En kompliceret start

Hej alle sammen, 

min kæreste og jeg kunne for næsten tre uger siden velkomme vores datter til verdenen. Desværre blev det en hård start, da vi begge startede med feber, og da vi blev udskrevet, måtte vi samme aften tilbage på Rigshospitalet da vores datter var utrolig sløv, og ikke ville spise. Det viste sig at hun havde en større infektion, som vi allerede havde set tegnene på i nogen blodprøver hun havde fået taget på riget, men som de vurderede ikke var nødvendige at følge nærmere.

Vi bliver overflyttet til Roskilde, hvor de finder ud af på barselsgangen at jeg har udviklet en infektion i livmoderen, som jeg allerede havde symptomer på under indlæggelsen på Rigshospitalet, men som de bare sagde var fordi mælken løb til. Resultatet blev at både mig og min datter skulle i penicillin behandling af flere dage, hvor jeg ikke kunne amme selvom mælken løb til.

Nu er mælken så endelig løbet til, det tog lang tid, og det løber mest i højre side. Desværre har hun hele tiden haft utroligt svært ved at tage fat og sutte ordentligt uden en ammebrik, og vi tog derfor beslutningen om at overgå 100% til erstatning. Jeg har ikke taget pillerne til at stoppe mælkeproduktionen endnu, da jeg stadig virkelig ønsker at amme, og jeg har desværre følelsen af at fejle som mor og give for let op hvis jeg stopper med at prøve. På den anden side er hendes system ved at vende sig til erstatningen nu, og der er ikke gået en dag siden hun blev født hvor hun ikke har fået erstatning, enten fuldt eller som supplement. 

Jeg føler mig som en dårlig mor, en fejl, og det føles som om jeg har givet alt for nemt op i det hele. 

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre i den her situation, da jeg fra starten så gerne ville amme, og stadig vil. Men jeg er bekymret for om det overhovedet kan lade sig gøre, og om hun vil kunne efter så lang tid med det andet. 

Teenfreaker skriver:

Hej alle sammen, 

min kæreste og jeg kunne for næsten tre uger siden velkomme vores datter til verdenen. Desværre blev det en hård start, da vi begge startede med feber, og da vi blev udskrevet, måtte vi samme aften tilbage på Rigshospitalet da vores datter var utrolig sløv, og ikke ville spise. Det viste sig at hun havde en større infektion, som vi allerede havde set tegnene på i nogen blodprøver hun havde fået taget på riget, men som de vurderede ikke var nødvendige at følge nærmere.

Vi bliver overflyttet til Roskilde, hvor de finder ud af på barselsgangen at jeg har udviklet en infektion i livmoderen, som jeg allerede havde symptomer på under indlæggelsen på Rigshospitalet, men som de bare sagde var fordi mælken løb til. Resultatet blev at både mig og min datter skulle i penicillin behandling af flere dage, hvor jeg ikke kunne amme selvom mælken løb til.

Nu er mælken så endelig løbet til, det tog lang tid, og det løber mest i højre side. Desværre har hun hele tiden haft utroligt svært ved at tage fat og sutte ordentligt uden en ammebrik, og vi tog derfor beslutningen om at overgå 100% til erstatning. Jeg har ikke taget pillerne til at stoppe mælkeproduktionen endnu, da jeg stadig virkelig ønsker at amme, og jeg har desværre følelsen af at fejle som mor og give for let op hvis jeg stopper med at prøve. På den anden side er hendes system ved at vende sig til erstatningen nu, og der er ikke gået en dag siden hun blev født hvor hun ikke har fået erstatning, enten fuldt eller som supplement. 

Jeg føler mig som en dårlig mor, en fejl, og det føles som om jeg har givet alt for nemt op i det hele. 

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre i den her situation, da jeg fra starten så gerne ville amme, og stadig vil. Men jeg er bekymret for om det overhovedet kan lade sig gøre, og om hun vil kunne efter så lang tid med det andet. 

Men hvorfor ikke bruge suttebrik hvis det fungere?

