Bekymret for min søn!

Jeg er så bekymret for min søn og håber at nogen af jeg har nogle gode råd til hvordan vi kommer videre fra hvor vi er nu. 

Jeg skal prøve at gøre det kort men alligevel få det meste med.

Min mand og jeg har en søn på 6 år. Han har lige siden han var helt lille været noget særligt. Han er ikke som vores to andre børn. Han har et temperament som ingen andre jeg kender. Han opfatter alt omkring ham. Alle detaljer, alle stemninger. Han har en enormt god hukommelse. Han er intelligent. Ved meget om rigtig mange ting. Han er dygtig til bræt og kortspil og spiller bl.a. skal med sin far. Han er enormt kærlig og komplimenterer altid på folk der er blevet klippet, fået nyt tøj, ser glade ud osv. osv. - og han elsker at give krammere til folk han godt kan li’.

Men.. og det er et stort men. Han har svært ved at forstå grænser. Grænser som vi har arbejdet med i mange år efterhånden. Grænser som vores datter på 4 år uden problemer godt kan forstå. Han har svært ved at indgå i en del sociale relationer. Han bliver hurtigt sur, ked af det og frustreret hvis ikke ting går hans vej og vi har jævnligt situationer hvor vi er nødt til fysisk at holde ham fast for at undgå at han slår os eller ødelægger vores ting. Det er meget voldsomt for os og for vores andre børn. Han har også svært ved at forstå når en leg bliver for vild. Der er intet ondt i ham, men han kan simpelthen ikke stoppe. 

Han er på mange måder “bare” meget af alting og vi er oprigtigt bekymrede for ham. Vi er kede af det, frustrerede og ja.. bekymrede. Han har været tilknyttet en fysioterapeut og ergoterapeut i børnehaven, som lavede en form for test over en periode og de var helt sikre på at han er særligt sensitiv. Han er også hypermobil og har det lidt svært med nogle motoriske ting.

Når jeg forsøger at læse mig frem til hvad vi kunne gøre, kommer jeg også til at læse om diverse diagnoser. På nogle punkter tænker jeg ADHD. På nogle punkter en eller anden grad af autisme. Men jeg kan ikke se ham i enten det ene eller andet (og godt for det, for jeg er trods alt ikke uddannet indenfor den slags). 

Mon han virkelig bare er en 6-årig særligt sensitiv dreng med en voldsomt temperament og mon vi skal gå videre med det - og hvor og til hvem? 

Der er flere veje man kan gå... Det der mest er brugt er at børnehave/skole kontakter ppr med en bekymring og der indstilles til udredning der igennem. 

En anden vej er at kontakte egen læge der også kan henvise til udredning, her får de jo så lun forældrenes bekymringer og ikke fagfolkene i barnets hverdag.

Hvis ingen af de to veje lykkeds (ja der findes regide læger og pædagoger/lære der ikke "tror på diagnoser" selvom de gør barnet et bjørnetjeneste) kan i skrive en indberetning på jeres barns trivsel. 

Jeg er selv støttepædagog i folkeskolen og vil klart anbefale at starte med første løsning evt. Nr 2  og jo før jo bedre, jeg oplever ofte børn der bliver diagnosticeret sent og derfor får hjælp for sent så de er meget bagud i skolen og det gør kun situationen værre

Vi fik lavet en sensory profile på vores ældste da ham var i bh. Det var den tilknyttede ergoterapeut som foretog den.. fra PPR.

Hans slog ud på alle fire områder. Dvs han her svært ved at sanseintegrere. Det kan i nogle tilfælde stå alene. Men jeg læste mig (dom du jo også har) at det i en hel del tilfælde hænger sammen med ADHD eller autisme. Her er det nemlig svært at forstå og aflæse andres grænser og man bliver hurtigt meget “for meget” fordi man reagere på nogle sandeindtryk der opleves stærkere.

Jeg insisterede på at få ham udredt og vi kom på Glostrup hospital. Han har aspergers (en let form for autisme med normal- høj intelligens).

jeg ved ikke hvad jeres test sagde.. men min erfaring er at når man fornemmer noget er off / bør undersøges - så er det som regel rigtigt at det bør undersøges. 

Anonym skriver:

Jeg er så bekymret for min søn og håber at nogen af jeg har nogle gode råd til hvordan vi kommer videre fra hvor vi er nu. 

Jeg skal prøve at gøre det kort men alligevel få det meste med.

Min mand og jeg har en søn på 6 år. Han har lige siden han var helt lille været noget særligt. Han er ikke som vores to andre børn. Han har et temperament som ingen andre jeg kender. Han opfatter alt omkring ham. Alle detaljer, alle stemninger. Han har en enormt god hukommelse. Han er intelligent. Ved meget om rigtig mange ting. Han er dygtig til bræt og kortspil og spiller bl.a. skal med sin far. Han er enormt kærlig og komplimenterer altid på folk der er blevet klippet, fået nyt tøj, ser glade ud osv. osv. - og han elsker at give krammere til folk han godt kan li’.

Men.. og det er et stort men. Han har svært ved at forstå grænser. Grænser som vi har arbejdet med i mange år efterhånden. Grænser som vores datter på 4 år uden problemer godt kan forstå. Han har svært ved at indgå i en del sociale relationer. Han bliver hurtigt sur, ked af det og frustreret hvis ikke ting går hans vej og vi har jævnligt situationer hvor vi er nødt til fysisk at holde ham fast for at undgå at han slår os eller ødelægger vores ting. Det er meget voldsomt for os og for vores andre børn. Han har også svært ved at forstå når en leg bliver for vild. Der er intet ondt i ham, men han kan simpelthen ikke stoppe. 

Han er på mange måder “bare” meget af alting og vi er oprigtigt bekymrede for ham. Vi er kede af det, frustrerede og ja.. bekymrede. Han har været tilknyttet en fysioterapeut og ergoterapeut i børnehaven, som lavede en form for test over en periode og de var helt sikre på at han er særligt sensitiv. Han er også hypermobil og har det lidt svært med nogle motoriske ting.

Når jeg forsøger at læse mig frem til hvad vi kunne gøre, kommer jeg også til at læse om diverse diagnoser. På nogle punkter tænker jeg ADHD. På nogle punkter en eller anden grad af autisme. Men jeg kan ikke se ham i enten det ene eller andet (og godt for det, for jeg er trods alt ikke uddannet indenfor den slags). 

Mon han virkelig bare er en 6-årig særligt sensitiv dreng med en voldsomt temperament og mon vi skal gå videre med det - og hvor og til hvem? 

Det lyder fuldstændig som vores dreng. Fuldstændig. Er helt lamslået. 

Har også overvejet både ADHD og autisme, men intet passer helt på ham.

han er for tidligt født og særlig sensitiv, føler bare der er andet og mere.

Jeg ville helt klart få ham udredt. Ikke for, at han absolut har en diagnose, men for at han får den hjælp som han har brug for.

Vores søn var vi også sikker på, at der var noget galt med i børnehaven. Jeg skulle kæmpe med PPR for, at få ham sendt til udredning. De mente ikke, at der var noget galt. Men vi fik til sidst lavet et skema på ham og hvor han slå meget ud på. Jeg kunne kun sige "hvad sagde jeg". Han er efterfølgende blevet udredt på Glostrup Børnepsyk og har fået kontateret ADHD.

Så mit råd er "LYT TIL DIG SELV"