser nu over om kroppen kan reagere på dén måde for at sige STOP!! TAG PAUSE NU! Altså hvor det faktisk er noget psykisk?

Derudover har jeg problemer med den øvre del af maven. Det føles spændt, har mindre appetit og nogen dage kvalme. Det ville bekymre mig, hvis ikke jeg oplevede det samme for et halvt års tid siden, hvor jeg blev undersøgt i hoved og R.. Uden man fandt noget, og så gik det væk igen i en periode. Jeg har læst om funktionel dyspepsi som har samme symptombillede, og det er også gerne stress og psykisk betinget. Så det er jo påfaldende nok problemet er vendt tilbage, for sidst det var der, var jeg også presset. 

Så jeg tænker.. Skal jeg mon ikke tolke alle de her signaler som noget stressbetinget? Og hvad skal jeg stille op med det, for jeg synes ikke jeg kan skære noget i mit liv fra eller ned. Er det farligt eller kan jeg godt bare ignorere det?

Jeg er også grådlabil og mere irritabel og diverse andet, men kan ikke se hvad jeg skulle gøre om. 

For ti år siden hvor jeg var udsat for et traume fik jeg efterfølgende samme symptomer som dig, jeg endte med at tabe mig til 45kg og er 180 høj. Nå men blev også tjekket i h og r dengang men de fandt intet og gav mig mavesyre medicin. Og tilstanden forsvandt efter et halvt års tid. Nu har jeg så gået med smerter igen i et halvt års tid og vægten er allerede 15 kg mindre end normal så er undervægtig, denne her gang har de fundet ud af at jeg har spiserørsbrok, og denne her gang er jeg lige blevet udredt med ptsd så ja måske det hænger sammen fysisk og psykisk.