Ingen af mine har kunne få fat uden suttebrikker så dem har vi brugt til de selv kunne få fat efter et par måneder 

Hvis jeg var dig ville jeg bede om vejledning på barselsgangen

Husk at en god mor ikke sidder i brysterne! Så lad være med at bebrejde dig selv, hvis du må gå over på erstatning!

Jeg ville også anbefale at du bruger suttebrik. Jeg brugte den i lige knap halvanden måned før min datter var så stor og stærk at hun kunne få fat selv. Og så vil jeg også anbefale at kontakte en privat ammevejleder. Tjek Ammenets facebookside, de har gratis rådgivning hver mandag kl 19. Og personligt var jeg ude hos Babyinstituttet og blive vejledt i korrekt sutteteknik, så dem vil jeg også anbefale.

Held og lykke fremover!

Teenfreaker skriver:

Hej alle sammen, 

min kæreste og jeg kunne for næsten tre uger siden velkomme vores datter til verdenen. Desværre blev det en hård start, da vi begge startede med feber, og da vi blev udskrevet, måtte vi samme aften tilbage på Rigshospitalet da vores datter var utrolig sløv, og ikke ville spise. Det viste sig at hun havde en større infektion, som vi allerede havde set tegnene på i nogen blodprøver hun havde fået taget på riget, men som de vurderede ikke var nødvendige at følge nærmere.

Vi bliver overflyttet til Roskilde, hvor de finder ud af på barselsgangen at jeg har udviklet en infektion i livmoderen, som jeg allerede havde symptomer på under indlæggelsen på Rigshospitalet, men som de bare sagde var fordi mælken løb til. Resultatet blev at både mig og min datter skulle i penicillin behandling af flere dage, hvor jeg ikke kunne amme selvom mælken løb til.

Nu er mælken så endelig løbet til, det tog lang tid, og det løber mest i højre side. Desværre har hun hele tiden haft utroligt svært ved at tage fat og sutte ordentligt uden en ammebrik, og vi tog derfor beslutningen om at overgå 100% til erstatning. Jeg har ikke taget pillerne til at stoppe mælkeproduktionen endnu, da jeg stadig virkelig ønsker at amme, og jeg har desværre følelsen af at fejle som mor og give for let op hvis jeg stopper med at prøve. På den anden side er hendes system ved at vende sig til erstatningen nu, og der er ikke gået en dag siden hun blev født hvor hun ikke har fået erstatning, enten fuldt eller som supplement. 

Jeg føler mig som en dårlig mor, en fejl, og det føles som om jeg har givet alt for nemt op i det hele. 

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre i den her situation, da jeg fra starten så gerne ville amme, og stadig vil. Men jeg er bekymret for om det overhovedet kan lade sig gøre, og om hun vil kunne efter så lang tid med det andet. 

Sikke en start. Det lyder rigtig hårdt! 

Jeg vil råde dig til at tage fat i en kyndig ammerådgiver, og få hende til at hjælpe dig. Det er IKKE for sent, at amme din datter. Det kan sagtens nås. I kan også få tjekket hendes tungebånd, hvis du tror at hun har svært ved at tage fat, fordi det kan være fordi at hun har stramt tungebånd. 

Håber det lykkedes for dig at få amningen op at køre, når det er det du ønsker. Hvis det ikke lykkedes, så er det altså også helt ok at give dit barn erstatning, og de laver det så godt i dag. Det har intet at sige om dit moderskab. 

Og stort tillykke med den lille 

Jeg brugte da sutterbrikker ikke de første to måneder næsten. På med dem og prøv igen. 

Du behøver ikke give op hvis du gerne vil amme. 

Hvorfor ikke bare bruge suttebrik? Det brugte jeg med det første som også fra fødslen fik supplerende. Det gjorde vi i 5 uger og så blev det fuldt ud supplerende.

Jeg forstår slet ikke, at jeg kæmpede så hårdt med den første. Det var alt for hårdt og opslidende - men det kunne jeg først se bagefter.

