Eksperthjælp: Falsk underretning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

674 visninger
0 svar
0 synes godt om
17. januar

Gitte Sander

Hej Gitte
Jeg skriver til dig fordi jeg render rundt med en for for angst tror jeg.
Sagen er den jeg har en søn på snart 3 og så en på 9 måneder.
Da lillebror blev født fik vi Ca 14 dage efter en falsk underretning fra en anonym og når jeg skriver falsk er er det jeg mener at der absolut intet hold er i den. Den kød på jeg ikke havde råd til give mine børn mad og jeg altid var på lånemarked. Hvilket slet ikke passer. Nå men vi var så til parthøring på kommunen og hun var heller ikke bekymret men vil planlægge at komme på besøg hos os hvilket var helt fint med mig der gik bare først en måned efter vi havde været til møde før hun kom.
Jeg havde det så forfærdeligt, glæden ved en nyfødt var totalt spoleret jeg græd og alle mine hormoner efter havde født min søn gjorde det ikke bedre heldigvis har jeg en rigtig stærk mand som hjalp mig gennem alt den ventetid... Nå men dagen kom hvor socialrådgiveren kom, hun var her ikke engang 5 min. Og sagde at det hjem vi havde ikke lignede et sted hvor vores børn mistrives og så smuttede hun ellers igen jeg var selvfølgelig glad og meget lettede der faldt virkelig en tung sten fra mit hjerte og nu kunne jeg endelig komme videre.
Men sagen er den at jeg ikke bare lige sådan kan glemme det jeg synes det var så forfærdelig nogen havde beskyldt os for det og jeg frygter at det sker igen. Men jeg ved jo inderst inde jeg er verdens bedste mor for mine børn. Jeg er endelig os skuffet over kommunen ikke spørg hvordan man har det efter sådan et forløb.
Jeg er så bange pga det skete, hvordan skal jeg komme videre nogensinde. Jeg får hjertebanken og ondt i maven når jeg tænker på det. Hvad er
det jeg ikke kan give slip på for at komme videre.
Jeg har en frygt for at miste min børn men det er jo uden grund så hvorfor frygter jeg den? Mine børn mangler absolut ikke noget og der siger alle os til mig tit men det ikke nok for mig.
Mvh kath



Gittes svar

Hej Kath,

Det var dog voldsomt ubehageligt, der er ikke noget at sige til at du er psykisk påvirket efter den oplevelse. Når man lige har født et barn er man jo helt åben, sprød og uden filter, så det er jo gået lige ind i dig at få sådan en beskyldning for det første og for det andet at pludselig blive til 'en social sag', fordi der er indgivet en underretning.

Jeg har hørt, at der er sket en meget stor stigning i antallet af underretninger. Når det går ud over sagesløse, hvor der reelt ikke er noget i sagen, er det en stor belastning for dem det går ud over. Det er psykisk belastende på den måde at blive set på med mistroiske briller og skulle stille til møde i kommunen eller få besøg derfra, for at blive 'eftertjekket' for om man gør det godt nok. Man kan hurtigt komme til at tvivl på sig selv og sin egen dømmekraft, når 'samfundet' er ude at kontrollere en og ser på en med mistro.

Det er jo vigtigt at du på en eller anden måde får bearbejdet denne oplevelse for at kunne lægge den bag dig. Men som du skriver kan det være lettere sagt end gjort 'bare at slippe det'. Stort set alle forældre har en frygt for ikke at være gode nok og slå til som forældre, det er fuldstændigt naturligt at du kan blive frygtsom overfor at miste børnene gennem sådan en omgang.

Jeg vil anbefale dig at søge hjælp til at komme videre, enten hos en psykoterapeut hvor du gennem nogle samtaler kan få bearbejdet hændelsen til bunds, så du bedre kan slippe den. Hvis du ikke har råd til at betale dette selv, kan du opsøge Mødrehjælpen og bede om samtaler med en rådgiver. Endelig kan du spørge jeres sundhedsplejerske om hun kender til tilbud i dit nærområde, hvor du kan få hjælp til at bearbejde den oplevelse. Måske er der en mødregruppe du kan deltage i.

Du skal i det hele taget ikke være bange for at snakke om dette med andre, for eksempel din stærke mand, som du skriver har hjulpet dig med at komme igennem alt dette og klare den. Angst og skam gror mest af at blive gemt væk.

Det kan være skamfuldt at opsøge hjælp fra andre med sådan et ømtåleligt emne, - men husk at det er faktisk værre ikke at gøre noget ved det. Gør det for dine børns skyld. Din hjerne skal så at sige gerne hjælpes til at forstå at faren er drevet over.

Den eneste der bør skamme sig, er den, der har indgivet sådan en falsk underretning. Det er godt nok ondskabsfuldt. Hvad man dog ikke skal stå model til her i livet.

Held og lykke med det, be strong, 

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.