Baby vil kun trøstes af far

Hej alle 

Jeg håber der er nogen der kan give mig et godt råd eller bare læse om min frustration.

Jeg fødte for 4,5 uger siden en dejlig dreng. Hele forløbet var meget voldsomt for mig, egentlig for både mig og min kæreste, jeg endte med akut kejsersnit og diverse andre komplikationer. Grundet en masse undersøgelser og scanninger af mig efter fødslen, var det min mand der måtte tage baby de første to dage. 

Jeg ved ikke om dette har noget at gøre med mit problem her, men nu her 4,5 uger efter vil han kun trøstes af far... Jeg ammer og snakker med baby, skifter som regel, da far jo er på arbejde, går tur, leger med baby osv. Og alligevel kan jeg ikke trøste ham. Han er ulykkelig når han er hos mig, jeg prøver ellers at trøste ham på samme måde som far, og lige lidt hjælper det. Så kommer han ned til sin far, og så er han stille og falder i søvn. Jeg ved godt det er en luksus, som jeg burde være glad for et eller andet sted, men jeg er samtidig også frustreret da jeg de gange min kæreste ikke er hjemme både dag og aften bruger flere timer på at få baby til at falde til ro  

Hvad gør man? Og kan de første 3 dage virkelig betyde så meget for om jeg kan trøste eller ej? 

Anonym skriver:

Hej alle 

Jeg håber der er nogen der kan give mig et godt råd eller bare læse om min frustration.

Jeg fødte for 4,5 uger siden en dejlig dreng. Hele forløbet var meget voldsomt for mig, egentlig for både mig og min kæreste, jeg endte med akut kejsersnit og diverse andre komplikationer. Grundet en masse undersøgelser og scanninger af mig efter fødslen, var det min mand der måtte tage baby de første to dage. 

Jeg ved ikke om dette har noget at gøre med mit problem her, men nu her 4,5 uger efter vil han kun trøstes af far... Jeg ammer og snakker med baby, skifter som regel, da far jo er på arbejde, går tur, leger med baby osv. Og alligevel kan jeg ikke trøste ham. Han er ulykkelig når han er hos mig, jeg prøver ellers at trøste ham på samme måde som far, og lige lidt hjælper det. Så kommer han ned til sin far, og så er han stille og falder i søvn. Jeg ved godt det er en luksus, som jeg burde være glad for et eller andet sted, men jeg er samtidig også frustreret da jeg de gange min kæreste ikke er hjemme både dag og aften bruger flere timer på at få baby til at falde til ro  

Hvad gør man? Og kan de første 3 dage virkelig betyde så meget for om jeg kan trøste eller ej? 

 

Nej de første 3 dage har ikke betydning. 

Din dreng kan mærke din frustration og det gør ham endnu mere ked af det. 

Mit bedste råd er at lade være at gøre som far. Gør som dig. Find din måde og glem fars måde. 

Forstår udemærket hvor svært det er. Jeg havde en søn med kolik og kunne trøste i timer uden succes. Hvor far brugte 10 minutter så stoppede han med at græde. For far slappede helt af og “lukkede” af for gråden og følte ikke frustrationen. 

Anonym skriver:

Nej de første 3 dage har ikke betydning. 

Din dreng kan mærke din frustration og det gør ham endnu mere ked af det. 

Mit bedste råd er at lade være at gøre som far. Gør som dig. Find din måde og glem fars måde. 

Forstår udemærket hvor svært det er. Jeg havde en søn med kolik og kunne trøste i timer uden succes. Hvor far brugte 10 minutter så stoppede han med at græde. For far slappede helt af og “lukkede” af for gråden og følte ikke frustrationen. 

 

What she Said 

100% mærke baby din frustration stress

jar nemlig selv været der 

Måske det handler om at jeres baby kan lugte din mælk og bliver frustreret over det. Når baby er mæt og kan lugte mælken kan de godt blive irritable. Så hjælper far ofte fordi han er mælkefri. Sådan har mange børn det  

Mor-til-Alfred skriver:

Måske det handler om at jeres baby kan lugte din mælk og bliver frustreret over det. Når baby er mæt og kan lugte mælken kan de godt blive irritable. Så hjælper far ofte fordi han er mælkefri. Sådan har mange børn det  

Helt enig med dig Oplevede vi også. 

Så TS- det er helt normalt 

Anonym skriver:

Nej de første 3 dage har ikke betydning. 

Din dreng kan mærke din frustration og det gør ham endnu mere ked af det. 

Mit bedste råd er at lade være at gøre som far. Gør som dig. Find din måde og glem fars måde. 

Forstår udemærket hvor svært det er. Jeg havde en søn med kolik og kunne trøste i timer uden succes. Hvor far brugte 10 minutter så stoppede han med at græde. For far slappede helt af og “lukkede” af for gråden og følte ikke frustrationen. 

 

Men hvad så med de dage hvor far ikke kan tage over, som f.eks i går hvor han var vågen i 5 timer i træk? 

Ingen af mine måder har virket indtil videre

Anonym skriver:

Men hvad så med de dage hvor far ikke kan tage over, som f.eks i går hvor han var vågen i 5 timer i træk? 

Ingen af mine måder har virket indtil videre

I barnevognen og så gå og vug

Jeg ved ikke om det ville hjælpe, men måske det også kunne hjælpe hvis du har en stofble der lugtede af far, som du kan ligge tæt på din søn

Anonym skriver:

Men hvad så med de dage hvor far ikke kan tage over, som f.eks i går hvor han var vågen i 5 timer i træk? 

Ingen af mine måder har virket indtil videre

Jeg havde samme problem. Jeg var alene 8 timer om dagen før der kom nogen hjem og overtog. 

Du må bare blive ved at prøve også tro på dig selv. De små opfanger ens følelser meget hurtigt. Så du skal slappe af i kroppen. 

Det der hjalp for mig var at finde en masse børnemusik og smed ned på min tlf. Så tog jeg høretelefoner på og skruede så højt op at jeg ikke kunne høre gråden men gik bare frem og til age og trøstede og sang med. På den måde slappede jeg af fordi jeg ikke kunne hører han græd så jeg kunne ikke blive frustreret og ked af det. Det gjorde jeg til jeg lærte at slappe af ved hans gråd uden musik også