Hej alle
Jeg håber der er nogen der kan give mig et godt råd eller bare læse om min frustration.
Jeg fødte for 4,5 uger siden en dejlig dreng. Hele forløbet var meget voldsomt for mig, egentlig for både mig og min kæreste, jeg endte med akut kejsersnit og diverse andre komplikationer. Grundet en masse undersøgelser og scanninger af mig efter fødslen, var det min mand der måtte tage baby de første to dage.
Jeg ved ikke om dette har noget at gøre med mit problem her, men nu her 4,5 uger efter vil han kun trøstes af far... Jeg ammer og snakker med baby, skifter som regel, da far jo er på arbejde, går tur, leger med baby osv. Og alligevel kan jeg ikke trøste ham. Han er ulykkelig når han er hos mig, jeg prøver ellers at trøste ham på samme måde som far, og lige lidt hjælper det. Så kommer han ned til sin far, og så er han stille og falder i søvn. Jeg ved godt det er en luksus, som jeg burde være glad for et eller andet sted, men jeg er samtidig også frustreret da jeg de gange min kæreste ikke er hjemme både dag og aften bruger flere timer på at få baby til at falde til ro
Hvad gør man? Og kan de første 3 dage virkelig betyde så meget for om jeg kan trøste eller ej?
Anmeld
Citér