En god mor sidder ikke i brysterne

Hvis ikke du er klar til at give slip på amningen nu, så er du nødt til at amme dit barn. Mit bedste råd er at du ikke kan tænke dig til det. Af med jeres tøj, under dynen, i lænestol/sofa/seng. Hvis ikke dit barn kan få fat uden suttebrik, så bruger du suttebrik. Den kan du lære at leve med eller du kan måske tage den væk når barnet er ældre. 

Derudover skal du måske også tænke over hvor meget mælk du har ift hvor stor en mængde MME din datter er vant til.

Jeg ammede for sidste gang da min datter var 10 uger. Hun havde også hver dag siden hun blev født fået MME efterfølgende. Jeg brugte desværre for mange ressourcer på at pumpe mælk ud og på at være træt af suttebrik. 

Øv, sikke en start 

Først og fremmest - din datter har det helt sikkert fint med at få erstatning, det skal du ikke have det dårligt med. Dernæst vil jeg sige, at jeg godt forstår dig. Min søn kunne ikke tage fat, overhovedet, i starten, men da vi prøvede med suttebrik, kørte det bare. Dem brugte vi i 8 uger, hvorefter han lige pludselig kunne ammes uden. Jeg havde mistet troen på det og havde sluttet fred med tanken om, at dem skulle vi bruge al den tid han skulle ammes  Så jeg tænker, at hvis det betyder meget for dig med amningen, er de måske en mulighed at prøve igen? Man vænner sig meget hurtigt til at bruge dem, synes jeg. Har du ikke lyst til det, så husk at du altså på ingen måde bliver en dårligere mor, fordi du ikke ammer  

Jeg synes at alle de andre forslag mht. Ammerådgivning er super gode, og dem bør du helt sikkert lytte til. 

Amning bliver selvfølgelig anbefalet som nr. 1, MEN skulle det nu ikke komme til at fungere hvilket det aldrig gjorde for mig, så vil jeg bare lige give dig en lille positiv liste over “fordele” ved at give erstatning. Jeg kan så tydeligt huske præcis det øjeblik jeg tog de mælkestoppene piller på hospitalet, og øv for en følelse, men man bliver god igen �� Men ingen tvivl om at det gør ondt når ens forestilling om den første tid ikke går som ønsket. 

Så får du det ikke til at fungere, så frygt ej! Her kommer en lille liste af gode ting du kan fokusere på i stedet for at banke dig selv oven i hovedet, hvis nu du ender ud med erstatning ��

1. Man kan deles om nattevagten, i det dig og din partner har præcis samme forudsætninger for at give flaske. Dette betyder at du kan få flere dage hvor dit søvnunderskud bliver ladt godt op. F.eks i weekenden ��

2. Din partner føler sig måske lidt mere til gavn, og kan gøre noget så basalt som at give mad. 

3. Du får lettere ved at kunne bruge “spontan” pasning, i det du ikke skal være sikker på at amme til tiden, eller have malket ud i forvejen. Dette er perfekt hvis en mulighed for en kæresteaften eller lign. Skulle dukke op ☺️

4. Hvis man er blufærdigt anlagt (som jeg selv), så skal man ikke tænke over hvor man kan sidde afskærmet eller være bange for at blive smidt ud/set skævt på af caféer, andre mennesker osv. (Ja, det er sygt, men set før) 

5. Din baby får mad, også selvom du ikke ammer.  Jeg lover at i nok skal finde sammen i en fin symbiose af den grund alligevel. 

6. Du ved lige præcis hvor meget din baby spiser i døgnet, da du kan afmåle det. Så er det nemt at se hvis der er afvigelser eller lign. 

7. Du er den bedste mor for dit barn, og det er ligemeget om du ammer eller giver flaske. Så længe du har masser af kærlighed til dit barn, så skal det hele nok gå ❤️ 

Jeg håber det lykkedes med amningen, og hvis ikke, så skal det nok gå alligevel. 

Held og lykke med det hele, det er fantastisk at være mor ❤️